Hjemvisning af påbud om, at den projekterende skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse

Hjemvisning af påbud om, at den projekterende skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden, og afgav i den forbindelse strakspåbud om, at den projekterende af bygge- og anlægsarbejdet [navn udeladt] med sine angivelser i projektet skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Et enigt nævn hjemviste spørgsmålet, om virksomheden er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse, samt hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med strakspåbud, idet nævnet vurderede, at det var uklart, hvorvidt virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler.

Nævnet vurderede desuden, at sagen ikke i tilstrækkelig grad indeholdt oplysninger om, hvorvidt virksomheden, som projekterende rådgiver for bygge- og anlægsarbejdet, med sine angivelser i projektet skulle sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. januar 2017 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. december 2015, hvorved [navn udeladt] straks påbydes, at den projekterende af bygge- og anlægsarbejdet [navn udeladt] med sine angivelser i projektet sikrer, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

[Navn udeladt] påbydes med sine angivelser at sikre, især for arbejder omfattet af bilag 1, herunder særlige forhold, at der tages tilstrækkeligt udgangspunkt i de generelle forebyggelsesprincipper angivet i bilag 2.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser spørgsmålet, om [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 14. december 2015.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 14. december 2015 med påbud om, at den projekterende, med sine angivelser i projektet sikrer, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder især for arbejder omfattet reglerne om særlige forhold, og at der tages tilstrækkeligt udgangspunkt i de generelle forebyggelsesprincipper.

B E G R U N D E L S E

Om rette modtager

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at det er uklart, hvorvidt [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at den projekterende med sine angivelser i projektet skal sørge for, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter sit indhold er rettet mod det forhold, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 19. november 2015 konstaterede, at den udførende entreprenør [navn udeladt] ved støbning af beton i to støbeforme med en længde på cirka 12 meter og en højde på cirka 7 meter havde planlagt, at arbejdet skulle udføres cirka 3,5 meter inde i støbeformen stående på nogle løst udlagte planker.

Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynet på stedet af entreprisechefen fra den udførende entreprenør fik oplyst, at [navn udeladt] egenhændigt havde forestået planlægningen omkring hele støbeprocessen, herunder beslutningen om, at formen skulle støbes stående nede i denne, opstilling af støbeform, jernbinding og lignende, hvor arbejdet således ikke var planlagt ud fra den projekterendes anvisninger.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet af anlægschefen fik oplyst, at bygherren var gjort bekendt med, at visse former for projekteringsarbejde, herunder udarbejdelse af byggepladstegninger, i henhold til en indbyrdes aftale, skulle udføres af totalentreprenøren selv og ikke [navn udeladt].

Nævnet lægger vægt på, at projektlederen og manager fra entreprenørvirksomheden [navn udeladt] den 19. november 2015 efter tilsynsbesøget og møde med Arbejdstilsynet udarbejdede en metodebeskrivelse samt en risikovurdering omkring arbejdet nede i støbeformen.

Risikovurderingen blev drøftet på et møde den 8. december 2015 med deltagelse af repræsentanter fra bygherren og indkaldt af bygherren.

[Navn udeladt] deltog ikke i dette møde.

Nævnet lægger til grund, at [navn udeladt] først blev bekendt med, at entreprenøren havde valgt, at betonstøbningen ikke skete oppefra, da Arbejdstilsynet konstaterede dette den 19. november 2015.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om selve påbuddet

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at sagen ikke i tilstrækkelig grad indeholder oplysninger om, hvorvidt [navn udeladt], som projekterende rådgiver for bygge- og anlægsarbejdet, med sine angivelser i projektet skulle sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse.

Nævnet lægger herved vægt på, at [navn udeladt] på vegne af [navn udeladt] i klagen har anført, at der er tale om en relativt ukompliceret støbeopgave, hvor påfyldning af beton oppefra er en gængs og almindelig kendt arbejdsmetode.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 30. juni 2016 har redegjort for den projekterendes pligt i forhold til detaljeringsgraden ved projekteringen.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst, at udgangspunktet er, at hvis arbejdet ikke kan foretages ved gængse, almindeligt kendte arbejdsmetoder, har den projekterende pligt til at beskrive en decideret metode.

Arbejdstilsynet henviser til, at det af projektets materiale under pkt. 3.7 er taget stilling til arbejde i forbindelse med støbning af betonkonstruktioner, men at der ikke nærmere er taget stilling til arbejdet med støbning af bropillerne, ligesom der ikke er taget nærmere stilling til udstøbningsmetoderne, hvilket [navn udeladt] burde have forholdt sig til.

Arbejdstilsynet har i høringssvar hertil oplyst, at Arbejdstilsynet ikke finder, at der er tale om et projekt, hvor der findes en så almindelig gængs arbejdsmetode, at projekterende kan undlade at angive noget herom i projektmaterialet.

Arbejdstilsynet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om støbearbejde med støbeforme, der har en længde på cirka 12 meter og en højde på cirka 7 meter, hvor der kan være risici.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [navn udeladt] på vegne af [navn udeladt] i høringssvar af 17. november 2016 har oplyst, at størrelsen på den anvendte støbeform ikke har betydning for, hvilken støbeprocedure der anvendes.

[Navn udeladt] har i den forbindelse henvist til 4 referenceprojekter, som er sammenlignelige med den konkrete sag, og hvor samtlige vægge er støbt af mandskab stående på en platform eller ved toppen af væggen.

Nævnet lægger endelig vægt på, at Arbejdstilsynet i høringssvar af 19. december 2016 hertil alene har henvist til Arbejdstilsynets konstateringer på tilsynstidspunktet, og at afgørelsen er truffet på baggrund af en vurdering af de samlede forhold, herunder at arbejdet inde i støbeformen ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne, at den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde med sine angivelser i projektet skal sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

Nævnet lægger til grund, at [navn udeladt] er projekterende af anlægsarbejdet [navn udeladt].

Nævnet lægger endvidere til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 19. november 2015 på byggepladsen [navn udeladt] konstaterede, at der var opstillet to støbeforme.

Formen var cirka 12m x 7m x 79cm.

Armeringen var med 1” (tomme) armeringsjern og var lukket i toppen.

Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der cirka 3,5m nede i formen var udlagt planker løst ovenpå beslag.

Den første del af støbningen foregik stående inde i støbeformen på de udlagte planker.

Nævnet lægger endelig til grund, at anlægschefen fra [navn udeladt] den 9. december 2015 sendte en mail til Arbejdstilsynet, hvoraf det fremgik, at virksomheden ”efter moden overvejelse” har besluttet, at støbningen foretages oppefra og ikke inde fra formen, som nævnt på mødet den 8. december 2015.

Virksomheden betragter herefter dette arbejde som normalt støbearbejde.

Det fremgår af reglerne om projekterendes pligter efter arbejdsmiljøloven, at den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

Den projekterende skal i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af et projekt til et bygge- og anlægsarbejde tage hensyn til de generelle principper for forebyggelse på området sikkerhed og sundhed, herunder navnlig i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg med henblik på planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden .

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om arbejdets tilrettelæggelse

● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Om de projekterendes pligter

● § 33, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

● § 6, stk. 1, bilag 1 og bilag 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, herunder høringssvar af 22. september 2016, 2. november 2016, 19. december 2016 og høringssvar fra [navn udeladt] af 19. august 2016, 7. oktober 2016, 17. november 2016, og 4. januar 2017.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Kapitel 4

Almindelige pligter

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 33.

Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø

Kapitel 2

Den projekterendes pligter

§ 6.

Den projekterende af et bygge- og anlægsarbejde skal med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse.

Bilag 1

Liste over særlige risici og andre særlige forhold

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø

Særlige risici

Andre særlige forhold

Bilag 2

Generelle forebyggelsesprincipper

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø

(Jf. artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet)

1.

Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.

2.

Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller hvor der er risiko for udslip heraf eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.

3.

Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.

4.

Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.

5.

Arbejde, der indebærer fare for drukning.

6.

Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.

7.

Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er risiko for kvælning.

8.

Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.

9.

Arbejde i trykkammer.

10.

Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.

11.

Arbejde under forhold, hvor der er risiko for eksplosion i øvrigt.

12.

Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.

13.

Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der kan indebære en brand- eller eksplosionsfare.

14.

Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der er sundhedsfarlige.

1.

Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt.

2.

Arbejde i svært tilgængelige rum og lokaliteter.

3.

Arbejde under forhold, der kan medføre særlig udsættelse for støv, støj eller vibrationer.

4.

Arbejde under særligt uhygiejniske forhold.

5.

Arbejde under forhold, der kan medføre udsættelse for farlige mængder af statisk elektricitet.

1.

Forhindring af risici.

2.

Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.

3.

Bekæmpelse af risici ved kilden.

4.

Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.

5.

Hensyntagen til den tekniske udvikling.

6.

Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.

7.

Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.

8.

Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.

9.

Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.