Legislator Case Law & Legislation
W20161053625 DK

Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 16-520-10292 og 16-520-08711

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 10536 Valid

Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 16-520-10292 og 16-520-08711

KEN#LOKDOK23 2016 10536 Valid

De to ansøgere (mor og mindreårig søn) lå og sov i stuehuset på en nedlagt landejendom, da der blev påsat en brand i garagen i en udlænge, der var forbundet med stuehuset, men som var længst væk fra stuehuset.

Ingen af ansøgerne kom fysisk til skade ved branden, men moderen fik konstateret PTSD som følge af ildspåsættelsen.

Nævnet besluttede at afslå ansøgernes ansøgninger om erstatning, da nævnet ikke fandt, at de havde været i nærliggende fare for at lide fysisk overlast ved hændelsen.

Nævnet lagde vægt på, at det i farlighedserklæring fra Dansk Brand- og Sikringsinstitut var vurderet, at branden ville have været meget lang tid om at brede sig til stuehuset, og at der dermed var ringe fare for personers liv, at politiet havde henført sagen under straffelovens § 181, stk. 1 (brandstiftelse), samt at moderen til politiet havde forklaret, at der stod store flammer fra garagen, da hun åbnede døren, at røgen hurtigt kom tæt på hende, at hun derfor lukkede døren igen og gik retur til sønnens værelse, hvor hun fik vækket sønnen, og de forlod hurtigt huset i retning mod nærmeste nabo.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →