Legislator Case Law & Legislation
W20160911825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00931

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2016 9118 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00931

KEN#LOKDOK23 2016 9118 Valid

Klage over Facebook-side afvises pga.

manglende anmeldelse

Pressenævnet har afvist en klage over en artikel på modkraft.dks Facebook-side, da siden ikke var anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven.

Facebook-siden hører derfor ikke under nævnets kompetence.

Pressenævnets formand udtaler

Da hjemmesiden Facebook.com/modkraft.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over opslaget på Facebook.com/modkraft.dk hører således ikke under nævnets kompetence.

Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

KEN#LOKDOK23 2016 9118 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et opslag på Facebook.com/modkraft.dk den 5. februar 2016, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 16-70-00926, [Klager] mod modkraft.dk.

Af opslaget på Facebook fremgår følgende

”Modkraft.dk

Efterlyser svar på, hvad der sker med Axel Torv [et planlagt møde på Axel Torv 6. februar 2016]?

Vi går på weekend med nyheden om, at pladsen i København i morgen, lørdag, bliver forsamlingssted for højreekstreme fra Pegida og støtter af Roosh V, der vil lovliggøre voldtægt.

[Herefter var indsat link til artiklen ”Mandschauvinistisk træf forbyder kvinder, bøsser og transmænd adgang” på modkraft.dk]”

[Klager] havde kommenteret opslaget og indsat et link

”Feministisk folkemodstand mod Valizadeh og andre islamiske voldtægtsforbrydere: [link]”

[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at modkraft.dk skylder en undskyldning til den anti-islamiske organisation Pegida og For Frihed, der på Facebook omtales som ”højreekstreme fra Pegida og støtter af Roosh V [Daryush Valizadeh], der vil lovliggøre voldtægt”, selvom det er en lovlig organisation, der afholder fælles møder og demonstrationer.

Organisationen er i høj grad fredelig og feministisk.

Modkraft.dk bør korrigere sine oplysninger.

Pressenævnets formand udtaler

Da hjemmesiden Facebook.com/modkraft.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over opslaget på Facebook.com/modkraft.dk hører således ikke under nævnets kompetence.

Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 29. februar 2016.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →