Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 21. juni 2016 til et byråd)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, er valgbar
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 21. juni 2016 til et byråd)
Ved e-post af 4. marts 2016 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N.
N.
har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118 c, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at pågældende den …… som registreret ejer (bruger) af en varebil har været ansvarlig for, at køretøjet blev ført med en hastighed på mindst 77 km/t, selv om det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke må overstige 60 km/t.
Forseelsen er straffet med en bøde på 1.500 kroner.
I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.