Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - reklamer - retlig interesse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - reklamer - retlig interesse - ej medhold

J.

nr. 2016-6811-23027

En kvinde klagede over en reklame for en natklub.

Kvinden havde ikke i forbindelse med reklamen været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde retlig interesse i sagen, og nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand alene.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en reklame for en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

En kvinde klagede den 10. maj 2016 over en reklame for en natklub.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at reklamen er sexistisk.

På billedet ser man en mand, der sidder i en lænestol omringet af kvinder.

Mandens skjorte er åben, og han læner sig tilbage med lukkede øjne og et smil.

Kvinderne sidder på kanten af stolen eller ved mandens ben.

Kvinderne har ens korte kjoler på, og deres kropssprog er seksualiseret ved åbne munde, arme, bare ben og blikke.

Billedet reducerer manden til en, der skal nyde sex ud fra en magtposition og med mange kvinder, mens kvinderne reduceres til objekter, der skal please manden.

Selv om indklagede markedsfører en sexistisk tjeneste, betyder det ikke, at man behøver at bruge sexistiske markedsføringsmidler.

Alle kan se billedet, når de går forbi på gaden.

Det bliver en del af den strukturelle sexisme, som ses i gadebilledet, og får en negativ konsekvens for unges selvbillede og selvværd.

Indklagede bør pålægges restriktioner om, hvor indklagede må reklamere for sine varer, og det bør tydeliggøres, at det ikke er kvinder, der er til salg.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

Klager har ikke i forbindelse med reklamen for en natklub været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

§ 1, stk. 6, om retlig interesse

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

<2016-6811-23027>