Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 2015-6811-38602

En kvinde ønskede at komme ind på en natklub.

Ifølge klager blev hun afvist af dørmanden, da hun ikke fulgtes med en mand.

Indklagede var ikke enig i klagers beskrivelse af hændelsesforløbet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det ikke var muligt at behandle klagen på baggrund af klager og indklagedes oplysninger.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse

med, at klager ønskede at få adgang til en stripklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen om adgangsforhold til

den indklagede stripklub, da en afgørelse af, om klager har været udsat

for forskelsbehandling, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og

vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager ønskede at komme ind på den indklagede stripklub den 13. august

2015.

Klager talte med dørmanden om adgang til stripklubben.

Klager forlod herefter stedet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på

grund af køn.

Klager ønsker, at nævnet fastsætter en godtgørelse.

Dørmanden oplyste, at hun kun kunne få adgang til stripklubben, hvis

hun fulgtes med en mand.

Klager bad om en uddybning, og fik oplyst, at

kun mænd må komme ind på klubben alene.

Klager ønsker at indklagede ændrer deres retningslinjer, således at kvinder

kan få adgang til klubben uden følgeskab af en mand.

Indklagede afviser, at klager blev nægtet adgang til klubben alene på

grund af sit køn.

Indklagede er en stripklub, der primært frekventeres af mænd, der lader

sig opvarte af kvinder, som arbejder hos indklagede.

Kvinder, der nogle

gange besøger klubben, er oftest i selskab med mænd.

Kvinder, der ikke

er i selskab med mænd, klager ofte over, at de bliver antastet af de

mandlige gæster, som er af den opfattelse, at kvinderne er en del af stedets

værtinder.

Indklagedes dørmænd er orienteret om, at de klart og tydeligt skal tilkendegive

over for kvindelige gæster, som ankommer alene, at stedet

tilråder, at kvinder er i selskab med mænd.

På den måde undgår de

kvindelige gæster, at der opstår ubehagelige situationer, hvor kvinderne

følger sig krænket.

Dørmanden bemærkede den pågældende aften, at tre personer, heraf to

mænd og en kvinde, standsede op udenfor klubben.

Den ene mand gik

ind i garderoben og spurgte, om kvinder kunne få adgang til klubben.

Dørmanden svarede, at kvinder havde adgang, idet man dog gerne så,

at kvinder var i selskab med andre mænd, for at undgå episoder, hvor

kvinder følger sig krænket.

Manden forlod stedet, hvorefter kvinden gik ind i garderoben og rettede

henvendelse til dørmanden.

Kvinden havde dåseøl i hånden, som for indklagede

var dette et udtryk for, at hun ikke havde et ønske om at besøge

stedet.

Kvinden spurgte, om hun kunne komme ind, hvilket dørmanden

bekræftede, idet han henviste til den tidligere samtale med manden.

De

tre gæster forlod herefter stedet.

Indklagede har henvist til, at stedet har kameraoptagelser, der viser, at

de tre gæster var i selskab med hinanden.

Parterne havde ikke til hensigt at besøge stedet, idet de ikke bad om

adgang.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte

eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ifølge klager blev hun afvist ved indgangen med henvisning til, at kvinder

kun får adgang til stripklubben i følgeskab med mænd.

Indklagede bekræfter, at klager befandt sig ved indgangen den pågældende

aften, men afviser, at klager blev nægtet adgang til stripklubben.

Dørmændene oplyste overfor den ene af to mænd, som klager var set

samme med ude foran stripklubben, at kvinder har adgang, men at stedet

tilråder kvinder til at være i følgeskab med mænd.

Klager er ikke kommet med bemærkninger hertil.

Ligebehandlingsnævnet finder, at det ud fra sagens oplysninger ikke er

muligt at få afklaret, hvorvidt klager har ønsket at få adgang til den indklagede

stripklub og i givet fald, om hun blev afvist ved indgangen til

stripklubben den pågældende aften.

Ovenstående vil kun kunne afklares ved bevisførelse i form af mundtlige

parts- og vidneforklaringer af sagens partere.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved

domstolene, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

<2015-6811-38602>