Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 15-520-08348 og 16-520-09341

Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 15-520-08348 og 16-520-09341

Skadevolder, som var bosat på et forsorgshjem, tildelte under en samtale en læge, en socialrådgiver og en beboer flere knivstik.

Lægen afgik ved døden på stedet, socialrådgiveren afgik senere ved døden, mens beboeren, der som følge af knivstikkene var i livsfare, overlevede.

Skadevolder blev dømt for manddrab samt forsøg på manddrab.

Ansøgerne, der var ansatte på forsorgshjemmet, var begge på arbejde på skadestidspunktet.

De to ansøgere var ikke til stede under selve hændelsesforløbet, men hørte råb om hjælp, hvorefter de løb ud på en græsplæne, hvor to af de tilskadekomne var vaklet ud.

De to ansøgere havde ydet hjælp til de tilskadekomne og havde kontakt med alarmcentralen.

Skadevolderen befandt sig stadig i området, og ansøgerne havde begge oplevet at være i livsfare.

Den ene af ansøgerne havde endvidere oplyst, at hun havde tænkt, at hun måtte tage kampen op, hvis skadevolderen kom ud, idet hun ikke kunne forlade sin svært tilskadekomne kollega.

Den anden ansøger havde ligeledes forsøgt at hjælpe den 3. tilskadekomne ud af det rum, hvor samtalen og knivstikkene havde fundet sted.

Erstatningsnævnet besluttede at anse de to ansøgeres psykiske tilskadekomster som omfattet af offererstatningsloven, uanset at de ikke havde været direkte skadelidte i relation til de strafbare handlinger.