Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-05220

Offererstatningslovens § 1 - direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-05220

Ansøger var sammen med sin kæreste i et supermarked for at handle.

De befandt sig umiddelbart inden for indgangen, da en person, A, kom ind i butikken iført en elefanthue.

A gik lige forbi ansøger og hendes kæreste, uden at der på nogen måde var kontakt mellem parterne.

Ansøger blev bange og forsøgte at løbe ud af butikken, i hvilken forbindelse hun faldt og pådrog sig et brud i benet.

A begik herefter røveri mod en af supermarkedets kasser.

Nævnet besluttede at afslå ansøgningen, da nævnet ikke fandt, at ansøger havde været udsat for en straffelovsovertrædelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger ikke havde haft nogen egentlig kontakt med A og hverken var blevet udsat for trusler eller vold i forbindelse med episoden.

Ansøger var således ikke selv direkte udsat for røveriet.

Nævnet fandt heller ikke, at ansøger havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at ansøger alligevel kunne betragtes som erstatningsberettiget.