Legislator Case Law & Legislation
W20160951925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9519 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

KEN#LOKDOK23 2016 9519 Valid

J.

nr. 2016-6811-10777

En kvinde fandt en reklame for toiletsæde diskriminerende, da den havde benyttet teksten ”DER ER SÅ MEGET KUN KVINDER FORSTÅR”, som klager mente reproducerede forældede kønsstereotyper.

Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2016 9519 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en billedreklame for et toiletsæde.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

En kvinde klagede den 17. februar 2016 over en billedreklame for et toiletsæde.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at reklamen er kønsdiskriminerende.

Indklagede forsøger at bruge humor ved teksten ”DER ER SÅ MEGET KUN KVINDER FORSTÅR”, men desværre kommer indklagede til at vise forældede kønsstereotyper.

Kvinden bliver præsenteret som en husmor, der som den eneste kan finde ud af at tage ansvar for hygiejnen og renholdelse af hjemmet.

Klager forstår ikke, at toiletsædet skal hedde ”Lady Grip”.

Toiletsæder og hygiejne beror ikke på køn, og det bør markedsføringen heller ikke.

Klager ønsker, at indklagede fjerner reklamen og stopper med at bruge kønsstereotyper og ufordelagtige fremstillinger af kvinder i markedsføringen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

¬¬En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

¬¬Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016.

¬¬Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

¬¬Klager har ikke i forbindelse med reklamen for et toiletsæde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen.

¬¬Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

<2016-6811-10777>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →