Offererstatningslovens § 1 - nævnets stillingtagen til, om skaden skyldes en overtrædelse af straffeloven, nævnets j.nr. 15-520-06737

Offererstatningslovens § 1 - nævnets stillingtagen til, om skaden skyldes en overtrædelse af straffeloven, nævnets j.nr. 15-520-06737

Ansøger, som havde indtaget amfetamin, var faldet i søvn i stueetagen af skadevolders hus, som blev strømforsynet af en kuliltegenerator placeret i kælderen.

Der var ikke døre mellem kælderen og stueetagen, hvor skadevolder, ansøger og ansøgers veninde opholdt sig.

Skadevolder blev dømt for videregivelse af narkotika efter straffelovens § 191, mens sigtelsen efter straffelovens § 252 om konkret fareforvoldelse blev opgivet.

Erstatningsnævnet fandt, at forholdet var omfattet af straffelovens § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse og dermed af offererstatningsloven.

Nævnet lagde vægt på, at skadevolder burde vide, at det kunne medføre fare og forårsage skade at lade en kuliltegenerator være tændt hele natten i kælderen, henset til at der ikke var døre mellem kælderen og stueetagen.

Erstatningsnævnet lagde endvidere vægt på, at der var sket betydelig skade på ansøger, idet det fremgik af sagen, at ansøger havde pådraget sig en hjerneskade.

En speciallægeerklæring statuerede årsagssammenhæng mellem hjerneskaden og kulilteforgiftningen samt afviste, at skaden (delvist) kunne være en følge af amfetaminindtaget.

Nævnet lagde i den forbindelse endvidere vægt på, at ansøgers veninde, som sov ved siden af ansøger i huset, og som også havde taget amfetamin – dog efter det oplyste i en større mængde end ansøger – var fundet død, og at dødsårsagen ifølge den retsmedicinske erklæring antageligt skyldtes kulilteforgiftning, dog således at en kombinationsforgiftning med amfetamin ikke kunne udelukkes.