Legislator Case Law & Legislation
W20160973125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00996

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9731 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00996

KEN#LOKDOK23 2016 9731 Valid

Ikke retlig interesse i klage over DRs valg af fodboldkommentator

En person klagede over, at DR valgte en kvindelig kommentator som ekspert ved EM i herrefodbold 2016.

Ifølge klager var kommentatoren ikke valgt ud fra faglige kompetencer, men derimod på baggrund af hendes køn.

Klagen afvises på grund af manglende retlig interesse.

Pressenævnets formand udtaler

Der er klaget over DRs valg af kommentator ved DRs dækning af EM i herrefodbold 2016.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] efter det oplyste ikke er omtalt eller afbildet i forbindelse med DRs dækning af EM i herrefodbold 2016, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

KEN#LOKDOK23 2016 9731 Valid

[Klager] har klaget over, at DR har valgt at ansætte en kvindelig kommentator som ekspert ved EM i herrefodbold 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

DR har blandt andet skrevet følgende til [Klager] den 29. juni 2016

”[…] Vores panel er bygget op med en blanding af trænere, spillere og vidende fodboldjournalister.

Præcis som vi plejer at gøre det.

Og det er vi glade for.

Du er selvfølgelig velkommen til at sende en klage til Pressenævnet.

”

[Klager] har til støtte for klagen til Pressenævnet anført, at DR ikke kan have valgt ansætte den kvindelige kommentator ud fra faglige kompetencer, men derimod på baggrund af hendes køn.

Den kvindelige kommentator kan ikke anses for at være blandt landets bedste eksperter i herrefodbold.

Det er ikke acceptabelt, at DR prøver at politisere EM i herrefodbold.

DRs opgave er ikke at føre politik, men derimod at være objektiv.

Pressenævnets formand udtaler

Der er klaget over DRs valg af kommentator ved DRs dækning af EM i herrefodbold 2016.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] efter det oplyste ikke er omtalt eller afbildet i forbindelse med DRs dækning af EM i herrefodbold 2016, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han er klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 7. juli 2016.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →