Offererstatningslovens § 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 14-520-05668

Offererstatningslovens § 10 - plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 14-520-05668

Under sit arbejde som pædagog blev ansøger udsat for slag og eventuelt spark af en 13-årig autistisk dreng med svær mental retardering.

Hændelsen var ikke politianmeldt, hvilket arbejdsgiver havde oplyst skyldtes pædagogiske og behandlingsmæssige årsager, herunder at barnet på hændelsestidspunktet alene var 13 år.

Ansøger blev sygemeldt fra sit arbejde umiddelbart efter hændelsen, og hun kom ikke tilbage i arbejde.

Som følge heraf søgte ansøger blandt andet om godtgørelse for svie og smerte for en lang sygeperiode.

Nævnet fandt hændelsen omfattet af offererstatningslovens § 1 og dispenserede for den manglende politianmeldelse i medfør af offererstatningslovens § 10, stk. 2.

Nævnet lagde i den forbindelse arbejdsgiverens oplysninger til grund om, at der udover skadevolders alder, der netop ikke er et konkret, individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn, havde gjort sig relevante konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn gældende i relation til skadevolder.

Nævnet fandt, at ansøgers lange sygeperiode – ud over en skønsmæssigt fastsat periode på syv dage – ikke kunne tilskrives den pågældende hændelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger i en 2-årig periode forud for den pågældende hændelse havde oplevet et gradvis mere stressende arbejdsmiljø med voldsomme fysiske episoder, og at ansøger forud for hændelsen havde fået symptomer på stress og fået det tiltagende psykisk dårligt.

Nævnet lagde videre vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt ansøgers psykiske følger som en erhvervssygdom.

Der var endvidere ingen dokumentation for, at hændelsen var årsagen til den efterfølgende psykiske tilstand og den lange sygeperiode.

Nævnet lagde på denne baggrund til grund, at ansøger allerede forud for den pågældende hændelse var betydeligt psykisk påvirket af sit arbejde, og at den pågældende hændelse alene var den udløsende faktor for ansøgers efterfølgende lange sygemelding.

Da ansøger var blevet ramt af slag og eventuelt spark, fandt nævnet, at der skønsmæssigt kunne tilkendes en godtgørelse for svie og smerte på syv dage.