Offererstatningslovens § 6 a - nedsættelse på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-05892

Offererstatningslovens § 6 a - nedsættelse på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-05892

Ansøger, som var på arbejde som taxavognmand, blev tildelt et slag i ansigtet med bagsiden af skadevolders hånd.

Forud herfor var ansøger kørt tæt på skadevolder i et fodgængerfelt, og der var opstået et skænderi, hvor ansøger ”tjattede” til skadevolder.

Det fremgik af byrettens dom i sagen, at skadevolder blev meget forskrækket, da han var tæt på at blive påkørt af ansøger i et fodgængerfelt, og at skadevolder herefter under et skænderi med ansøger berettiget opfattede det som om, at ansøger slog ud efter ham, inden skadevolder slog ansøger.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at retten ved straffastsættelsen lagde vægt på, at skadevolders oprørte sindstilstand var fremkaldt på grund af ansøger, jf. straffelovens § 82, nr. 5 og 7, og på grundlag heraf og de begrænsede skader idømte skadevolder en betinget dom uden straffastsættelse.

Nævnet fandt herefter, at ansøger havde udvist en sådan grad af egen skyld, at godtgørelse og erstatning skulle nedsættes med 1/3, jf. offererstatningslovens § 6 a.