Offererstatningslovens § 6 a - nedsættelse på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-05624

Offererstatningslovens § 6 a - nedsættelse på grund af egen skyld eller accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-05624

Ansøger blev skudt i hovedet med en riffel og blev som følge heraf hjerneskadet.

Det var politiets opfattelse, at ansøger var relateret til en bandegruppering, som var kendt for at udføre hashhandel på den adresse, som ansøger befandt sig foran, da han blev skudt, og at ansøger på gerningstidspunktet netop befandt sig på gerningsstedet for at udføre hashsalg/vagtvirksomhed for bandegrupperingen.

Nævnet besluttede at meddele ansøger afslag på erstatning under henvisning til offererstatningslovens § 6 a samt til betænkning nr. 1019/1984.

Af betænkningen fremgår det således blandt andet, at erstatning kan nedsættes eller bortfalde i ”tilfælde, hvor skadelidte har optrådt provokerende eller har udsat sig for en særlig risiko ved at opsøge steder, der i almindelighed må opfattes som et farligt miljø.

….

I tilfælde som disse kan nævnets afslag på erstatning formentlig siges at bygge på et accept af risikosynspunkt.

Tankegangen, at den, der bevidst indlader sig på en risikabel adfærd, som man fra samfundets side ønsker at modvirke, ikke kan kræve erstatning for endog alvorlige personskader, som den pågældende pådrager sig i forbindelse med den farefulde adfærd, er ikke ukendt inden for den almindelige erstatningsret.

”

Nævnet lagde ved sin afgørelse særligt vægt på, at det fremgik af en politirapport vedrørende afhøring af ansøgers søster, at ansøger havde fået udleveret en skudsikker vest fra bandegrupperingen, da han var begyndt at komme meget i gruppens område, at et vidne havde set ansøger tale i walkie-talkie kort inden tilskadekomsten, at ansøger på skadestidspunktet var iført skudsikker vest og havde en walkie-talkie på sig, at ansøger få dage inden skadestidspunktet blev fundet i besiddelse af 19 gram hash fordelt på 15 salgsklumper, samt at et anonymt vidne til politiet havde oplyst, at ansøger, i tiden inden han blev skudt, havde solgt lidt hash på bandegrupperingens område.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at ansøger – uanset om han var medlem af bandegrupperingen eller blot tilknyttet grupperingen – havde færdedes i et særdeles farligt miljø, samt at ansøger havde været bevidst om dette, henset til at han på skadestidspunktet var iført en skudsikker vest.