Legislator Case Law & Legislation
W20151158625 DK

Offererstatningslovens § 7 - dækning fra anden side, nævnets j.nr. 14-520-05707

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 11586 Valid

Offererstatningslovens § 7 - dækning fra anden side, nævnets j.nr. 14-520-05707

KEN#LOKDOK23 2015 11586 Valid

Ansøger blev af tre personer væltet omkuld og slået og sparket gentagne gange i hovedet og på ryggen.

Ansøger fremsatte herefter en række krav over for nævnet, herunder krav om erstatning for ødelagt tøj svarende til ansøgers selvrisiko, i alt 1.105 kr. Den anslåede værdi af tøjet udgjorde i alt 1.177,50 kr., og ansøgers forsikringsselskab havde udbetalt 72,50 kr. til ansøger.

Nævnet tilkendte ansøger 942 kr. i erstatning for udgifter afholdt til selvrisiko.

Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt under hensyntagen til almindeligt slid og ælde af det ødelagte tøj.

Ansøgers advokat vendte herefter tilbage over for nævnet og anførte, at nævnet efter advokatens opfattelse var forpligtet til at dække hele ansøgers selvrisiko, i alt 1.105 kr.

Efter en fornyet gennemgang af sagen besluttede nævnet at fastholde sin afgørelse.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at nævnet efter praksis erstatter værdien af ødelagt eller mistet tøj med fradrag af almindeligt slid og ælde, medmindre det dokumenteres, at tøjet er nyindkøbt.

Nævnet bemærkede videre, at dette princip også gør sig gældende, såfremt nævnet i stedet for at erstatte værdien af selve tøjet erstatter udgifter afholdt til selvrisiko i forbindelse med et forsikringsselskabs erstatning af tøjet.

Baggrunden herfor er, at erstatning af selvrisikoen i et sådant tilfælde træder i stedet for erstatning af selve tøjet.

Nævnet dækker derfor alene udgiften til selvrisiko med et beløb svarende til, at den skadelidtes erstatning fra forsikringsselskabet og fra nævnet tilsammen udgør værdien af tøjet med fradrag af almindeligt slid og ælde.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →