Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

J.

nr. 2015-6811-41916

To mænd, med anden etnisk herkomst end dansk, forsøgte at komme ind på en natklub, men blev afvist i døren.

Klager opholdt sig efter afvisningen uden for natklubben og kunne se, at etniske danske mænd blev lukket ind.

Da klager ikke var beruset, og ellers opfyldte adgangskravene givet til natklubben, mente klager, at han var blevet afvist på grund af etnicitet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke var i stand til at påvise, at klagers påstand var ukorrekt.

Klager fik derfor medhold og godtgørelse.

Sagen er afgjort ved Retten i Odense, dom af 12. april 2017.

Sagen er efterfølgende afgjort ved Østre Landsret, dom af 17. september 2018.

Dommen kan findes på Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

og køn i forbindelse med, at klager uden begrundelse blev afvist

ved døren til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet

adgang til indklagede natklub.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000

kr. med procesrente fra den 8. september 2015, hvor klagen er modtaget

i Ligebehandlingsnævnet .

Sagsfremstilling

Klager og hans ven blev efter det oplyste den 6. september 2015 kl.

ca.

01.30 afvist ved døren til en natklub.

Klager fik ikke en begrundelse fra

dørmanden.

Klager har et udenlandsk klingende navn.

Klager og hans ven opholdt sig efter det oplyste uden for natklubben

efter afvisningen, hvor de faldt i snak med en kvindelig gæst.

De forklarede

hende, at de ikke havde fået en begrundelse for afvisningen.

Hun

henvendte sig til dørmændene, men hun fik heller ikke en begrundelse.

Indklagedes retningslinjer er tilgængelige ved indgangen til natklubben

og beskriver følgende

"Kære gæst

Velkommen til en god, festlig og tryg aften i byen.

Vi siger JA TAK til store smil og venlige attituder, og forbeholder

os retten til at afvise personer vi ikke mener passer

til stedet.

Vi siger pænt NEJ TAK til

Fredag og Lørdag efter kl.

23.00 er aldersgrænsen minimum

20 år, Og der skal kunne fremvises gyldigt ID.

Kontrollørernes henvisninger skal altid følges og kontrolløren

har ret til at foretage visitation.

Hele området er videoovervåget og alt ulovlig opførsel anmeldes

til politiet."

Klager har indsendt en erklæring fra en gæst om hændelsesforløbet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på

grund af sin etniske oprindelse.

Klager har et ønske om at være medvirkende til at ændre på forholdene

og værdierne i restaurationsbranchen, således at gæster fremover ikke

afvises på grund af hudfarve eller køn.

Klager har en mistanke om, at indklagede opererer med adgangskvoter

baseret på køn og etnisk oprindelse.

Mistanken bekræftes ved at han, da

han opholdt sig uden for natklubben efter afvisningen, kunne konstatere,

at mandlige gæster med etnisk dansk oprindelse blev lukket ind på natklubben.

Indklagede bør definere begrebet "målgruppe" meget tydeligt på deres

hjemmeside.

På den måde opstår der ikke tvivl om, hvem der passer ind

i indklagedes målgruppe, og hvem der ikke gør, uanset om det drejer sig

om caféen om dagen eller natklubben i weekenden.

Det er ifølge indklagede dørmændene, der skal vurdere om en gæst skal

afvises ved døren.

I så fald burde indklagede ansætte bedre og mere

kompetent personale, som ikke hyppigt begår fejl, der tydeligt bærer

præg af racemæssig og kønsmæssig diskrimination.

Indklagedes dørmænd bør fremadrettet begrunde en afvisning af en

gæst langt bedre end tilfældet er i dag.

Ved at give en begrundelse vil

enhver mistanke om forskelskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

eller køn kunne udelukkes som årsagen til, at gæsten ikke kan få adgang

til natklubben.

Klager er bekendt med indklagedes retningslinjer, som hænger ved indgangen

til natklubben, men disse ændrer ikke på, at en mand med anden

etnisk oprindelse end dansk kan risikere at blive afvist uden en begrundelse

og samtidig opleve, at etniske danskere problemfrit bliver lukket

ind.

Indklagedes problemer med bander af forskellig art, synes overvejende

at få betydning for farvede unge mænd, fremfor hvide unge

mænd.

Klager var meget lidt beruset den pågældende aften, og hans ven indtager

ikke alkohol.

Herudover afveg hverken deres tøj og opførsel fra de

etniske danskere, som fik lov til at komme ind på natklubben.

Klager og hans ven afveg kun fra de øvrige gæster ved deres etniske

oprindelse og køn.

Indklagede afviser, at klager blev udsat for forskelsbehandling på

grund af etnicitet og køn, da han blev afvist ved døren den pågældende

aften.

Dørmændene har ansvaret for natklubbens generelle sikkerhed i åbningstiden,

og skal i den forbindelse have særlig fokus på den potentielle

brandfare.

Lokaliteterne sætter en begrænsning på 250 gæster, og på en

aften når 600-800 gæster at blive lukket ind.

I løbet af en aften bliver et sted mellem 40-80 gæster afvist ved indgangen.

Indklagede vil gerne have en natklub, hvor der er en hyggelig atmosfære

med glade og hyggelige gæster, der hverken er for berusede,

aggressive eller afviger i tøjstilen i forhold til de øvrige gæster.

Dørmændene skal ved indgangen til natklubben foretage en vurdering af,

om hver enkelt gæst er egnet til at blive lukket ind.

Mange gæster har stået i køen i lang tid, og vil derfor gerne lukkes ind

hurtigst muligt.

Dørmanden skal derfor hurtigt vurdere om vedkommende

er for beruset, har den rigtige attitude, er påvirket af narkotika, om

vedkommende er kendt for at være medlem af en bande, om vedkommende

har karantæne som tidligere afvist eller i øvrigt er egnet til at

blive lukket ind.

Hvis dørmanden vurderer, at gæsten kan lukkes ind,

gives der adgang til natklubben.

Når dørmændene skal arbejde hurtigt, kan det ikke undgås, at dørmændenes

vurdering af gæsten kan slå fejl.

Gæster som i princippet er egnet

til at blive lukket ind, kan således risikere at blive afvist ved døren.

De

fejl, der opstår ved indgangen, kan ikke undgås, og skal således ikke ses

som et udtryk for, at dørmændene afviser gæster på grund af køn eller

etnisk oprindelse.

Indklagede har bedt om en udtalelse fra dørmændene, som var på arbejde

den pågældende aften.

Da indklagede ikke har kunnet præsentere

dørmændene for et foto af klager, oplyse dørmændene, at de kun svagt

kunne huske, at klager og hans ven blev afvist på grund af påklædning

eller en anden årsag.

Der er imidlertid tale om gæt fra dørmændenes

side.

Da dørmændene som oplyst må afvise mange gæster på en aften,

er det svært at skille de forskelle episoder fra hinanden.

Dørmændene

husker som udgangspunkt de højtråbende og provokerende gæster.

Indklagede afviser ikke gæster ved indgangen af de årsager, som klager

henviser til.

Nogle gæster bliver ikke lukket ind, og det gælder også gæster

af etnisk dansk oprindelse.

Indklagede oplever, at afviste gæster bliver sure og vrede, og at dørmændene

af den grund får trusler på livet.

Trusler kommer fra begge

køn og alle nationaliteter.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en

anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af

vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Det er udtryk for direkte forskelsbehandling, at nægte en person adgang

til en bar på grund af personens etniske oprindelse, herunder hudfarve

og alder.

Det er udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis personen

bliver afvist med en anden begrundelse, men årsagen til afvisningen i

virkeligheden er pågældendes etniske oprindelse, herunder hudfarve.

Klager og dennes ven, der begge er af anden etnisk herkomst end

dansk, har begge oplyst, at de den 6. september 2105 kl.

ca. 01.30 blev

afvist ved indgangen til den indklagede natklub.

De har oplyst, at klager

ikke drikker, og at vennen var meget lidt beruset.

De var almindeligt

klædt som de øvrige gæster.

Indklagede har reelt ikke nogen oplysninger

om episoden.

Ud fra disse oplysninger finder nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder,

der tyder på, at han blev afvist ved indgangen på grund

af sin etnicitet.

Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at man ikke har udsat klager

for forskelsbehandling.

Denne bevisbyrde har indklagede ikke løftet ud fra de mere generelle

oplysninger om indklagedes politik.

Derfor får klager medhold.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes

til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse

taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder,

herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra

den 8. september 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet på grundlag af

<2015-6811-41916>

-

Stærkt påvirkede personer

-

personer med rygmærker eller anden uniformering

-

personer med relationer til bander og lignende grupperinger.

-

Grupperinger eller enkeltpersoner, der med deres opførsel eller påklædning inviterer til uorden eller dårlig stemning.

-

Klagen af 8. september 2015

-

Klagers supplerende bemærkninger af 18. september 2015

-

Indklagedes bemærkninger af 6. oktober 2015 med bilag

-

Klagers bemærkninger af 13. oktober 2015

-

Indklagedes bemærkninger af 19. november 2015

-

Klagers bemærkninger af 8. december 2015