Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01047
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01047
Pressenævnet behandler ikke klage over DR P7
En lytter klagede over radioudsendelsen ”Morgen på P7 Mix”, da han mente, at DR ikke fremstod politisk neutral i forbindelse med omtalen af præsidentvalget i USA.
Pressenævnet afviser at behandle klagen, da lytteren ikke selv er omtalt i udsendelsen og derved ikke er klageberettiget.
Pressenævnets formand udtaler
[Klager] har klaget over radioudsendelsen ”Morgen på P7 Mix” .
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] hverken er direkte eller indirekte nævnt i udsendelsen, kan han ikke anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Det forhold, at DR er en licensfinansieret medievirksomhed, og [Klager] er licensbetaler, kan ikke føre til, at han er klageberettiget.
Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioudsendelsen ”Morgen på P7 Mix” bragt den 9. november 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har oplyst, at han den 9. november 2016 klagede til redaktionen på DR P7, uden at det har ført til indgriben fra DR’s side.
Klagen er modtaget i Pressenævnet ved mail af 21. november 2016.
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at man i udsendelsen kunne høre radioværtens tydelige mishag med valget af Donald Trump som USA's næste præsident.
Det er efter [Klager]s vurdering en tilsidesættelse af god presseskik, at radioværten udkrænger sine politiske holdninger i og med, at DR som et licensfinansieret medie bør fremstå politisk neutralt.
Pressenævnets formand udtaler
[Klager] har klaget over radioudsendelsen ”Morgen på P7 Mix” .
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [Klager] hverken er direkte eller indirekte nævnt i udsendelsen, kan han ikke anses for at have en sådan retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Det forhold, at DR er en licensfinansieret medievirksomhed, og [Klager] er licensbetaler, kan ikke føre til, at han er klageberettiget.
Klagen afvises herefter uden nærmere behandling, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 25. november 2016.