Legislator Case Law & Legislation
W20160951625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9516 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

KEN#LOKDOK23 2016 9516 Valid

J.

nr 2016-6811-09797

En mand havde søgt på ”pigetur” på internettet og faldet over en tur til Marokko, som kun var forbeholdt kvinder.

Manden følte sig stødt over, at han ikke kunne deltage og klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet.

Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og manden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt.

Manden havde ikke forsøgt at deltage i rejsen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at han ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2016 9516 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et rejsebureau udbød en rejse til Marokko forbeholdt kvindelige deltagere.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

En mand klagede den 4. februar 2016 over, at et rejsebureau udbød en rejse, der var forbeholdt kvindelige deltagere.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er krænkende over for ham, at indklagedes rejse er forbeholdt kvinder.

Klager opdagede indklagedes rejse, da han fredsommeligt søgte efter ”pigeture” på nettet og blev mødt af en reklame for ”Pigetur til Marokko”.

Klager var udelukket fra at deltage på grund af sit køn, og han oplevede derved en alvorlig psykologisk smerte.

Indklagede har udbudt pigeture gennem flere år og massekommunikeret dette via internettet.

Indklagede kan ikke påberåbe sig, at turen er arrangeret alene for kvindelige deltagere af hensyn til planlagte møder med kvinder i Marokko, da indklagede selv oplyser, at Marokko er kendt som et åbent, tolerant og multikulturelt land.

Der er heller ikke noget i indklagedes materiale, der tyder på, at formålet med pigeturen skulle være at møde sårbare kvinder.

Klager ønsker statueret, at der foreligger en krænkelse.

Klager ønsker desuden en godtgørelse på 10.000 kr., da dette beløb i runde tal svarer til den pris, som pigeturen er udbudt til.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

¬¬En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

¬¬Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016.

¬¬Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.

¬Efter klagers oplysninger og sagens omstændigheder i øvrigt har klager ikke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen.

¬¬Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

<2016-6811-09797>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →