Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01168

Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01168

En klage over DRs svartid behandles ikke af Pressenævnet

En person klagede over, at DR ikke svarede ham, før han havde klaget til Pressenævnet.

Da klagen ikke vedrørte indholdet af DRs udsendelse eller handlemåde i relation til en udsendelse, afviste nævnet at behandle klagen.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over, at DRs etikchef besvarede hans henvendelse (angiveligt fra maj 2017) i juli måned, efter at han havde klaget til Pressenævnet.

Henvendelsen vedrørte en udsendelse, hvor [Klager] i researchfasen var blevet kontaktet af DR.

Han medvirkede ikke i udsendelsen.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarsloven.

Det følger af § 34, stk. 1, at ”Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

”

Pressenævnet bemærker generelt, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redige-ringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de ind-holdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Spørgsmålet om, hvorvidt DR har tilsidesat forvaltningsloven eller andre regelsæt ved behandlingen af [Klager]s mails falder uden for nævnets kompetence.

Allerede fordi [Klager] s klage ikke vedrører indholdet af DRs udsendelse eller handlemåden i relation til udsendelsen, afvises klagen over god presseskik herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over DRs håndtering af hans henvendelser forud for udsendelsen ”Langt fra Borgen live fra Folkemødet: Hvad gør vi ved den voksende politikerlede?

” bragt den 15. juni 2017 på DR1.

Han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at en af hans mails først blev besvaret efter, at han havde klaget til Pressenævnet.

DR1 bragte den 15. juni 2017 den direkte udsendelse ”Langt fra Borgen live fra Folkemødet: Hvad gør vi ved den voksende politikerlede?

” .

Af DRs programomtale på dr.dk fremgår bl.a. følgende om programmet

”Mistilliden til de danske politikere er den største i 25 år.

Løftebrud, skandaler, politikere der ikke lytter og taler for hårdt til hinanden er nogle af forklaringerne.

Spørgsmålet er, hvad politikerne vil gøre for at genvinde vælgernes tillid?

To vælgere konfronterer politikerne med deres frustrationer […]”

[Klager] medvirker ikke i udsendelsen og er heller ikke nævnt i udsendelsen.

Forud for offentliggørelsen, i researchfasen, var DR i maj 2017 i kontakt med [Klager].

DRs journalist skrev afslutningsvis i korrespondancen med [Klager]

”Det HAR været en rodet omgang.

Det jeg er ked af.

Jeg har været i en research-fase og er blevet klogere, mens programmet har taget form, og jeg har talt med både politikere og vælgere.

I den proces har jeg muligvis ikke formuleret mig klart nok over for dig.

Det beklager jeg.

Vi er nu blevet enige om at gå efter en anden vælgerprofil, som ikke har markeret sig så aktivt i debatten, som du har.

Derfor er det ikke længere aktuelt med et interview i forbindelse med den her udsendelse.

Ligesom aftalen den 6. juni også er aflyst (som du skriver i din mail).

Tak for din velvilje og dine inputs på telefon og mail.

Det har været med til at gøre mig en del klogere på emnet.

”

[Klager] henvendte sig ved mail af 22. maj 2017 til DRs Lytternes og seernes redaktør med emnet ” Kan man stole på journalisterne på DR ikke har en skjult dagsorden?

” .

Af mailen fremgår bl.a.

”[…]

Jeg har en ubehagelig fornemmelse af, at DR har haft andre motiver end oprindeligt meddelt og jeg har ikke længere tillid til, at DR har reelle hensigter når de får kontakt på et grundlag som jeg tror på [er] sandfærdigt.

[…]

[Journalisten] har jeg ikke længere tillid til.

”

DRs Lytternes og seernes redaktør svarede [Klager]

”[…] Mit område er at bedømme klager over DR med påstand om, at DR ikke overholder sine egne presseetiske regler i forbindelse med indslag, udsendelser m.m. som er sendt.

Jeg går ikke ind i researchfasen.

Jeg blander mig på ingen måde i tilrettelæggelse af programmer, heller ikke i valg af kilder, vinkler m.m. DR har en etisk redaktør, der hedder [Etikdirektøren], og hun er sammen med sin assistent, [Assistenten] den enhed, som inden for DR drøfter etiske spørgsmål undervejs i produktionsprocessen.

¬Så jeg vil af samme grund afvise din henvendelse.

[…]”

Herefter henvendte [Klager] sig til DRs etikchef.

Af Pressenævnets udaterede kopi af mailen fremgår det, at

”[…]

Jeg har positivt medvirket under de forudsætninger som var aftalt, men har desværre et indtryk af at motiverne fra starten af var andre end de aftalte.

Det skal bemærkes at det ikke var mig som ønskede kontakt med DR, men DR som ønskede kontakt.

Det er desværre mit indtryk, at DR ikke længere melder ærligt ud og at jeg anser dette for et program, da vi ikke-akademikere sjældent kommer til orde i DR og når det sker skal fremstilles på en måde som ikke er positiv.

[…]”

[Klager] rykkede etikdirektøren for svar den 9. juni 2017, inden han en måned senere ved mail af 9. juli 2017 klagede til Pressenævnet over det manglende svar.

Pressenævnet anmodede herefter telefonisk DRs etikchef om at oplyse DRs forventede svartid.

DRs etikchef svarede [Klager] den 12. juli 2017.

Af DRs mail fremgik følgende

”Tak for din henvendelse.

Jeg har nu undersøgt sagen grundigt - og jeg kan ikke på nogen både finde belæg for, at motiverne i omtalte sag var andre end de omtalte.

Jeg kan dermed tilslutte mig [Lytternes og seernes redaktørs] svar.

”

[Klager] fastholdt herefter ved mail af 12. og 13. juli 2017 til Pressenævnet sin klage over, at DR ikke havde svaret på hans henvendelse forud for klagen til Pressenævnet.

[Klager] har til støtte for klagen til Pressenævnet bl.a. anført, at hans klage til nævnet ikke omhandler de journalistiske metoder, men at DRs etikchef ikke besvarede henvendelser omkring den journalistiske holdning til opsøgende journalistik.

Klager har anført, at Pressenævnet ved kendelse bør pålægge etikchefen at besvare skriftlige henvendelser med skriftlige svar.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over, at DRs etikchef besvarede hans henvendelse (angiveligt fra maj 2017) i juli måned, efter at han havde klaget til Pressenævnet.

Henvendelsen vedrørte en udsendelse, hvor [Klager] i researchfasen var blevet kontaktet af DR.

Han medvirkede ikke i udsendelsen.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarsloven.

Det følger af § 34, stk. 1, at ”Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

”

Pressenævnet bemærker generelt, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redige-ringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de ind-holdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Spørgsmålet om, hvorvidt DR har tilsidesat forvaltningsloven eller andre regelsæt ved behandlingen af [Klager]s mails falder uden for nævnets kompetence.

Allerede fordi [Klager] s klage ikke vedrører indholdet af DRs udsendelse eller handlemåden i relation til udsendelsen, afvises klagen over god presseskik herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 17. juli 2017