Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - retlig interesse - ej medhold

J.

nr. 2016-6810-62073

En kvinde klagede over, at en muslimsk imam var blevet udpeget som domsmand.

Hun mente, at det udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af religion og tro, idet præster i den danske folkekirke efter loven ikke kan udpeges som domsmænd.

Efter de foreliggende oplysninger havde klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at en navngiven muslimsk imam er blevet udpeget som domsmand.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at en muslimsk imam er blevet udpeget som domsmand.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 1. december 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en navngiven muslimsk imam er blevet udpeget som domsmænd, idet præster i den danske folkekirke efter loven ikke kan udpeges som domsmænd.

Klager mener, at der bør gælde de samme regler for alle religiøse prædikanter.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsloven kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion og tro på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke herved taget stilling til, om den påståede forskelsbehandling er omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2016-6810-6207>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 1, stk. 6, om retlig interesse

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling