Legislator Case Law & Legislation
W20160972725 DK

Fastholdelse af påbud om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke beskæftiges med produktion af pizza

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9727 Valid

Fastholdelse af påbud om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke beskæftiges med produktion af pizza

KEN#LOKDOK23 2016 9727 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden, og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke beskæftiges med produktion af pizza.

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg hos virksomheden fik oplyst, at en medarbejder, der var undervisningspligtig (9. klasse), arbejdede med produktion af pizza.

Den unge færdiggjorde pizzaer på bestilling fra kunder på de vagter, hvor han mødte ind som den første.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at på de tidlige vagter, hvor den unge producerede pizzaer, bestod arbejdet i at rulle dej ud, komme forskelligt fyld på og derefter bage pizzaen i ovnen.

Flertallet fandt, at den unges arbejde med produktion af pizza hos virksomheden ikke er lettere arbejde i lighed med lettere ekspedition i en kiosk, en bagerbutik eller en grøntforretning.

KEN#LOKDOK23 2016 9727 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. juni 2016 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 22. december 2015 med strakspåbud til [navn udeladt], [adresse udeladt] om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke beskæftiges med produktion af pizza hos [navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 22. december 2015 med strakspåbud til [navn udeladt], [adresse udeladt] om at sikre, at undervisningspligtige unge ikke beskæftiges med produktion af pizza hos [navn udeladt].

B E G R U N D E L S E

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at [navn udeladt] ikke overholder reglerne om unges arbejde.

Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 14. december 2015 hos [navn udeladt] fik oplyst, at en medarbejder, der var undervisningspligtig (9. klasse), arbejdede med produktion af pizza.

Den unge færdiggjorde pizzaer på bestilling fra kunder på de vagter, hvor han mødte ind som den første.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at på de tidlige vagter, hvor den unge producerede pizzaer, bestod arbejdet i at rulle dej ud, komme forskelligt fyld på og derefter bage pizzaen i ovnen.

Flertallet finder, at den unges arbejde med produktion af pizza hos [navn udeladt] ikke er lettere arbejde i lighed med lettere ekspedition i en kiosk, en bagerbutik eller en grøntforretning.

Flertallet lægger til grund, at det fremgår af CVR register, at [navn udeladt] er registreret under branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

Det fremgår af reglerne om unges arbejde, at unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, ikke må beskæftiges ved arbejde.

Det fremgår herudover af reglerne om unges arbejde, at unge, som er fyldt 13 år, kun må beskæftiges med de former for lettere arbejde, som fremgår særskilt i reglerne på en liste over, hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med.

Det fremgår af denne liste om unges arbejde, at unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN

I klagen er det anført, at virksomheden ikke er enig i, at der blev produceret pizzaer i butikken, da disse bliver produceret på lageret i [adresse udeladt].

Flertallet af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer skal hertil bemærke, at da den unge er undervisningspligtig, og nævnet vurderer, at arbejdet ikke kan karakteriseres som lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger, må den unge ikke være beskæftiget med det pågældende arbejde.

Flertallet finder, at arbejdet med færdiggørelse af pizzaer ikke er omfattet af de former for lettere arbejde, som er opregnet i bekendtgørelsen om unges arbejde.

MINDRETALSUDTALELSE

Et mindretal på 3 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer finder, at der er tale om lettere manuelt arbejde, hvor der ikke er en sundhedsrisiko, hvorfor Arbejdstilsynets påbud bør ophæves.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om unges arbejder

● § 60, stk. 2, og stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

● § 29, § 30, stk. 1 og stk. 2, bilag 7 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Kapitel 10

Unge under 18 år

§ 60.

…

Stk. 2.

Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde.

…

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

Kapitel 5

Beskæftigelse af unge, som er 13 - 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten

§ 29.

Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde, jf. dog § 30 og § 31 samt §§ 43 – 46.

§ 30.

Unge, som er fyldt 13 år, må kun beskæftiges med de former for lettere arbejde, som er nævnt i bilag 7 og 8.

Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed.

Stk. 2.

De unge må ikke beskæftiges med eller være i farlig nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner.

Bilag 7 - Liste over hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med, jf. § 30

Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde

…

2) Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.

3) Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.

4) Lettere rengøring, oprydning og borddækning.

…

8) Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.

…

KEN#LOKDOK23 2016 9727 Valid

1.

at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,

2.

at forbudet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som arbejder som led i en uddannelse, og

3.

at forbudet i stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →