Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - retlig interesse - ej medhold

J.

nr. 2016-6811-59919

En mand klagede over, at en swingerklub havde forskellige priser for mænd og kvinder.

Efter de foreliggende oplysninger havde manden ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en swingerklub havde forskellige priser for mænd og kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Det fremgår af indklagedes hjemmeside, at der til arrangementet ”Den frække trekant” er gratis entre for kvindelige medlemmer, mens mandlige medlemmer skal betale 200 kr.

Det fremgår endvidere, at par, som er medlemmer, har gratis entre før kl.

21.00, hvorefter prisen er 100 kr. Par, som ikke er medlemmer, skal betale 100 kr.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 24. november 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med ligestillingsloven ved at have forskellige entrépriser for mænd og kvinder.

Klager ønsker med klagen at opnå ens priser for mænd og kvinder.

Klager mener, at denne klage er endnu et bevis på, at mænd og kvinder behandles prismæssigt forskelligt i swingerklubber.

Henvisningen til indklagedes hjemmeside vedrørende arrangementet må være tilstrækkeligt til at påvise forskelsbehandling.

Klager gør i den forbindelse gældende, at han ikke både kan møde op som kvinde og som mand i klubben.

Han kan heller ikke filme, at han udsættes for prisforskellen.

Indklagede har ikke svaret på nævnets henvendelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2016-6811-59919>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 1, stk. 6 om retlig interesse

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling