Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 2015-6811-55700

En kvinde med rødder fra Zambia havde ikke påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse i forbindelse med en advokats behandling af boet efter kvindens ægtefælle.

Der var ikke noget i sagens bilag, der relaterede sig til kvindens etniske oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med indklagedes behandling af boet efter klagers ægtefælle.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede advokat har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Klagers ægtefælle afgik ved døden den 13. oktober 2010.

Boet blev den 10. november 2010 af skifteretten udleveret til midlertidig behandling ved den indklagede advokat som bobestyrer.

Boet blev den 14. december 2010 udleveret til bobestyrerbehandling ved indklagede advokat som bobestyrer.

Boet blev opgjort med skæringsdag den 1. august 2015.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 26. november 2015.

Ved kendelse af 8. april 2016 stadfæstede landsretten skifterettens kendelse af 18. januar 2016 om, at en anmodning fra klager om genoptagelse af boet efter hendes ægtefælle ikke blev taget til følge.

Klager havde kæret skifterettens kendelse med påstand om, at dødsboet skulle genoptages, da der var begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling.

Klager er oprindeligt fra Zambia.

Hun har boet i Danmark i 29 år.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for diskrimination under bobehandlingen.

Hun ønsker en erstatning.

Bobestyreren forskelsbehandlede klager under behandlingen af boet.

Han orienterede ikke klager ordentligt i sagsforløbet, hvorfor der blev truffet vigtige beslutninger hen over hovedet på hende.

Derudover blev hendes indbo bortskaffet.

På møde i skifteretten i december 2010 overgik behandlingen af boet til indklagede advokat.

Bobestyreren skulle udlevere boet til uskiftet bo samt overvåge formue fra udlejning af en ejendom.

Det fremgår af retsbogen, at bobestyreren meddelte skifteretten, at klager ikke ønskede at sidde i uskiftet bo.

Klager valgte ikke, at indklagede advokat skulle være bobestyrer til trods for, at dette fremgår af retsbogen.

Udskrift fra retsbogen blev alene sendt til bobestyreren.

Klager så udskriften til tre bomøder, og hun fik en kopi den 24. august 2014 efter hun havde bedt skifteretten om at få den i flere år.

Boets størrelse, aktiver og status var på i alt 3.000.000 kr. eksklusiv et interessentskab.

Klagers ægtefælle ejede 50 % af interessentskabet sammen med sin bror.

Opløsning af selskabet verserede ved retten.

Klager begærede en auktion berammet til den 30. november 2010 aflyst, da hendes ægtefælle var afgået ved døden den 13. oktober 2010.

Klagers ægtefælles bror fastholdt ved kæremål til landsretten, at auktionen skulle afholdes, og der blev berammet en ny dato.

Der blev ikke taget hensyn til klagers situation i forhold til økonomien og hendes sorg.

Dette er på baggrund af hendes etniske oprindelse.

Som man siger ”White is Right”.

Fra den 13. oktober 2010 til den 15. marts 2011 modtog klager ingen oplysninger om lejeindtægter.

Den 15. marts 2011 blev en ejendom med udlejningsvirksomhed solgt på tvangsauktion.

Klagers ægtefælles bror købte ejendommen for

4.484.000 kr. Klager modtog aldrig oplysninger fra indklagede bobestyrer.

Købesummen blev ikke opkrævet, og klager blev ikke informeret.

I slutningen af januar 2012 blev købesummen betalt.

På et møde hos skifterettens medhjælper den 20. september 2012 måtte klager og hendes datter ikke deltage.

Klager truede med politianmeldelse, og hun fik herefter lov til at deltage på betingelse af, at de sad langt væk fra bordet, hvor de ”hvide” sad og diskuterede.

Klager skrev straks til skifteretten herom.

Fra den 13. oktober 2010 til slutningen af januar 2012 blev alle lejeindtægter indbetalt til klagers ægtefælles brors private konto.

Han overførte herefter et beløb til erhvervskontoen til betaling af faste udgifter.

Boet efter klagers ægtefælle gik derfor glip af indtægter fra udlejningsvirksomhed.

Bobestyreren foretog intet i den anledning.

Boet kunne ikke behandles, da pengene ikke var deponeret af køberen.

Dette medførte økonomiske vanskeligheder for klager.

Bobestyreren fakturerede mange timer for ingenting, mens klager ventede på, at købesummen blev indbetalt.

Indbo blev solgt under klagers rejse til Afrika/Zambia.

Efter tre måneder blev det oplyst, at hele indboet var blevet solgt på auktion.

De havde glemt at underrette pårørende.

Beløbet endte hos bobestyrer selv.

Boopgørelsen blev ikke sendt til klager til afsluttende bemærkninger.

Hun fik en kopi af boopgørelsen via skifteretten i december 2015 mod betaling.

Bobestyreren kvitterede overfor skifteretten for, at arvingerne havde godkendt boopgørelsen.

Bobestyreren undlod angiveligt at udbetale fordring i boet til længstlevende på cirka 45.000 kr., begravelsesudgift og indfrielse af et mindre lån.

100.000 kr. for meget under en postering endte hos bobestyreren selv.

Klager mangler kontoudtog fra start til slut af bobehandlingen.

Det var svært at blive informeret og at få adgang til akter.

Klager har anført, at bobestyreren havde hensigter i form af at udvise passivitet, korruption, diskrimination, magtmisbrug, grådighed og løgne bare for, at hun intet skulle arve.

Hun er som minoritet i samfundet blevet krænket.

Klager trak begæring om uskiftet bo tilbage, da hun ikke havde de 150.000 kr., som indklagede skulle have, før hun kunne få adgang til sin arv.

Hun blev umyndiggjort.

Klager har været udsat for diskrimination.

Hvis hun var dansker, havde hun ikke oplevet dette.

Hun har klaget over bobehandlingen skriftligt og personligt i flere år.

Klager bor på gaden uden fast bopælsstatus.

Indklagede afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.

Klagen drejer sig om bobehandlingens resultat og indklagedes sagsbehandling, hvilket hører under henholdsvis domstolene og Advokatnævnet, hvortil klager også har indgivet klage med i alt væsentlighed de samme begrundelser.

På den baggrund må klagen afvises, da sagen ligger uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Indklagede bestrider for god ordens skyld i al væsentlighed klagers fremstilling af faktum.

På bomøde den 6. januar 2011 udtrykte klager ikke ønske om at sidde i uskiftet bo, hvilket heller ikke fremgår af bomødereferatet.

Referatet blev umiddelbart efter mødet fremsendt og modtaget af de mødte, uden at dette gav anledning for klager til at begære uskiftet bo.

Indklagede har vedlagt kopi af referatet.

Umiddelbart før bomødet den 21. juni 2011 modtog indklagede henvendelse fra klagers daværende advokat, der på sin klients vegne anmodede om, at der blev ”arbejdet hen imod”, at boet kunne udleveres hans klient til uskiftet bo.

Indklagede tog efterfølgende kontakt til advokaten og efterspurgte en eventuel begæring om uskiftet bo.

Der fremkom ingen begæring fra den pågældende advokat.

Henover sommeren fik klager en ny advokat, der den 15. august 2011 fremsendte begæring på vegne af sin klient om uskiftet bo til indklagede og skifteretten.

Indklagedes sagsbehandling blev herefter og efter aftale med skifteretten sat i bero, indtil skifteretten havde taget stilling til, om begæringen kunne imødekommes, hvilket trak ud, bl.a. fordi det var vanskeligt at få overblik over boets aktiver og passiver, herunder hvorvidt nettobeholdningen ville være positiv.

Klager skiftede på ny advokat, og i september 2012 modtog indklagede meddelelse fra klagers nye advokat om, at den tidligere fremsendte begæring om uskiftet bo ville blive trukket tilbage, hvilket indklagede orienterede skifteretten om i skrivelse af 1. oktober 2012.

Begæringen blev trukket tilbage, og bobehandlingen fortsatte.

Klager skiftede på ny advokat.

Primo 2013 indgav klager igen begæring om uskiftet bo.

I mail af 27. marts 2013 trak advokaten på vegne af sin klient begæringen tilbage.

Også efterfølgende har klager i forbindelse med advokatskift henholdsvis fremsat begæring om uskiftet bo og efterfølgende trukket begæringen tilbage/modtaget afslag fra skifteretten.

Klager har stort set under hele bobehandlingen været repræsenteret af skiftende advokater (8 i alt), og har flere gange henholdsvis fremsat og tilbagekaldt begæringer om at hensidde i uskiftet bo til skifteretten, der senest i 2015 tog stilling til klagers begæring, der ikke kunne imødekommes, da betingelserne i arveloven ikke var opfyldt.

Indklagede har ikke haft indflydelse på de fremsatte begæringer til skifteretten, der er en længstlevende ægtefælles suveræne ret i henhold til arveloven, og indklagede har naturligvis heller ikke haft indvendinger herimod.

Da det viste sig, at klager ikke havde økonomisk mulighed for at overtage den fælles ejendom og samtidig modsatte sig, at ejendommen blev solgt til tredjemand, blev klager af skifteretten frataget rådigheden over sin halvpart af ejendommen, der efterfølgende blev solgt på tvangsauktion i henhold til begæring indgivet af bank- og realkreditinstitut.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling efter denne lov gælder for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Loven skal fortolkes i overensstemmelse med rådets direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (etnicitetsdirektivet).

Etnicitetsdirektivet bestemmer i præamblens betragtning 12: "For at sikre udviklingen af demokratiske og tolerante samfund, hvori alle kan deltage uanset race eller etnisk oprindelse, bør foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse række videre end adgang til lønnet eller selvstændig beskæftigelse og dække områder som uddannelse, social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, adgang til og levering af varer og tjenesteydelser."

Direktivets artikel 3 om anvendelsesområde bestemmer blandt andet, at: ”Inden for de beføjelser, traktaten tillægger Fællesskabet, finder dette direktiv, for så vidt angår både den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, anvendelse på alle personer for så vidt angår h) adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig”.

Begrebet tjenesteydelser skal fortolkes i overensstemmelse med Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 57, hvorefter tjenesteydelser, er ydelser, der normalt udføres mod betaling.

Tjenesteydelser omfatter især d) de liberale erhvervs virksomhed.

Der skal således være tale om økonomisk aktivitet.

Det forudsættes, at der anlægges en bred fortolkning af begrebet tjenesteydelser.

Ligebehandlingsnævnet finder, at en bobestyrers behandling af et dødsbo er omfattet af lov om etnisk ligebehandlings anvendelsesområde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at dødsbo behandles mod betaling af salær til bobestyreren, og at salæret afholdes af boets midler.

Det er Ligebehandlingsnævnets vurdering, at klagen kan behandles af nævnet.

Sagens behandling er afsluttet ved skifteretten.

Landsretten har ved kendelse af 8. april 2016 stadfæstet skifterettens kendelse om, at anmodning fra klager om genoptagelse af boet efter hendes ægtefælle ikke tages til følge.

Der er ikke underbygget oplysninger om, at sagen i øvrigt verserer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet.

Nævnet har lagt vægt på, at klagen i al væsentlighed vedrører indklagedes beslutninger under bobehandlingen, hvilke afgørelser kan appelleres i det omfang de er appellable efter dødsboskifteloven.

Der er ikke beskrevet forhold, der tyder på, at klagers etniske oprindelse har haft betydning for behandlingen af boet efter hendes ægtefælle.

Der er således ikke noget i klagers og indklagedes korrespondance eller i sagens bilag i øvrigt, der relaterer sig til klagers etniske oprindelse.

Der er derfor ikke noget, der tyder på, at indklagede skulle have udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2015-6811-55700>