Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-05510

Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-05510

Ansøger var ansat i en bank, der kort efter lukketid blev udsat for bankrøveri, ved at to hætteklædte personer slog et vindue i stykker, hvorfra de gik ind i banken, gik hen til kassen og tømte den.

Røverne var bevæbnede med koben, og de forholdt sig tavse under hele røveriet.

Nævnet meddelte afslag efter offererstatningslovens § 1, idet nævnet ikke fandt, at ansøger kunne betragtes som direkte skadelidt, ligesom nævnet heller ikke fandt, at ansøger i øvrigt havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at ansøger alligevel måtte anses for omfattet af offererstatningsloven.

Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger, da han hørte, at vinduet ind til banken blev smadret (ansøger troede, at der blev skudt), kastede sig ned under sit skrivebord, hvor han befandt sig under hele røveriet.

Ansøger så ikke røverne, ligesom han ikke hørte dem, og han blev først efterfølgende klar over, at der havde været personer inde i banken.

Nævnet lagde videre vægt på, at ansøgers skrivebord var placeret tilbagetrukket i ekspeditionslokalet i forhold til indstigningsstedet og kasseområdet.