Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - retlig interesse - ej medhold

J.

nr. 2017-6811-04374

En mand klagede over, at et politisk parti havde valgt at forbyde mandlige talere og oplægsholdere.

Ligebehandlingsnævnet havde opfordret manden til nærmere at redegøre for sin klage og for, hvordan den påståede forskelsbehandling berørte ham.

Manden svarede ikke på nævnets henvendelser, og nævnet vurderede, at manden ikke havde dokumenteret, at han havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en retlig interesse i sagen.

Nævnet havde ikke derved taget stilling til, om den påståede forskelsbehandling var omfattet af ligestillingsloven.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede politiske parti havde forbudt mandlige talere og oplægsholdere.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelse er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand

Sagsfremstilling

En mand klagede den 20. januar 2017 over et politisk parti.

Ligebehandlingsnævnet har ved breve af 31. januar 2017 og 8. marts 2017 opfordret klager til at redegøre nærmere for sin klage og for, hvordan den påståede forskelsbehandling berører ham.

Klager har ikke svaret på nævnets henvendelser.

Klagers bemærkninger

Indklagede har valgt at forbyde mandlige talere og oplægsholdere.

Indklagede bør tvinges til at nedsætte en kvote for ligebehandling af mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager har – trods opfordret hertil – ikke redegjort nærmere for, hvordan han er blevet berørt af den påståede forskelsbehandling.

Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke dokumenteret, at han har været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke herved taget stilling til, om den påståede forskelsbehandling er omfattet af ligestillingslovens anvendelsesområde.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2017-6811-04374>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling