Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - arbejdsvilkår - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - arbejdsvilkår - retlig interesse - ej medhold

J.

nr 2016-6810-59779

Nævnet kunne ikke behandle en klage fra en kvinde over, at en supermarkedskoncern ifølge en avisartikel fra 2013 tillader, at de ansatte muslimske kvinder bærer hovedtørklæde.

Kvinden havde ikke redegjort nærmere for baggrunden for sin klage, og hun havde derfor ikke en individuel og aktuel interesse i sagen.

Klagen blev derfor afvist på grund af manglende retlig interesse.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion og tro i forbindelse med, at en supermarkedskoncern tillader muslimske kvinder at bære hovedtørklæde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

En kvinde har klaget over, at en supermarkedskoncern ifølge en avisartikel fra 2013 tillader, at de ansatte muslimske kvinder bærer hovedtørklæde.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 22. november 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er diskriminerende, at den indklagede koncern tillader, at medarbejderne kan bære muslimske tørklæder.

Hun ønsker, at indklagede skal respektere, at der er lighed for loven og religionsfrihed.

Indklagede må enten tillade alle medarbejdere at bære religiøse tegn såsom kristne kors, turbaner, jødiske kalotter og asatrotegn eller forbyde alle religiøse tegn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion og tro på arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager har trods henvendelser fra nævnet ikke redegjort nærmere for baggrunden for klagen.

Efter de foreliggende oplysninger har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2016-6810-59779>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 1, stk. 6, om retlig interesse

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling