Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 225, er valgbar
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om, hvorvidt et medlem af en kommunalbestyrelse, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 225, er valgbar
(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 10. maj 2016 til en kommunalbestyrelse)
Ved brev af 6. december 2015 har kommunalbestyrelsen i X kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at kommunalbestyrelsesmedlem N.
N.
ved X Landsret den … er blevet idømt 40 dages betinget fængsel med vilkår om udførelse af samfundstjeneste i 60 timer for overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 225.
Det fremgår af sagen, at landsretten har fundet, at N.
N.
ved … og ved … har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 223, stk. 1, jf. § 225.
Landsretten har efter en samlet vurdering undtagelsesvist fundet det forsvarligt, at frihedsstraffen på fængsel i 40 dage gøres betinget med vilkår om udførelse af samfundstjeneste i 60 timer.
I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.
Den pågældende kan derfor ikke anses for valgbar.