Legislator Case Law & Legislation
W20170928825 DK

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald § 11, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 5, nr. 2, jf. bilag 2, nr. 1-4, jf. § 17, stk. 1, nr. 8, er valgbar. (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 6. februar 2017 til et byråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2017 9288 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald § 11, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 5, nr. 2, jf. bilag 2, nr. 1-4, jf. § 17, stk. 1, nr. 8, er valgbar.

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 6. februar 2017 til et byråd)

KEN#LOKDOK23 2017 9288 Valid

Ved e-post af 13. december 2016 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N.

N.

har vedtaget et bødeforelæg fra X Politi på 10.000 kr. for overtrædelse af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald § 11, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bilag 5, nr. 2, jf. bilag 2, nr. 1-4, jf. § 17, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af sagen, at pågældende i perioden fra efteråret 2012 til den 24. oktober 2013 i et skovområde ved …… ad flere gange uagtsomt har foranlediget henkastning af i alt ca. 10 tons asbestholdige eternitplader, hvorfra en del blev anvendt/knust til brug for belægning på en skovvej i området.

I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet det betænkeligt at fastslå, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale og regionale råd – i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →