Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - reklamer - retlig interesse

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - reklamer - retlig interesse

J.

nr. 2106-6811-02951

En mand klagede over en tv-reklame for en spillevirksomhed, som efter klagers opfattelse fremstillede mænd som salgbare sexobjekter.

Klager fandt, at tv-reklamen var krænkende for det mandlige køn.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke i forbindelse med reklamefilmen havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at han havde en individuel og aktuel interesse (retlig interesse) i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse

med en tv-reklame.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

En mand klagede den 17. januar 2016 over en tv-reklame for en spillevirksomhed.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at reklamen er kønsdiskriminerende i forhold til

det mandlige køn.

Reklamefilmen viser en mand, der stripper.

Undertonerne i filmen handler

om penge, og hvad man kan få for penge.

Mænd gøres på den baggrund

til salgbare sexobjekter, hvilket klager finder yderst krænkende.

Klager ønsker, at reklamefilmen bliver trukket tilbage, og at indklagede

beklager indslaget samme sted, som filmen er blevet bragt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på

grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig

interesse i sagen.

Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om

Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis

klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren

skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling

ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som

efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

En

klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat

for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund

en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse

er opfyldt.

Klager har ikke i forbindelse med reklamefilmen for en spillevirksomhed

været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan

måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen.

<2016-6811-02951>