Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01116

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01116

Kolding Ugeavis kritiseres ikke for omtale af økonomiske udeståender

Kolding Ugeavis bragte en artikelserie om en iværksætter og flere af de virksomheder, han var medstifter af.

Tidligere medarbejdere og leverandører var kritisk i artiklerne og var citeret for, at iværksætteren skyldte dem penge.

Nævnet udtalte ikke kritik af ugeavisen for at bringe omtalen og fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at avisen havde afvist at slette artiklerne på netavisen ugeavisen.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har klaget over Kolding Ugeavis’ omtale af ham og virksomhederne [Virksomhed A] ApS (tvangsopløst), [Virksomhed C] IVS (under tvangsopløsning) og [Virksomhed B] ApS (nu [Virksomhed D] ApS).

Sidstnævnte selskab er fortsat aktivt.

Klagefrist

[Klager] har klaget over artikler den 14. og 21. december 2016 samt i januar 2017.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 15. marts 2017.

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan klager over overtrædelse af god presseskik rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

12-ugers klagefristen vedrørende artiklen 14. december 2016 udløb 9. marts 2017.

Klagefristen vedrørende denne artikel var derfor isoleret set udløbet, da Pressenævnet modtog klagen 15. marts 2017.

¬

Afgørelsen af, om god presseskik er tilsidesat eller ej, sker imidlertid ud fra en helhedsvurdering.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en eller flere artikler, som er påklaget rettidigt (artiklerne af 21. december 2016 og januar 2017), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

I den konkrete sag finder Pressenævnet, at artiklen har så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklerne af 21. december 2016 og fra januar 2017, at der er grundlag for også at behandle klagen over denne.

Klagen over samtlige artikler behandles.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis har omtalt lukningen af [Virksomhed A]og hans øvrige forhold, herunder hans privatadresse med angivelse af vejnavn og husnummer (i artiklen ”[Klager] lukker restauranten [Virksomhed C]” 4. januar 2017 på ugeavisen.dk og den 7. januar 2017 i Kolding Ugeavis).

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Virksomhed A] forud for avisens omtale 2. september 2016 udsendte en pressemeddelelse om, at stedet lukkede.

Pressenævnet finder på denne baggrund, og da virksomhederne har offentlig interesse i lokalområdet, ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale [Virksomhed A]s og [Klager]s forhold.

Det fremgår af et opslag i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [Virksomhed B]ApS (nu [Virksomhed D] ApS) og [Virksomhed C] IVS er registreret på den oplyste adresse, [Vejnavn 4] i [Bynavn 2].

Ejendommen fungerede både som klagers private bolig og som firmaadresse på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at klagers privatliv skulle være krænket ved, at Ugeavisen Kolding omtalte forholdene i virksomhederne eller ved at oplyse virksomhedernes adresser.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Politianmeldelse

[Klager] har klaget over, at det i faktaboksen den 21. december 2016 oplyses, at han er blevet politianmeldt, og at avisen videregiver en opfordring til at henvende sig til politiet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.

7.

Pressenævnet finder, at politianmeldelsen må anses for at have en sådan væsentlig almen interesse i lokalområdet, at der var grundlag for at omtale anmeldelsen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at citere politikommissærens udtalelse, hvori han opfordrer borgere til at henvende sig til politiet.

Kildekritik og korrekt information

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis skrev artiklerne, selvom hans medstifter af [Virksomhed B]ApS, [Medstifteren], var ansat hos Jysk Fynske Medier.

[Medstifteren] var Facebook-ven med artiklens skribent [Journalisten], der ifølge klager havde en skadevoldende hensigt.

Journalistens hensigt kom blandt andet til udtryk ved, at hun var medlem af en Facebook-gruppe, der havde til formål at dele negative historier om [Klager] (omtalt i artiklen ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner” af 14. december 2016).

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet det ikke påvist, at artiklernes indhold skulle være påvirket af, at [Medstifteren] og journalisten [Journalisten] var Facebook-venner, eller at [Medstifteren] havde et personligt kendskab til [Klager].

[Klager] har videre klaget over, at artiklerne er baseret på udsagn fra tidligere medarbejdere og leverandører, som havde fremsat krav om løn, feriepenge eller andre regninger, ligesom kilden til artiklen ”Tidligere ansat: - Jeg så aldrig min bonus” optræder anonymt.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.

Kildens ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Kolding Ugeavis anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Pressenævnet finder, at det forhold, at flere af kilderne mente, at [Klager] eller virksomheder, han var involveret i, skyldte dem penge, gav Kolding Ugeavis anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildernes udtalelser.

Det fremgår imidlertid klart af artiklerne, at de medvirkende kilder selv havde et økonomisk udestående og derved var farvet af personlig interesse.

[Klager] har videre klaget over, at det ikke er dokumenteret, hvordan de forskellige beløb i artiklerne er fremkommet, herunder blandt andet [Medarbejder A] (beløbet på 60.000 kroner) og [Medarbejder B] (beløbet omtales som 20.000 kroner i printartiklen ”[Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]”, men som 15.000 kroner i netartiklen ”Ansatte mangler feriepenge og løn: [Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]”).

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kopi af andre dokumenter end de lønsedler og brevet fra FerieKonto, der er offentliggjort i tilknytning til artiklerne.

Allerede af denne grund kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt kildernes oplysninger er korrekte.

Nævnet har således heller ikke set dokumentation for, at der oprindeligt er indtastet andre timeopgørelser end dem, der er anført på lønsedlerne.

[Klager] har heller ikke over for Pressenævnet indsendt de bilag, han i telefonsamtalen den 12. december 2016 oplyste kunne dokumentere de forskellige indbetalinger.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har de fremførte beskyldninger dog til dels støtte i indholdet i de offentliggjorte lønsedler.

På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at Kolding Ugeavis har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de medvirkende i artiklerne.

[Klager] har klaget over formuleringen ”[Klager] skylder” i overskriften ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner” og andre steder, da det er de omtalte virksomheder, som medarbejderne har et udestående med.

Pressenævnet bemærker, at de påklagede artikler vedrører anpartsselskaberne [Virksomhed A] Cocktail ApS, [Virksomhed B] ApS og [Virksomhed C] IVS.

Som udgangspunkt hæfter hverken anpartshaverne i et anpartsselskab eller i et iværksætterselskab personligt for selskabets forpligtelser.

Pressenævnet finder herefter, at formuleringen ”[Klager] skylder” er misvisende, idet den fejlagtigt kan give indtryk af, at det er [Klager] personligt, der hæfter for de omtalte krav.

Det er ikke dokumenteret.

Det fremgår imidlertid af artiklerne, at formuleringen dækker over, at de tidligere medarbejdere og leverandører mener, at de har penge til gode for arbejde og leverancer til virksomhederne.

[Klager] er medstifter af de tre selskaber, og var anført som direktør af [Virksomhed B] ApS frem til 20. marts 2017, ligesom han har haft samme adresse som [Virksomhed C] IVS og [Virksomhed D] ApS (tidl.

[Virksomhed B] ApS).

Endelig oplyste han over for journalisten den 12. december 2016, at han fortsat ejede anparterne i [Virksomhed C] IVS.

Pressenævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Kolding Ugeavis for ikke tydeligere at have skelnet mellem virksomhederne og klager personligt.

[Klager] har klaget over, at dele af overskrifterne i artiklerne, herunder ordene ”skylder” og ”penge” var skrevet med rød skrifttype.

Han har videre klaget over, at omtalen skulle bringes på forsiden af avisen og avisens anvendelse af faktabokse.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den af avisen valgte layout.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han hverken har fået tilstrækkelig tid eller mulighed for at svare på Kolding Ugeavis’ henvendelser, inden de påklagede artikler blev bragt.

[Klager] har navnlig klaget over, at Kolding Ugeavis bragte de første kritiske artikler uden at afvente dokumentation for, at de fremsatte anklager var usande.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at de påklagede artikler indeholder oplysninger, som kan være skadelige og krænkende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges for klager inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Forelæggelse forud for artiklerne 14. december 2016

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis ikke ville afvente fremsendelsen af bilagene fra mandag den 12. december 2016, indtil han kunne sende dem onsdag den 14. december 2016.

På baggrund af telefonsamtalen og mail-, og SMS-korrespondancen mellem journalisten fra Kolding Ugeavis og [Klager] lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] under telefonsamtalen den 12. december 2016 blev gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel.

Under telefonsamtalen oplyste [Klager] blandt andet følgende

”[Klager]: Jeg har faktisk nogle og tyve bilag mod den påstand.

Men igen, så vurderer jeg også, hvor meget tid jeg vil bruge på noget, der er så bagatelagtigt som det her.

Men det vil jeg vurdere, når jeg kommer hjem.

Hvis du sender mig en e-mail, så kan jeg selvfølgelig sende dokumentation.

[…]

Ja.

Jeg vender faktisk retur i morgen [tirsdag], men jeg arbejder fra onsdag.

Jeg skal være sammen med min datter i morgen.

[…]

Jeg har besluttet mig ikke at bruge en masse tid på det her, for der er ikke noget hold i tingene, og det er simpelthen for [under] lavmål til, at jeg vil bruge tid på det.

”

Journalisten sendte efterfølgende en mail til klager, hvori hun skrev ”Meld gerne tilbage inden tirsdag middag.

” [Klager] afviste herefter samme aften at ville citeres i avisen.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved Kolding Ugeavis’ telefoniske henvendelse den 12. december 2016 og den efterfølgende korrespondance var gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel og til dels de konkrete kritikpunkter.

Da [Klager] ikke ønskede at deltage og heller ikke anmodede avisen præcisere kritikpunkterne yderligere, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisens forelæggelse forud for artiklerne 14. december 2016.

[Klager] har videre klaget over, at han ikke blev oplyst om, at telefonsamtalen den 12. december 2016 mellem ham og journalisten fra Kolding Ugeavis blev optaget.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig journalistisk arbejdsform at optage samtaler, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan optages.

Pressenævnet lægger til grund, at journalisten inden interviewet med [Klager] præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra Kolding Ugeavis med spørgsmål til klager.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at samtalen blev optaget.

Nævnet bemærker, at Ugeavisen Kolding ikke ses at have offentliggjort optagelsen.

Forelæggelsen forud for artiklerne 21. december 2016

[Klager] har videre klaget over, at Kolding Ugeavis ved sin henvendelse den 20. december 2016 kl.

10.28 kun gav ham en frist på ca. halvanden time, frem til kl.

12.00.

Kl.

11.54 skrev [Klager] følgende til avisen

”Jeg har læst dine fremsendte spørgsmål igennem og tak for det [Journalisten], jeg ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag.

”

Under hensyn til, at [Klager] var blevet bekendt med henvendelsen og besvarede avisens henvendelse uden at anmode om yderligere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsestidspunktet i relation til de påklagede artikler den 21. december 2016.

Punkt B.

8 – Sletning

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis ikke vil slette artiklerne på ugeavisen.dk (brugere af koldinguagevis.dk omdirigeres til ugeavisen.dk).

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne er kritisk over for [Klager]s erhvervsmæssige forhold, herunder hans forhold til ansatte og leverandører.

Efter Pressenævnets opfattelse angår oplysningerne i artiklen ikke [Klager]s private forhold, men navnlig hans erhvervsmæssige forhold.

Oplysningerne om hans erhvervsmæssige forhold må anses for at være af en sådan følsom karakter, at de er belastende for hans erhvervsmæssige virke.

På den anden side har oplysningerne en vis interesse for offentligheden.

Som beskrevet ovenfor finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe artiklerne.

Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at indholdet af artiklerne er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere Ugeavisen Kolding for ikke at hindre tilgængeligheden til artiklerne.

Pressenævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Kolding Ugeavis.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Kolding Ugeavis’ omtale af baren [Virksomhed A]og spisestederne [Virksomhed B] og [Virksomhed C] den 14. og 21. december 2016 samt den 4. og den 7. januar 2017 henholdsvis på ugeavisen.dk og i Kolding Ugeavis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] er medstifter af virksomhederne [Virksomhed A] ApS, [Virksomhed B] ApS og [Virksomhed C] IVS (iværksætterselskab) og har klaget over, at ugeavisens omtale af ham og selskaberne har været ensidig og uden tilstrækkelig kildekritik.

Avisen har heller ikke forelagt ham kritikken.

[Klager] har endvidere klaget over avisens afslag på at slette artiklerne på ugeavisen.dk.

[Virksomhed A] ApS (CVR [nummer]) er tvangsopløst.

[Virksomhed C] IVS (CVR [nummer]) er under tvangsopløsning.

[Virksomhed B] ApS (CVR [nummer], nu [Virksomhed D] ApS) er fortsat aktivt.

1 Sagsfremstilling

Ugeavisen.dk og Kolding Ugeavis bragte henholdsvis den 2. og 7. september 2016 artiklen ” [Virksomhed A] lukker” , hvoraf bl.a. følgende fremgår

”[Virksomhed A] i [Vejnavn 1] lukker.

Det skriver folkene bag i en pressemeddelelse.

Lukningen skyldes blandt andet "manglende driftsmidler, og en udvidelse af konceptet som ikke blev modtaget som ønsket", fremgår det.

[…].

”

Tre måneder senere, mandag den 12. december 2016 kl.

16.45, ringede en journalist fra Kolding Ugeavis til [Klager].

Avisen har sendt en lydfil af samtalen til Pressenævnet.

Heraf fremgår blandt andet

” [Klager]: [Klager].

Journalisten: Ja, dav, [Journalisten] fra Kolding Ugeavis.

[Klager]: Goddag, goddag.

Journalisten: Goddag.

Jeg har et par spørgsmål til dig, hvis du har tid.

[…]

Journalisten: Vi har talt med en del af dine tidligere ansatte, som siger, at du skylder dem løn og feriepenge, og det har vi skrevet nogle artikler om, som kommer med i avisen på onsdag.

Og vi vil jo rigtig gerne give dig mulighed for at kommentere nogle af alle de her beskyldninger.

[…]

Journalisten: Er det korrekt, at du har solgt både [Virksomhed B] og [Virksomhed C]?

[Klager]: Det er korrekt, at [Virksomhed B] er solgt, ja.

Journalisten: Hvad med [Virksomhed C]?

[…]

Journalisten: Men ejer du stadig væk [Virksomhed C], eller hvordan?

[Klager]: Det gør jeg, ja.

[…]

Journalisten: Kan du dokumentere, at de har fået de penge, som de er berettigede til, dine tidligere medarbejdere?

[Klager]: Ja.

Journalisten: Er det noget, du eventuelt kunne sende til mig?

[Klager]: Det kan jeg godt.

Jeg har bare ikke mulighed for at gøre det før på onsdag.

Journalisten: Okay, men det modtager jeg meget gerne.

[…]

[Klager]: Der er ikke nogen, der mangler løn.

Og det har jeg på dokument.

Journalisten: Men det bliver jo ord mod ord så.

Indtil jeg ser din dokumentation.

[Klager]: Det er muligt.

Men så er det også forkert af dig at trykke artiklen, indtil du har fået informationen.

Journalisten: Men du har jo alle muligheder for at sende mig den nu.

[Klager]: Det har jeg desværre ikke, for jeg er faktisk i udlandet.

Jeg kan ikke gøre det før onsdag.

Journalisten: Okay.

[…]

[Klager]: Jeg har faktisk nogle og tyve bilag mod den påstand.

Men igen, så vurderer jeg også, hvor meget tid jeg vil bruge på noget, der er så bagatelagtigt som det her.

Men det vil jeg vurdere, når jeg kommer hjem.

Og hvis du sender mig en e-mail, så kan jeg selvfølgelig sende dokumentation.

[…]

Journalisten: Men du vender retur her til landet på onsdag?

[Klager]: Ja, det gør jeg.

Jeg vender faktisk retur i morgen, men jeg arbejder fra onsdag.

Jeg skal være sammen med min datter i morgen.

Journalisten: Og så på onsdag, det er dér, du kan sende mig dokumentationen?

[Klager]: Jeg kan sende dig en masse dokumentation, og vi kan sådan set også, eller det vil jeg vurdere, om vi kan mødes.

Jeg har besluttet mig for ikke at bruge en masse tid på det her, for der er ikke noget hold i tingene, og det er simpelthen for [under] lavmål til at jeg vil bruge tid på det.

Altså, vi har en uenighed med en medarbejder.

Det er korrekt, men en uenighed mener jeg bare ikke er presse.

Og hvis du siger, der skulle mangle nogle feriepenge.

Jamen, det er jo en information, men det er ikke presse-journalistik.

[…]

[Klager]: Fordi når jeg nu siger til dig nu, at jeg har x-antal bilag.

Det var egentlig meningen.

Fordi [Medarbejder A] havde snakket med en fagforening.

Så det var egentlig bilag til hendes fagforening.

[…]

[Klager]: Men vil det sige, at du har tænkt dig at trykke noget uden at have nogle egentlige informationer fra mig?

Journalisten: Jeg synes, jeg har en masse informationer.

Nu har jeg også en lang snak med dig.

[…]

[Klager]: Du er jo ved at skrive noget, som er forholdsvis alvorligt.

Som kan komme [være] til store gener, men på baggrund af påstande.

Altså, du har ikke set noget konkret på det.

Du har hørt nogle påstande.

[…] Det ikke er okay.

[…]”

Samme dag kl.

18.15 sendte journalisten følgende mail til [Klager], som nederst indeholdt et artikeludkast, der ikke ses offentliggjort.

Af mailen fremgår følgende

”Hej [Klager]

Tak for snakken.

Hermed artiklen, som jeg håber du kan godkende citaterne i.

Hvis ikke, du vil være med til det, så håber jeg meget at det er ok jeg citerer dig for det, du sagde her i vores sidste snak

”Jeg mener, vi har handlet korrekt og har tilstrækkelige beviser for det.

”

Meld gerne tilbage inden tirsdag middag.

Med venlig hilsen

[Journalisten], journalist

[Klager] afviser manglende lønudbetalinger

Løn: Den tidligere indehaver af [Virksomhed B] og ejer af [Virksomhed C] er ikke bekendt med, at nogle af medarbejderne skulle mangle løn.

Tidligere medarbejdere på [Virksomhed C], [Virksomhed B] og [Virksomhed A] mener, at de mangler løn og feriepenge fra en periode, hvor alle tre virksomheder var ejet af [Klager].

Det er han ikke enig i.

– Medarbejderne på [Virksomhed C] har jo fået løn, inden de blev afskediget alle sammen.

Jeg kender ikke til noget udestående med feriepenge.

Jeg har ikke kendskab til, om der er en mangel på det, det er muligt der er det, men det vil jeg selvfølgelig tjekke op på, siger [Klager].

Han kan heller ikke genkende beskyldningerne om, at tidligere medarbejdere ved [Virksomhed B] skulle mangle løn.

– Det er usand information, hvis de siger, de mangler løn.

[Medarbejder A] blev trukket i løn på grund af sygefravær.

Jeg kender ikke til et konkret beløb, der er tilbageholdt, men der er afregnet noget for noget fravær, siger [Klager].

Med hensyn til [Virksomhed A] henviser han til konkursboet.

– [Virksomhed A] er jo lukket, så det giver lidt sig selv, at der er nogle udeståender i det firma.

Det gik ikke som planlagt med [Virksomhed A], siger [Klager].

Det virker lavt

Han er bekendt med den Facebook-gruppe, som [Medarbejder A] har oprettet.

[…]

[Klager] oplyser, at han har dokumentation for, at alle medarbejdere ved [Virksomhed B] og [Virksomhed C] har fået deres løn.

Han havde dog ikke mulighed for at sende dokumenterne til avisen inden redaktionens deadline tirsdag eftermiddag.

”

Kl.

19.09 svarede [Klager]

”Jeg kan på ingen måde godkende citaterne, eller indholdet i artiklen og vil ikke citeres for nedenstående.

”

Tirsdag den 13. december 2016 kl.

08.44 skrev journalisten

”Hej [Klager]

Jeg vil gerne lave et interview med dig til citat i avisen.

Spørgsmålene er de samme, som i går.

Du skal vide, at uanset om du medvirker eller ej, så bringer vi historierne om de medarbejdere, som mener, at de ikke har fået løn og feriepenge.

Yderligere har vi også talt med flere af dine leverandører, som fortæller til citat, at du skylder dem penge.

Den historie kører vi også i morgen.

Ring til mig på [telefonnummer] – meget gerne inden kl.

10 i dag.

”

Kl.

08.51 samme dag skrev journalisten følgende SMS til [Klager]

”Hej [Klager].

Ring til mig vedr.

artiklerne vi talte om i går.

Jeg håber meget, at du vil medvirke i interview til citat.

Vi kører dog historierne, uanset.

Til orientering har vi også talt med flere af dine leverandører, som kan dokumentere, at du skylder dem penge.

Dem har vi også til citat.

Ring i løbet af formiddagen.

Vh.

[Journalisten]/Ugeavisen Kolding”.

De påklagede artikler

Ugeavisen offentliggjorde herefter onsdag den 14. december 2016 de første artikler.

[Klager] har klaget over artikler bragt i Kolding Ugeavis og på ugeavisen.dk i både december 2016 og januar 2017.

Dele af artiklerne er gengivet nedenfor.

Artiklerne på netavisen er i det væsentlige identiske med den trykte omtale.

Den 14. december 2016 bragte Kolding Ugeavis artiklerne ”Firmaer og tidligere ansatte advarer mod restauratør” , ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner” , ”Tidligere ansat: - Jeg så aldrig min bonus” , ”Leverandører: Vi har ikke fået vores penge” og ”[Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]” .

På forsiden blev artiklen ”Firmaer og tidligere ansatte advarer mod restauratør” bragt.

Ordet ”advarer” var i rød skrift, hvorimod resten var i sort.

Heraf fremgår bl.a.

”- Jeg vil gerne advare mod ham, for jeg tænker, at han svindler bevidst, siger [Medarbejder A], der var ansat i fire måneder.

”

Seks leverandører og fem tidligere medarbejdere ved [Virksomhed A], [Virksomhed C] og [Virksomhed B] fortæller, at de ikke har modtaget deres penge fra manden bag virksomhederne, restauratør og serie-iværksætter [Klager].

Nogle medarbejdere vurderer, at de har op mod 60.000 kroner til gode i løn, mens andre ikke har fået feriepenge.

Ugeavisen har modtaget dokumentation for kravene fra flere af medarbejderne og virksomhederne.

Nu står de frem og fortæller om deres oplevelser med [Klager].

- Jeg ønsker ikke for nogen anden, at de skal udsættes for det, jeg har været igennem, så jeg vil gerne advare mod ham, for jeg tænker, at han svindler bevidst, siger [Medarbejder A], der i fire måneder var ansat ved cafeen [Virksomhed B] i [Vejnavn 2], som [Klager] nu har solgt til nye ejere.

Læs side 6-7 i 1. sektion”

På side 6-7 bragte avisen bl.a. artiklen ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner”.

Ordet ”skylder” var i rød skrift, mens den øvrige del af overskriften var sort.

Af underrubrikken fremgår følgende

”24-årige [Medarbejder A] har siden juli arbejdet i køkkenet ved [Virksomhed B] i [Vejnavn 2] og senere også på [Virksomhed C] i [Vejnavn 3].

Hun vurderer, at cafeens tidligere indehaver, [Klager], skylder hende omkring 60.000 kroner i løn.

”

Af artiklen fremgik blandt andet

”[…]

Jeg fik intet

- Først havde jeg aftalt med [Virksomhed B]s ejer, [Klager], at jeg skulle være timelønnet, men da jeg havde over 50 timer om ugen, sagde [Klager], at det havde han ikke råd til, fortæller [Medarbejder A].

Hendes første løn var kun omkring halvdelen af det beløb, hun havde forventet.

I følge [Medarbejder A] lød den nye lønaftale på en fast løn på 22.000 kroner om måneden for en 40 timers arbejdsuge.

- Jeg tænkte, at al begyndelse er svær, og når jeg giver så meget, så får jeg vel lidt igen på et tidspunkt.

Men jeg fik intet.

Jeg har ikke haft en eneste friweekend fra juli til november, selvom [Klager] lovede det.

Varieret løn

I det hele taget har løn og arbejdsvilkår for [Medarbejder A] været noget atypiske.

- Jeg fik det i løn, som [Klager] mente, han havde råd til.

Det har været meget varieret, hvad jeg har fået udbetalt.

Men jeg blev hele tiden stillet flere penge i udsigt, og derfor fortsatte jeg, siger [Medarbejder A].

[…]

- Jeg er typen, der gerne vil hjælpe, så jeg siger til [Klager], at jeg gerne vil passe [Virksomhed C], ind til han finder en anden.

Så passede jeg [Virksomhed B] hele dagen, og når den lukkede ved 18-tiden, gik jeg ned på [Virksomhed C] i [Vejnavn 3] og åbnede.

Og håbede på, at der ikke kom nogen kunder det første stykke tid, så jeg kunne nå at forberede noget.

[…]

Julen ødelagt

Trods sin ihærdige indsats blev [Medarbejder A] pludselig sagt op midt i november.

[Virksomhed B] var solgt til nye ejere, og der kom nye folk til [Virksomhed C].

- På [Virksomhed B] har jeg gennemsnitligt haft 58 timer om ugen, og så kom [Virksomhed C] oveni.

Jeg har regnet sammen, at [Klager] skylder mig op mod 60.000 kroner i løn, fortæller [Medarbejder A].

Hun har fået andet arbejde i en smørrebrødsforretning, men på trods af hendes mange timer ved [Virksomhed B] og [Virksomhed C], så bliver det en sparejul i hjemmet i [Bynavn 1].

- Det, der rammer mig hårdest, er, at han har tilbageholdt en stor del af min løn for november.

At han kan finde på det, når han ved, at jeg har børn, og vi havde set frem til en god jul, det forstår jeg ikke.

Ugeavisen er i besiddelse af [Medarbejder A]s lønseddel for november, hvor hun brutto har fået 22.000 kr. Imidlertid er der trukket 13.757 kr. før skat, hvilket er konteret som Egenbetaling.

Til udbetaling ved udgangen af november har [Medarbejder A] fået godt 8.100 kr.

[…]

Gruppe på Facebook

Hun har adskillige gang kontaktet [Klager] for at få en forklaring på den manglende lønudbetaling, men det er endnu ikke lykkedes.

Derfor oprettede hun 29. november en Facebook-gruppe, hvor hun efterlyser andre tidligere medarbejdere, der føler sig snydt af [Klager].

- Gruppen er lavet for at høre, hvor mange andre, han har snydt og hvordan, og om folk har fået deres penge.

[…]¬ [Klager] vil ikke medvirke

Ugeavisen har talt med [Klager] og foreholdt ham anklagerne om manglende udbetaling af løn, feriepenge og ubetalte regninger.

Han ønsker ikke at medvirke i avisen.

”

På ugeavisen.dk blev en identisk artikel bragt kl.

10.13.

Til artiklen var indsat et billede af [Medarbejder A]s lønseddel for november 2016.

Det fremgår blandt andet af lønsedlen, at hun var blevet trukket 13.757 kr. (15,00 x 917,16 kr.) i ”egenbetaling”.

Samme dag blev artiklen ”Tidligere ansat: - Jeg så aldrig min bonus” bragt.

Ordet ”aldrig” var i rød skrift.

Af artiklen fremgik blandt andet

”[…]

Han havde aftalt en månedsløn på 12.000 kroner med [Klager], og dertil kom en bonusaftale.

- Jeg ville få lidt over 300 kroner pr dag, som vi nåede omsætningsbudgettet i cafeen.

Det gjorde vi i hvert fald 15 af dagene, jeg var der, men de penge så jeg aldrig.

Ydermere fik han trukket 6.500 kroner fra sin løn efter skat.

Trækket er konteret som Udbetalt a conto.

- Min første løn lød på lige knap 3.000 kroner.

Og det var for mere end 250 timers arbejde.

Ugeavisen er i besiddelse af lønsedlen, og den tidligere medarbejder skønner, at [Klager] skylder ham omkring 8.000 kroner i løn.

[…]

Kort før avisens deadline besluttede medarbejderen sig for ikke at ville stå frem med navn.

Hans identitet er redaktionen bekendt.

”

Til artiklerne var blandt andet indsat et billede af en anonymiseret, tidligere ansats lønseddel for august 2016, heraf bl.a. følgende fremgår

”[…]

01 ARBEJDSTIMER 160,33

02 FERIEBERETTIGET LØN 12.000,00

83 Personale køb 285,00

13 NORMALTIMER 1 X SATS 1 (4,00 X 375,00) 1.500,00

ATP-BIDRAG, LØN 94,65

AM-BIDRAG BEREGNINGSGRUNDLAG (13.120,35 - 1.050,00) 12.070,35

BENYTTET SKATTEFRADRAG 5.342

A-SKAT (39 % AF 6.720) 2.622,00

09 UDBETALT À CONTO 6.500,00

TIL DISP.

PÅ KONTO [nummer slettet] D.

31.08.16.

2.949,35”

I artiklen ”Leverandører: Vi har ikke fået vores penge” udtalte to personer sig fra henholdsvis [Leverandør A] og [Leverandør B].

Ordet ”penge” var i rød skrift.

Af artiklen fremgik blandt andet

”[…]

Seks forskellige leverandører til de tre virksomheder [Virksomhed B], [Virksomhed C] og [Virksomhed A]fortæller uafhængigt af hinanden, at de har oplevet problemer med at få betaling for deres ydelser.

[…]”

Til artiklen var indsat en boks med teksten

”FAKTA

[Klager]s virksomheder

Lukkede eller ved at blive lukket

[Virksomhed E] IVS, under tvangsopløsning

[Virksomhed F] IVS, under tvangsopløsning

[Virksomhed G] ApS, opløst efter konkurs 2013

[Virksomhed H] ApS, tvangsopløst 2011

[Virksomhed I] ApS, tvangsopløst 2007

[Virksomhed J] ApS, tvangsopløst 2011

[Virksomhed K] IVS, tvangsopløst 2016

[Virksomhed A], tvangsopløst 2016

Aktive virksomheder

[Virksomhed L] ApS, direktør, bestyrelsesmedlem

[Virksomhed C] IVS, adm.

direktør, stifter

[Virksomhed M] ApS, direktør, stifter

[Virksomhed B] ApS, direktør, stifter (nye ejere har oprettet selskabet [Virksomhed N])

[Virksomhed O], adm.

direktør, stifter

[Virksomhed P] IVS, direktør, stifter, ejer

Kilde: CVR-registret”

Af artiklen ”[Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]” fremgik bl.a. følgende

”LØN: I følge [Medarbejder B] skylder [Klager] hende omkring 20.000 kroner i løn og feriepenge.

”

”Sag” var i rød skriftfarve.

Af artiklen fremgik

”[Medarbejder B] har været ansat ved [Virksomhed A]siden åbningen i 2014 og frem til i sommer.

I februar 2016 blev hun også ansat som restaurantchef ved [Virksomhed C] i [Vejnavn 3].

Begge steder var på det tidspunkt ejet af [Klager].

- Jeg lavede en kontrakt med [Klager] om, at uanset hvad, så skulle jeg have betaling for minimum 20 timer om ugen på [Virksomhed C].

Men det viste sig hurtigt, at han beskyldte mig for at misligholde kontrakten og fuske med timerne, fortæller [Medarbejder B].

Feriepenge mangler

Hun mener, at [Klager] skylder hende for 69 timers arbejde i løbet af de to måneder, hun var på [Virksomhed C].

Det beløber sig til cirka 9.000 kroner.

Under sin ansættelse på [Virksomhed A] har hun fået løn og meddelelse om, at der er indbetalt feriepenge.

Men feriepengene står ikke hos Feriekonto.

- Der skylder han mig cirka 6.000 kroner, siger [Medarbejder B].

[…]

FAKTA

Ugeavisen er i besiddelse af [Medarbejder B]s kontrakt og lønsedler fra [Virksomhed C].

”

Til artiklen var indsat en boks med følgende indhold

”[Klager] vil ikke medvirke

Ugeavisen har talt med [Klager] og foreholdt ham anklagerne om manglende udbetaling af løn, feriepenge og ubetalte regninger.

Han ønsker ikke at medvirke i avisen.

”

Kl.

10.17 bragte ugeavisen.dk artiklen ”Ansatte mangler feriepenge og løn: [Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]”.

Til artiklen var tilføjet et billede af et brev fra FerieKonto til [Medarbejder B].

Af brevet fra september 2016 fremgår det bl.a.

”Din arbejdsgiver [Virksomhed A] ApS, SE-nr. [nummer], har oplyst, at du har optjent 3.059,37 kr. i feriepenge i perioden 1. november 2015 til 30. juni 2016.

Din arbejdsgiver har ikke indbetalt penge til FerieKonto selvom vi har rykket for betaling.

”

Kl.

10.21 samme dag bragte ugeavisen.dk artiklen ” Firmaer og tidligere ansatte advarer mod lokal restauratør” .

Den 14. december 2016 kl.

13.52 skrev journalisten følgende til [Klager]

”Hej [Klager]

Jeg vil fortsat meget gerne lave et interview med dig til avisen vedr.

de sager om manglende lønudbetalinger, feriepenge og ubetalte regninger, som vi bringer i avisen i dag.

Interviewet vil blive optaget og du har ikke efterfølgende mulighed for at tilbagetrække eller rette i citaterne.

Jeg vil også gerne se den dokumentation for, at alt er, som det skal være, som du fortalte mig i mandags, at du er i besiddelse af.

Her kan du læse de artikler, som er i dagens avis

[link til tre artikler]

Du er velkommen til at ringe – eller vi kan mødes et sted og tidspunkt, som passer dig.

[…]”

Journalisten skrev den 20. december 2016 kl.

10.28 igen en mail til [Klager]

”Hej [Klager]

Ugeavisen Kolding skriver i morgen om syv tidligere medarbejdere ved [Virksomhed C], som nu lægger fælles sag an mod [Virksomhed M] for at få deres feriepenge.

Ca. 20.000 kr. totalt.

Jeg vil meget gerne have din kommentar til sagen.

Du er velkommen til at kontakte mig – gerne senest kl.

12 i dag.

[…]”

Kl.

10.30 samme dag sendte hun følgende SMS til [Klager]

”Hej [Klager].

Ring til mig for kommentar til artikel om manglende feriepenge mv. på [Virksomhed C].

Vi bringer artiklerne i morgen.

Vh.

[Journalisten]/Ugeavisen Kolding”

Herpå fulgte en korrespondance på SMS, hvoraf følgende fremgik

”[Klager]: Kan jeg ringe senere?

Journalisten: Ja, meget gerne: [telefonnummer].

Vh.

[Journalisten]/Ugeavisen

[Klager]: Hvad er din deadline.

VH [Klager].

Journalisten: Jeg vil meget gerne tale med dig inden kl 12 i dag.

Vh.

[Journalisten]/Ugeavisen

[Klager]: Jeg sidder i møde til kl 15.00 hvis der er spørgsmål kan du evt e-maile disse til mig.

Journalisten: Jeg har sendt dig en mail på [Klagers mailadresse].

Vh.

[Journalisten]/Ugeavisen

Journalisten skrev ved mail af 20. december 2016 kl.

11.16 følgende til klager

”Hej [Klager]

Hermed de spørgsmål, jeg gerne vil have svar på, ifm.

den artikel vi kører i Ugeavisen i morgen vedr.

manglende feriepenge til tidligere ansatte ved [Virksomhed C].

Hvorfor er der ikke blevet udbetalt feriepenge til medarbejderne ved [Virksomhed C]?

(jeg har set dokumentation herfor)

Hvad er din kommentar til det sagsanlæg, syv af de tidligere medarbejdere ved [Virksomhed C] nu laver for at få deres feriepenge?

Jeg håber, du har mulighed for at svare inden kl.

12 i dag.

Alternativt hører jeg gerne dit svar senere, når det passer dig.

Ring!

[…]”

[Klager] svarede kl.

11.54

”Jeg har læst dine fremsendte spørgsmål igennem og tak for det [Journalisten], jeg ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag.

”

Den 21. december 2016 omtalte Kolding Ugeavis [Klager] i fire artikler.

På forsiden bragte avisen henvisningen

” Syv eks-ansatte pudser advokat på [Klager]

[Klager] skylder syv tidligere medarbejdere cirka 20.000 kr. i feriepenge.

De har nu hyret en advokat for at få deres penge.

Læs side 4-5 i 1. sektion.

”

Ordet ”pudser” var i rød skriftfarve.

På side 4-5 fremgik bl.a. artiklen ”Tidligere [Virksomhed C]-medarbejdere truer [Klager] med konkurs-begæring” .

”[Klager]” var i rød skrift.

Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”[…]

Så kontant lyder udspillet fra [Medarbejder D], [Medarbejder E], [Medarbejder C] og [Medarbejder B].

De fire tidligere medarbejdere har allieret sig med Advokatfirmaet Szocska, som på vegne af de unge nu skriver til [Klager] og beder ham indbetale de manglende feriepenge.

Sker det ikke, er planen at begære [Klager]s firma [Virksomhed M] konkurs.

Så kan de nemlig rette deres krav om feriepenge til Lønmodtagernes Garantifond.

[…]

Foruden de cirka 20.000 kr. i manglende feriepenge, så vurderer de unge, at de også har masser af løn til gode hos [Klager].

Dette er dog sværere at dokumentere.

¬ Snyd med timesedler

- Vi har registreret vores timer i Smartplan (et vagtplanlægningsprogram, red.), men det gik [Klager] så ind og pillede ved bagefter, fortæller [Medarbejder C], som har printet de oprindelige måneds-rapporter ud for alle medarbejderne.

De vil også blive afleveret til advokatfirmaet.

[…]

- Systematisk blev der skåret 20 til 30 pct. af vores timer væk.

Det var for alle medarbejderne.

[Klager] har også beskyldt os for at lægge timer ind i systemet, hvor vi ikke var der, fortæller [Medarbejder C].

[…]

Samtidig opfordrer deres tidligere kollega [Medarbejder B] til, at man anmelder problemer med [Klager] til politiet.

- Folk skal anmelde det, så politiet kan køre en reel sag imod ham.

Så jeg vil gerne opfordre alle, der har haft problemer med [Klager], til at kontakte politiet, siger [Medarbejder B].

[…]

Ugeavisen har været i kontakt med [Klager], som ikke ønsker at kommentere sagen.

[…]”(Dette er et resumé)

I artiklen ”Restaurantchef: Jeg betalte selv for leje af udstyr” beskrives, hvordan den 18-årige restaurantchef [Medarbejder C] havde vanskeligt ved at få tilbagebetalt udlæg.

Ordet ”betalte” var i rød skrift.

Artiklen havde følgende underrubrik

”INKASSO: [Medarbejder C] fortæller, at han selv måtte betale for borde og stole, som [Klager] havde lejet i hans navn.

”

Af artiklen ”Politiet: Vi opfordrer til at man henvender sig” (”opfordrer” og ”henvender” var rødt) fremgik blandt andet

” SAG: Sydøstjyllands Politi bekræfter, at der ligger en anmeldelse om [Klager].

Hos Sydøstjyllands Politi bekræfter man, at der ligger en anmeldelse om [Klager], og at man er i gang med at kigge på den.

[…]

- Men jeg kan sige, at hvis der er nogen, der føler sig snydt eller har noget at bidrage med, så opfordrer vi selvfølgelige til, at de henvender sig til politiet, siger Morten Vegger [politikommissær].

”

En lignende omtale blev bragt på ugeavisen under overskriften ”Syv tidligere medarbejdere truer [Klager] med konkurs: Pudser advokat på ham”.

Den 4. og 7. januar 2017 bragte henholdsvis ugeavisen.dk og Kolding Ugeavis artiklen ”[Klager] lukker restauranten [Virksomhed C]” , hvoraf følgende blandt andet fremgik

”[…]

Men nu har han altså opgivet restauranten [Virksomhed C], som er lejet ud til anden side.

I stedet har [Klager] pr. 30. december flyttet selskabet bag restauranten, [Virksomhed C] IVS, til sin privatadresse på [Vejnavn 4 og husnummer] i [Bynavn 2].

¬[…]

Ugeavisen har ad flere omgange været i kontakt med [Klager], som forholder sig tavs til de mange beskyldninger.

Han ønsker heller ikke at kommentere lukningen af [Virksomhed C].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. marts 2017.

Af klagen fremgår blandt andet

”Jeg sender hermed min klage om personlighedskrænkelse, offentliggørelse af private forhold, fejlagtig fremstilling af person […]

Ydermere mener jeg at journalisten har haft direkte dialog med kollega fra samme mediehus Jysk Fynske Medier, denne kollega har været involveret i en forretning som der skrives omkring jeg mener journalisten af samme årsag ikke bør gå ind i en sag når der er tæt sammenhæng med kollega og det har været med til at påvirke journalisten.

Journalistens kollega er [Medstifteren] Syddanske Medier [nu del af Jysk Fynske Medier, Pressenævnet ].

Jeg mener på den måde at det kan bevises at journalisten er påvirket personligt og har handlet personligt og ud fra indicier.

[…]

Til sidst i denne indledning er jeg dybt forundret over at samme avis den 9. september 2016 [rettelig 2. september 2016, Pressenævnet] skriver artiklen om vi lukker.

I artiklen skriver vi selv hvorfor, da vi fremlægger det som pressemeddelelse hvor vi bekender vores forretningssituation.

At journalisten trods denne information indleder [en] større efterforskning virker for mig som hetz.

Hvilke andre virksomheder af så lille format er nogensinde fremstillet så uberettiget når de selv fremsender pressemeddelelsen.

Er dette god presseskik?

[…]

Presse Hetz

Klage til Pressenævnet

Jeg skriver til presseklagenævnet da jeg føler mig personligt hængt ud i pressen.

Jeg føler ikke journalisterne har været kildekritiske, at journalisterne har haft den rigtige perspektivering.

Jeg føler journalisterne har bragt en masse personlig fnidder der ikke berettiger at man udstiller private personer som jeg.

Jeg mener ikke det er nyheder at nogen eksempelvis har feriepenge til gode eller at en virksomhed har en kreditor.

Det virker som om pressen har forsøgt at udstille mig for at lave en interessant pressevinkel.

Mængden af artikler som er frembragt med få minutters mellemrum, hastigheden det er gjort i og vigtigst af alt, som det vil fremgå af flere bilag har man ikke været kildekritisk og lagt sig op af en personlig hetz på facebook.

Jeg er som person så æreskrænket at jeg ikke kan opretholde mit job, mine forpligtelser og fungere normalt i min dagligdag.

Pressen har dømt mig, jeg mener ikke det er pressens opgave, men rettens opgave.

Grundet dommen fra pressen, måden de har fremstillet det på, de opblæste overskrifter og markeringsbokse er den generelle holdning ved folket i området påvirket af at dette skulle fremstå som en stor sag.

Jeg mener derfor at pressen har fremprovokeret og dømt min person til stor skade for mig og min familie i dag.

Påstande og gennemgang

Henvendelse af journalist [Journalisten] mandag d. 12. december 2016

[Journalisten] ringer, vedrørende en række påstande.

[Journalisten] ringer sen eftermiddag og fortæller hendes deadline for trykken er dagen efter.

Jeg oplyser [Journalisten] at jeg er i udlandet og arbejde, at der kan være tale om en evt.

fagforeningssag, og at der er tilstrækkelig bevis for at jeg har handlet i god tro.

Jeg oplyser [Journalisten] at jeg kan tage et uforpligtende møde når jeg er tilbage.

[Journalisten] sender 9 linjer (se bilag 1), da jeg oplyser [Journalisten] at jeg først kan svare hende onsdag med konkrete beviser for at det er falske påstande, er [Journalisten]s svar at hun har en deadline at holde og sender derfor de 9 linjer til godkendelse, hvorpå jeg svare at jeg ikke kan godkende hendes artikel.

Dette bliver til (se bilag 2) – 3 separate artikler og en forside.

Bilag 3 - 3 separate artikler udsendes af lokalavisen med få minutters mellemrum.

Påstand 1. artikel.

Udsagn fra [Medarbejder A] som per telefon er nedlagt, samt e-mail 12. december.

Personlig fnidder artikel, samt udstilling af virksomhedens navn hvor journalisten blot forholder sig til alt [Medarbejder A] citerer.

Usand overskrift “[Klager] skylder mig 60.000,-“ Skylder skrevet med rød.

På hvilket grundlag vælger man at overskriften skal hedde 60.000,- (Se bilag 4)

[Journalisten] deltager i ulovlig facebook gruppe med personlig hetz.

(se bilag 5) Hvor kilde udtrykker dialog med journalist og glæde over hetz.

Usand overskrift “[Medarbejder A] knoklede på ny café” på hvilket grundlag konstaterer man nogen har knoklet?

Artikel afsnit - “Jeg fik intet” Hvad har kilden her fremlagt der berettiger artikel afsnittet

Artikel afsnit - “Julen er ødelagt” Man vælger at hylde kilden [Medarbejder A] og skriver “trods ihærdig indsats”, og påstår ukorrekt opsigelse.

- Hvordan har journalisten vurderet ovenstående og hvilke belæg har journalisten set?

Artikel afsnit - Journalisten og avisen laver reklame og opfordre til personlig hetz ved at nævne konkret navn på facebook gruppe, snydt af [Klager].

(se bilag 6-7) omkring ulovlig facebook side.

Journalisten reagerer fra usaglig kilde - Kilden henvender sig til pressen da hun mener hun ikke har fået korrekt løn udbetalt 1. december.

Journalisten reagerer prompte d. 12. december.

- Er det at forholde sig kritisk og faktuelt?

Påstand 2.

Artikel.

“Leverandør - vi har ikke fået vores penge” Penge skrevet med rødt.

Artikel afsnit, penge skrevet med stort.

Flere leverandør til [Virksomhed C], [Virksomhed B] og [Virksomhed A] melder om problemer med betalingen.

Journalisten nævner 3 forretninger i samme artikel på hvilket grundlag?

I artiklen nævnes 2 leverandører ikke 6 leverandør.

I artiklen nævnes alle 3 virksomheder igen for at give forkert pressevinkel og køre sagen op på et ubegrundet niveau.

Hvad er grunden til at nævne 3 virksomheder, og hvilke leverandører er der tale om?

Har Journalisten forholdt sig kritisk og kendt til endnu en facebook side omkring hetz?

(se bilag 8) [angiveligt et skærmbillede af et opslag af 25. august 2016 i en Facebook-gruppe ved navn [navn].

Det ses ikke, hvem der har skrevet opslaget, hvoraf følgende fremgår

”Har fået kontakt til en journalist fra et af de store dagblade!

Jeg har lovet ham og komme med alt det jeg kan på [Klager] og hans forskellige firmaer.

Så skriv hvis han os skylder dig så giv mig oplysningerne så giver jeg dem videre også tager journalisten over og går videre med det vil en artikel!

Folk må rigtig gerne dele siden og tilføje venner så siden an nå ud til så mange som muligt.

”

Pressenævnet]

Bilag 8 bevidner at begge leverandør journalisten har talt med før har været i dialog med lokalpressen.

Generelt er artiklen, afvigende da jeg citerer “Jeg fik den ene historie efter den anden som aldrig holdt, og de gange jeg har været i dialog med [Klager]” Citat slut.

Journalisten nævner ikke hvor historierne kommer fra, men skriver modsigende fra sin kilde om dialog med [Klager].

Burde Journalisten have forholdt sig kritisk til sådanne citat, og har journalisten kendt til indsigelser?

Påstand 3.

Artikel.

“tidligere ansat - Jeg så aldrig min bonus” - Løn fik 3000,- udbetalt for en måneds arbejde.

Journalisten har skrevet dette som fakta, tilhørende kæmpe udråbstegn.

Journalisten skriver en artikel, med timeinformation, bonus, samt udbetalt a conto.

Alt sammen brugt som bilag lønseddel fremviser helt korrekt netop at kilden har fået aftalte 12.000,-, modtaget en bonus, samt a conto beløb, men grundet skat ender på en udbetaling på 3000,-.

Hvad lægges til belæg på at udstille mig på så usagligt grundlag?

Ugeavisen nævner selv medarbejderen ikke vil stå frem, trods det

fortæller journalisten jeg har en gæld, har givet forkert i løn, samt at deres kilde som ikke vil være med i avisen er blevet advaret mod mig.

Påstand 4.

Artikel.

“[Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]” Igen bliver der brugt fiktive beløb, denne gang 20.000,-.

Journalisten nævner selv, at have kendskab til kilden, har misligholdt kontrakt.

Journalisten fortæller at hun er i besiddelse af kontrakt og lønsedler, men forholder sig ikke til at medarbejderen har misligholdt en kontrakt.

Jeg mener at man på ingen måde forholder sig kritisk til sin kilde.

Påstand 5.

Artikel.

Overskrift “Firmaer og tidligere ansatte advarer mod lokal restauratør”.

Artiklen er en online artikel oven på den oprindelige artikel omformuleret og skrevet med præcis samme information bare anderledes.

Jeg har hertil meget undren over hvad der ligger til grund for dette.

Informationerne er stort set ens, journalisten forholder sig dog stadig ikke kritisk, men citerer vidt og bredt omkring svindel, manglende betalinger og konkursbegæring.

I artiklen vælger man lige for en god ordens skyld at sørge for, at få det hele med, denne gang står kilden ude foran en anden restaurant til stor gene for forretningen, som faktisk måtte lukke.

(Se bilag 9)

Påstand 6.

Artikel.

“Medarbejder truer [Klager] med konkurs - Pudser advokat på ham”

Samme journalist samme metoder.

Man mener igen det skal være forsidestof.

Hvad ligger til grund for journalisten i overskriften igen bruger mit navn, og ikke en overskrift om sagen.

Hvis Journalisten var kritisk var spørgsmål Pudser advokat på ham, nok stilet for [til] kilden.

Journalisten udstiller forretningen [Virksomhed C].

Med overskrift Konkurs.

Er dette en korrekt pressevinkel?

I samme artikel, skriver journalisten fiktivt beløb (se bilag 10).

Journalisten har ikke forholdt sig kritisk.

Journalisten skriver hånende d. 14. december 2016 (Se bilag 11).

Journalisten forklare selv at hun er klar over jeg har dokumentation, dette vil hun gerne have fremlagt efter hun har trykt falske påstande.

Journalisten sender uberettiget mig 3 links med 3 overskrifter (se markering bilag 11).

Journalisten fortæller igen vidt og bredt om forskellige beløb uden at forholde sig kritisk til at hun rent faktisk ser på en timeplan udskrevet fra smartplan som ikke er den reelle timeplan.

Journalistfordrejer historien “medarbejder sagde op grundet problemer med løn og at der ikke blev talt pænt til os”.

Ugeavisen drejer historien til at jeg ikke taler pænt på falsk grundlag.

Samtidig undre jeg mig over at journalisten og pressen finder det til grund at jeg skal være på 4. forside blot 6 dage efter første forside.

Er dette korrekt journalistik, eller er det journalistens pressevinkel for egen vinding.

I samme artikel fortæller journalisten om medarbejder [Medarbejder C] der fortæller Jeg har lejet udstyr i hans navn, hvad har journalisten set af belæg for dette?

I samme artikel, oplyser journalisten frit at en medarbejder har betalt penge af egen lomme.

Mit spørgsmål er her det samme.

Journalisten nævner i artiklen at man kan henvende sig til politiet, her opfordre man, til at jeg har gjort noget kriminelt.

Journalisten fortæller at der ligger en anmeldelse, og den er sket på baggrund af ugeavisen.

I artiklen nævnes politiet 5 gange, endda med overskrift.

Jeg mener Journalisten bevist forsøger at dømme uden grund, og opfordre andre til det samme.

I samme artikel opsummeres sagen for at styrke journalisten.

Opsummering mener jeg ikke er tilhørende journalistik men personlig hetz.

Påstand 7.

Artikel

“[Klager] lukker restauranten [Virksomhed C]”

Journalisten er igen den samme, her synes jeg det er regulær katastrofal journalistik.

Journalisten beviser nu, en gang for alle at det ikke er historien der er interessant men mit navn.

Journalisten konstaterer også selv hvorfor.

Lukning sker i kølvandet - Journalisten fortæller her selv citeret “omfattende omtale af [Klager]”

d. 4. januar deler man min private adresse.

”

[Klager] har blandt andet anført følgende i mail af 5. april 2017 til Pressenævnet

”[…] Journalisten skriver 13.000 i manglende løn fra en [Medarbejder A], Hendes overskrift er 60.000 skrevet med rødt.

samt informationen om jeg skylder med navn 60.000 kr!

hvis en person ikke får den korrekte løn hos Porsche er det så personen bag Porsche der skal hænges ud eller er det det firma der kunne være en tvist mod?

- jeg mener man burde nævne firmaet ikke en person det er uetisk og personlig fremstilling Journalisten holder sig ikke til fakta med løber med personligt og gør det til at det er mig personligt ikke en virksomhed, hele artiklen er møntet på mig personligt: det er ikke god presse skik

[…]”

Ved mail af 26. april 2017 skrev han følgende til Pressenævnet

”Pressenævnet må tage hensyn til Redaktøren og Journalisten har trykt 5 - 7 artikler på blot 4 uger de tre af dem på samme dag!

, jeg ønsker presse nævnet kigger på og det er etisk korrekt at sende 3 artikler ud samme dag med få min mellemrum for at det fylder mest muligt , jeg har aldrig set det før og kan ikke se det er gjort til andet end skade og krænkelse.

hvad er grunden til der sendes 3 separate artikler ud med få min mellem rum den forklaring vil jeg gerne be om og be Pressenævnet undersøge presse etikken af!

af samme grund er det rangeret højt på googlen og i avisen igen 4 mdr efter til stor skade på min person det giver mig ikke mulighed for at komme videre, jeg vil be pressenævnet opfordre til at artikelhistorikken slettes fra avisen side så jeg har en chance for igen at leve normalt uden det rangeres 1 på google og vises igen og igen i avisens online kartotek, kan det være rigtigt og sagligt 4 - 6 mdr.

efter artiklerne er trykt?

[…]

det screenshot er fra 29 marts - her er artiklen fra december stadig den mest læste, har man nogen ide om konsekvenserne af at bringe / blive ved at bringe mit navn ud på den måde.

!

!

4 mdr efter!

!

Månedens mest læste

Deltag her Se billederne: Koldings erhvervsliv samlet til Awardshow Artikel med galleri

Deltag her tv-hold jagter [Klager] Artikel med galleri

Deltag her Sommer ved Søen: Han bliver årets overraskelse Artikel med galleri

Deltag her Norma er Lones hjertebarn Artikel med galleri

Deltag her Koldingpige åbner butik: Alt til den kræsne kvinde Artikel med galleri

Deltag her Ny kioskejer i Legeparken: - Det skal være mere end bare en kiosk Artikel med galleri

Deltag her Spritny ølbar klar til fest Artikel med galleri

Deltag her Trods muskelsvind: Jesper har arbejdet for Tresu i otte år Artikel med galleri

Deltag her Tobbers dropper lokale i Gråbrødregade Artikel med galleri

Deltag her Bygma lukker sit byggecenter i Kolding Artikel med galleri”

Yderligere oplysninger

Af en udskrift af 26. juli 2017 fra det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fremgår det, at virksomheden [Virksomhed A] ApS blev stiftet 5. september 2014 af [Klager] og to andre personer.

[Klager]s to medstiftere udtrådte af direktionen den 30. september 2014.

[Klager] var direktør frem til den 23. august 2016, hvor selskabet blev anmodet tvangsopløst.

Virksomheden er opløst den 3. november 2016.

Virksomheden [Virksomhed C] IVS blev stiftet den 17. februar 2016 af [Klager].

Direktionen bestod af [Klager], der fratrådte som direktør den 1. oktober 2016.

Herefter er der ikke oplysninger om en direktør.

Den 30. december 2016 blev adressen ændret til ”[Vejnavn 4 og husnummer]”.

Virksomheden blev anmodet tvangsopløst den 24. maj 2017.

Virksomheden [Virksomhed B] ApS blev stiftet den 30. december 2015 af [Medstifteren] og [Klager].

[Medstifteren] fratrådte direktionen den 1. februar 2016, hvorefter [Klager] var direktør for virksomheden frem til sin fratræden 20. marts 2017, hvorefter [Person A] tiltrådte.

Sidstnævnte er anført som ejer (ændringsdato 2. januar 2017).

Den 31. januar 2017 ændrede virksomheden navn til [Virksomhed D] ApS.

[Virksomhed D] ApS har haft angivet ”[Vejnavn 4 og husnummer]” som adresse siden 8. december 2016 og har fortsat denne adresse efter ændringen i personkredsen.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] synspunkter

[Klager] har anført, at Kolding Ugeavis’ omtale af ham er i strid med god presseskik.

Der henvises til klagen af 15. marts 2017 og klagers mails af 5. og 26. april 2017, som er gengivet ovenfor.

[Klager] har herudover navnlig klaget over avisens manglende kildekritik og forelæggelse.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at avisen i artiklen ”[Klager] lukker restauranten [Virksomhed C]” fra januar 2017 oplyste [Klager]s privatadresse.

Efterfølgende har [Klager] og hans familie været udsat for hærværk og indbrud, og de har politianmeldt fire biler, som har været på adressen.

De var utrygge i deres hjem og har opsagt lejemålet på adressen.

Kildekritik og korrekt information

[Klager] har anført, at journalisten bag de påklagede artikler har en privat tilknytning til sagen, hvorfor hun er inhabil og burde have undladt at skrive artiklerne.

[Medstifteren], [Klager]s medstifter af virksomheden [Virksomhed B] ApS, er således ansat hos Jysk Fynske Medier.

[Klager] har sendt et skærmprint af journalist [Journalisten]s Facebook-side, der viser, at [Journalisten] er Facebook-ven med [Medstifteren].

[Journalisten] har også været personligt aktiv i en gruppe på Facebook, som har til formål at dele negative historier om blandt andet [Klager].

[Klager] har fået oplyst, at journalist [Journalisten] i september 2016 spurgte [Medstifteren] om sagen.

Job, løn, svindel og bedrag - Lennart Lorenzen og Malou Enghave.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Kolding Ugeavis ikke har givet ham tilstrækkelig tid eller mulighed for at kommentere artiklerne inden offentliggørelsen.

Til omtalen den 14. december 2016 har [Klager] anført, at han blev unødigt krænket, fordi Kolding Ugeavis ikke kunne vente én dag på den dokumentation, som han havde oplyst, at han var i besiddelse af.

Han har aldrig modtaget den dokumentation, som journalisten i telefonsamtalen af 12. december 2016 oplyste, at avisen var i besiddelse af.

Det er videre krænkende, at han ikke blev oplyst om, at telefonsamtalen den 12. december 2016, som varede godt 30 minutter, blev optaget af journalisten.

Til omtalen 21. december 2017 har [Klager] tilføjet, at journalisten tilsvarende kontaktede ham den 20. december 2016 kl.

10.28 og bad ham om at fremsende eventuelle kommentarer allerede inden kl.

12.00 samme dag.

2.2 Kolding Ugeavis’ synspunkter

Kolding Ugeavis har overordnet afvist, at de påklagede artikler er i strid med god presseskik.

Privatlivets fred

Kolding Ugeavis har anført, at [Klager]s virksomhed er præget af adskillige virksomhedslukninger.

Det er en relevant oplysning, som er offentligt tilgængelig for enhver i CVR-registret, at adressen på én af hans virksomheder er ændret til privatadressen.

Kildekritik og korrekt information

Artiklerne er blevet til efter flere af hinanden uafhængige tip om, at klager ikke betalte sine regninger og tilbageholdt løn til medarbejderne.

I december 2016 var en række af dem klar til at stå frem og fortælle, at de følte sig snydt af klager.

Det er ikke tippene fra kilderne, der er publiceret, men kendsgerningerne, som der er researchet journalistisk.

Kolding Ugeavis har anført, at det er uden relevans for denne sag, at [Klager]s medstifter af virksomheden [Virksomhed B] ApS, [Medstifteren] , er ansat hos Jysk Fynske Medier.

Der er heller ikke noget presseetisk angribeligt i, at journalisten [Journalisten] er medlem af en Facebook-gruppe.

Klagers synspunkter om konspirationer i Facebook-grupper med det formål at skade ham er grundløse.

Kolding Ugeavis indestår for samtlige oplysninger i artiklerne.

Hverken [Klager] eller andre har kunnet anfægte oplysningernes rigtighed.

[Klager]s klage til Pressenævnet af 15. marts 2017 tilbageviser ikke faktuelle oplysninger i de påklagede artikler, men indeholder til gengæld mange holdninger, som kunne have været med i artiklerne, hvis ikke, at klager havde afvist at kommentere artiklerne.

Forelæggelse

Kolding Ugeavis har anført, at [Klager] i rimelig tid er blevet tilbudt at kommentere samtlige historier, der har været bragt, hvilket han i alle tilfælde har afvist.

Kolding Ugeavis har henvist til journalistens korrespondance med klager til artiklerne den 14. december 2016 (gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling).

Overordnet har journalisten oplyst følgende

”Mandag 12. december kl.

16.45 ringer jeg [Klager] op og forholder [rettelig foreholder , Pressenævnet] ham anklagerne fra de tidligere medarbejdere og beder ham medvirke i interview til avisen.

[Klager] afviser alle beskyldninger, men kan først fremskaffe dokumentation herfor onsdag, da han mandag er ude at rejse og tirsdag holder fri for at være sammen med sin datter.

(dokumenteret på lydfil)

Efter interviewet/samtalen mandag skriver jeg [Klager]s udtalelser sammen til en artikel, som han får pr. mail mandag 12. december kl.

18.15.

Jeg beder ham vende retur senest tirsdag middag.

(vedlagt)

Mandag 12. december kl.

19.09 modtager jeg pr. mail svar fra [Klager] om, at han ikke kan godkende citaterne i artiklen og ikke vil citeres.

(vedlagt)

Tirsdag 13. december kl.

8.44 svarer jeg [Klager], og beder ham ringe, så vi kan gennemføre et interview.

Jeg ridser præmisserne for et interview op.

(vedlagt)

Tirsdag 13. december kl.

08.51 sender jeg en SMS til [Klager] om, at han skal kontakte mig i løbet af formiddagen for et interview til citat.

(vedlagt)

[Klager] svarer ikke.

Onsdag 14. december bringes de første artikler i avisen og online på Ugeavisen.dk.

Samme dag skriver jeg til [Klager] og gør ham opmærksom på, at Ugeavisen fortsat meget gerne vil tale med ham.

(vedlagt)”

For så vidt angår optagelsen af telefonsamtalen den 12. december 2016 mellem [Klager] og [Journalisten] fra Kolding Ugeavis har avisen anført, at det er helt normal praksis at optage samtaler med kilder, ikke mindst i journalistiske sager som denne med kritisk lys på en problemstilling.

Der er hverken i de vejledende regler for god presseskik eller i tidligere kendelser fra Pressenævnet udtrykt krav om, at man skal oplyse kilden om dette.

Optagelsens relevans var alene at dokumentere, at [Klager] er givet mulighed for at kommentere anklagerne mod ham.

Journalisten hos Kolding Ugeavis har beskrevet forelæggelsen af indholdet af artiklerne, der blev bragt i avisen den 21. december 2016, således

”20. december kl.

10.30 SMS’er jeg til [Klager] med oplysning om, at vi kører en artikel om manglende feriepenge i avisen onsdag og jeg beder ham ringe.

(vedlagt)

Jeg har en længere sms-dialog med [Klager], som beder mig maile spørgsmålene.

(vedlagt)

Kl.

11.15 mailer jeg til [Klager] vedr.

samme historie med to konkrete spørgsmål.

Her gør jeg opmærksom på, at jeg gerne vil høre fra ham inden kl.

12 eller på et senere tidspunkt, som passer ham.

Kl.

11.54 svarer [Klager] pr mail, at han ikke ønsker at kommentere den aktuelle sag (vedlagt)”

Kolding Ugeavis har anført, at journalistens mails og SMS’er dokumenterer avisens forsøg på at give [Klager] mulighed for at kommentere anklagerne mod ham.

Da klager ikke ønskede at medvirke, skrev avisen, at klager ikke ønskede at kommentere.

Punkt B.

8 - Sletning

Kolding Ugeavis har afvist at slette, anonymisere eller afindeksere de påklagede artikler.

Ugeavisen betragter sin journalistik som en del af den lokale og nationale historieskrivning, og historien bør ifølge avisen ikke ændres, medmindre den publicerede version viser sig at være ukorrekt.

Det er ikke tilfældet med artiklerne, der desuden er af offentlig interesse.

Kolding Ugeavis har herudover anført, at listen over mest læste artikler på ugeavisen.dk er autogenereret og et billede på, hvor meget en artikel bliver læst på hjemmesiden.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Turid Fennefoss Nielsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har klaget over Kolding Ugeavis’ omtale af ham og virksomhederne [Virksomhed A] ApS (tvangsopløst), [Virksomhed C] IVS (under tvangsopløsning) og [Virksomhed B] ApS (nu [Virksomhed D] ApS).

Sidstnævnte selskab er fortsat aktivt.

Klagefrist

[Klager] har klaget over artikler den 14. og 21. december 2016 samt i januar 2017.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 15. marts 2017.

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan klager over overtrædelse af god presseskik rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

12-ugers klagefristen vedrørende artiklen 14. december 2016 udløb 9. marts 2017.

Klagefristen vedrørende denne artikel var derfor isoleret set udløbet, da Pressenævnet modtog klagen 15. marts 2017.

¬

Afgørelsen af, om god presseskik er tilsidesat eller ej, sker imidlertid ud fra en helhedsvurdering.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en eller flere artikler, som er påklaget rettidigt (artiklerne af 21. december 2016 og januar 2017), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

I den konkrete sag finder Pressenævnet, at artiklen har så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklerne af 21. december 2016 og fra januar 2017, at der er grundlag for også at behandle klagen over denne.

Klagen over samtlige artikler behandles.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis har omtalt lukningen af [Virksomhed A]og hans øvrige forhold, herunder hans privatadresse med angivelse af vejnavn og husnummer (i artiklen ”[Klager] lukker restauranten [Virksomhed C]” 4. januar 2017 på ugeavisen.dk og den 7. januar 2017 i Kolding Ugeavis).

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Virksomhed A] forud for avisens omtale 2. september 2016 udsendte en pressemeddelelse om, at stedet lukkede.

Pressenævnet finder på denne baggrund, og da virksomhederne har offentlig interesse i lokalområdet, ikke grundlag for at kritisere avisen for at omtale [Virksomhed A]s og [Klager]s forhold.

Det fremgår af et opslag i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [Virksomhed B]ApS (nu [Virksomhed D] ApS) og [Virksomhed C] IVS er registreret på den oplyste adresse, [Vejnavn 4] i [Bynavn 2].

Ejendommen fungerede både som klagers private bolig og som firmaadresse på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at klagers privatliv skulle være krænket ved, at Ugeavisen Kolding omtalte forholdene i virksomhederne eller ved at oplyse virksomhedernes adresser.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Politianmeldelse

[Klager] har klaget over, at det i faktaboksen den 21. december 2016 oplyses, at han er blevet politianmeldt, og at avisen videregiver en opfordring til at henvende sig til politiet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C.

7.

Pressenævnet finder, at politianmeldelsen må anses for at have en sådan væsentlig almen interesse i lokalområdet, at der var grundlag for at omtale anmeldelsen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at citere politikommissærens udtalelse, hvori han opfordrer borgere til at henvende sig til politiet.

Kildekritik og korrekt information

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis skrev artiklerne, selvom hans medstifter af [Virksomhed B]ApS, [Medstifteren], var ansat hos Jysk Fynske Medier.

[Medstifteren] var Facebook-ven med artiklens skribent [Journalisten], der ifølge klager havde en skadevoldende hensigt.

Journalistens hensigt kom blandt andet til udtryk ved, at hun var medlem af en Facebook-gruppe, der havde til formål at dele negative historier om [Klager] (omtalt i artiklen ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner” af 14. december 2016).

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet det ikke påvist, at artiklernes indhold skulle være påvirket af, at [Medstifteren] og journalisten [Journalisten] var Facebook-venner, eller at [Medstifteren] havde et personligt kendskab til [Klager].

[Klager] har videre klaget over, at artiklerne er baseret på udsagn fra tidligere medarbejdere og leverandører, som havde fremsat krav om løn, feriepenge eller andre regninger, ligesom kilden til artiklen ”Tidligere ansat: - Jeg så aldrig min bonus” optræder anonymt.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.

Kildens ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Kolding Ugeavis anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Pressenævnet finder, at det forhold, at flere af kilderne mente, at [Klager] eller virksomheder, han var involveret i, skyldte dem penge, gav Kolding Ugeavis anledning til at udvise særlig agtpågivenhed over for kildernes udtalelser.

Det fremgår imidlertid klart af artiklerne, at de medvirkende kilder selv havde et økonomisk udestående og derved var farvet af personlig interesse.

[Klager] har videre klaget over, at det ikke er dokumenteret, hvordan de forskellige beløb i artiklerne er fremkommet, herunder blandt andet [Medarbejder A] (beløbet på 60.000 kroner) og [Medarbejder B] (beløbet omtales som 20.000 kroner i printartiklen ”[Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]”, men som 15.000 kroner i netartiklen ”Ansatte mangler feriepenge og løn: [Medarbejder B] vil lægge sag an mod [Klager]”).

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kopi af andre dokumenter end de lønsedler og brevet fra FerieKonto, der er offentliggjort i tilknytning til artiklerne.

Allerede af denne grund kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt kildernes oplysninger er korrekte.

Nævnet har således heller ikke set dokumentation for, at der oprindeligt er indtastet andre timeopgørelser end dem, der er anført på lønsedlerne.

[Klager] har heller ikke over for Pressenævnet indsendt de bilag, han i telefonsamtalen den 12. december 2016 oplyste kunne dokumentere de forskellige indbetalinger.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har de fremførte beskyldninger dog til dels støtte i indholdet i de offentliggjorte lønsedler.

På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter ikke grundlag for at fastslå, at Kolding Ugeavis har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de medvirkende i artiklerne.

[Klager] har klaget over formuleringen ”[Klager] skylder” i overskriften ”[Medarbejder A] knoklede på ny cafe: - [Klager] skylder mig 60.000 kroner” og andre steder, da det er de omtalte virksomheder, som medarbejderne har et udestående med.

Pressenævnet bemærker, at de påklagede artikler vedrører anpartsselskaberne [Virksomhed A] Cocktail ApS, [Virksomhed B] ApS og [Virksomhed C] IVS.

Som udgangspunkt hæfter hverken anpartshaverne i et anpartsselskab eller i et iværksætterselskab personligt for selskabets forpligtelser.

Pressenævnet finder herefter, at formuleringen ”[Klager] skylder” er misvisende, idet den fejlagtigt kan give indtryk af, at det er [Klager] personligt, der hæfter for de omtalte krav.

Det er ikke dokumenteret.

Det fremgår imidlertid af artiklerne, at formuleringen dækker over, at de tidligere medarbejdere og leverandører mener, at de har penge til gode for arbejde og leverancer til virksomhederne.

[Klager] er medstifter af de tre selskaber, og var anført som direktør af [Virksomhed B] ApS frem til 20. marts 2017, ligesom han har haft samme adresse som [Virksomhed C] IVS og [Virksomhed D] ApS (tidl.

[Virksomhed B] ApS).

Endelig oplyste han over for journalisten den 12. december 2016, at han fortsat ejede anparterne i [Virksomhed C] IVS.

Pressenævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Kolding Ugeavis for ikke tydeligere at have skelnet mellem virksomhederne og klager personligt.

[Klager] har klaget over, at dele af overskrifterne i artiklerne, herunder ordene ”skylder” og ”penge” var skrevet med rød skrifttype.

Han har videre klaget over, at omtalen skulle bringes på forsiden af avisen og avisens anvendelse af faktabokse.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den af avisen valgte layout.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at han hverken har fået tilstrækkelig tid eller mulighed for at svare på Kolding Ugeavis’ henvendelser, inden de påklagede artikler blev bragt.

[Klager] har navnlig klaget over, at Kolding Ugeavis bragte de første kritiske artikler uden at afvente dokumentation for, at de fremsatte anklager var usande.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at de påklagede artikler indeholder oplysninger, som kan være skadelige og krænkende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges for klager inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Forelæggelse forud for artiklerne 14. december 2016

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis ikke ville afvente fremsendelsen af bilagene fra mandag den 12. december 2016, indtil han kunne sende dem onsdag den 14. december 2016.

På baggrund af telefonsamtalen og mail-, og SMS-korrespondancen mellem journalisten fra Kolding Ugeavis og [Klager] lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] under telefonsamtalen den 12. december 2016 blev gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel.

Under telefonsamtalen oplyste [Klager] blandt andet følgende

”[Klager]: Jeg har faktisk nogle og tyve bilag mod den påstand.

Men igen, så vurderer jeg også, hvor meget tid jeg vil bruge på noget, der er så bagatelagtigt som det her.

Men det vil jeg vurdere, når jeg kommer hjem.

Hvis du sender mig en e-mail, så kan jeg selvfølgelig sende dokumentation.

[…]

Ja.

Jeg vender faktisk retur i morgen [tirsdag], men jeg arbejder fra onsdag.

Jeg skal være sammen med min datter i morgen.

[…]

Jeg har besluttet mig ikke at bruge en masse tid på det her, for der er ikke noget hold i tingene, og det er simpelthen for [under] lavmål til, at jeg vil bruge tid på det.

”

Journalisten sendte efterfølgende en mail til klager, hvori hun skrev ”Meld gerne tilbage inden tirsdag middag.

” [Klager] afviste herefter samme aften at ville citeres i avisen.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved Kolding Ugeavis’ telefoniske henvendelse den 12. december 2016 og den efterfølgende korrespondance var gjort bekendt med artiklernes kritiske vinkel og til dels de konkrete kritikpunkter.

Da [Klager] ikke ønskede at deltage og heller ikke anmodede avisen præcisere kritikpunkterne yderligere, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af avisens forelæggelse forud for artiklerne 14. december 2016.

[Klager] har videre klaget over, at han ikke blev oplyst om, at telefonsamtalen den 12. december 2016 mellem ham og journalisten fra Kolding Ugeavis blev optaget.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det er almindelig journalistisk arbejdsform at optage samtaler, og en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen kan optages.

Pressenævnet lægger til grund, at journalisten inden interviewet med [Klager] præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra Kolding Ugeavis med spørgsmål til klager.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at samtalen blev optaget.

Nævnet bemærker, at Ugeavisen Kolding ikke ses at have offentliggjort optagelsen.

Forelæggelsen forud for artiklerne 21. december 2016

[Klager] har videre klaget over, at Kolding Ugeavis ved sin henvendelse den 20. december 2016 kl.

10.28 kun gav ham en frist på ca. halvanden time, frem til kl.

12.00.

Kl.

11.54 skrev [Klager] følgende til avisen

”Jeg har læst dine fremsendte spørgsmål igennem og tak for det [Journalisten], jeg ønsker ikke at kommentere den aktuelle sag.

”

Under hensyn til, at [Klager] var blevet bekendt med henvendelsen og besvarede avisens henvendelse uden at anmode om yderligere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsestidspunktet i relation til de påklagede artikler den 21. december 2016.

Punkt B.

8 – Sletning

[Klager] har klaget over, at Kolding Ugeavis ikke vil slette artiklerne på ugeavisen.dk (brugere af koldinguagevis.dk omdirigeres til ugeavisen.dk).

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne er kritisk over for [Klager]s erhvervsmæssige forhold, herunder hans forhold til ansatte og leverandører.

Efter Pressenævnets opfattelse angår oplysningerne i artiklen ikke [Klager]s private forhold, men navnlig hans erhvervsmæssige forhold.

Oplysningerne om hans erhvervsmæssige forhold må anses for at være af en sådan følsom karakter, at de er belastende for hans erhvervsmæssige virke.

På den anden side har oplysningerne en vis interesse for offentligheden.

Som beskrevet ovenfor finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe artiklerne.

Nævnet finder heller ikke, at andre tungtvejende grunde taler for, at indholdet af artiklerne er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere Ugeavisen Kolding for ikke at hindre tilgængeligheden til artiklerne.

Pressenævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Kolding Ugeavis.

Afgjort den 3. august 2017