Legislator Case Law & Legislation
W20160918825 DK

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2, er valgbar (Valgbarhedsnævnets skrivelse af 9. februar 2016 til et byråd)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9188 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et medlem af et byråd, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2, er valgbar

(Valgbarhedsnævnets skrivelse af 9. februar 2016 til et byråd)

KEN#LOKDOK23 2016 9188 Valid

Ved e-post af 27. oktober 2015 har byrådet i X Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem N.

N.

ved Københavns Byret den … er blevet idømt 10 dagbøder á 200 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 137, stk. 2.

Det fremgår af dommen, at N.

N.

har deltaget i en aktion i Folketinget den ……, hvor der blev sunget og kastet flyers ned i folketingssalen.

Retten har lagt til grund, at mødet i folketingssalen var i gang, og at formanden kortvarigt afbrød mødet på grund af de pågældendes sang og nedkastning af flyers.

Retten har fundet, at de pågældendes adfærd var af en sådan karakter, at den var omfattet af straffelovens § 137, stk. 2.

Det fremgår af dommen, at som følge mødets afbrydelse – uanset at denne alene var kortvarig – fandtes adfærden at have forstyrret mødet i Folketinget.

Retten har således fundet, at N.

N.

havde overtrådt straffelovens § 137, stk. 2.

I den anledning skal det meddeles, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling – uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale og regionale råd – ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, jf. den kommunale og regionale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →