Erstatningsansvarslovens §§ 12-14 - begravelsesudgifter og tab af forsørger, nævnets j.nr. 14-520-05143
Statutory Text (2 Articles)
Erstatningsansvarslovens §§ 12-14 - begravelsesudgifter og tab af forsørger, nævnets j.nr. 14-520-05143
I n.j.nr. 14-520-05143 var forurettede blevet skuddræbt.
Ansøgers ægtefælle søgte om blandt andet forsørgertabserstatning.
Ansøger var thailænder og havde bopæl i Thailand.
Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til forsørgertabserstatning, men at der i sagen forelå særlige omstændigheder, henset til at ansøger havde bopæl i et land med væsentligt lavere leveomkostninger end i Danmark, jf. erstatningsansvarslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Forsørgertabserstatning kan i medfør heraf fastsættes til under minimumserstatningen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Nævnet nedsatte forsørgertabserstatningen skønsmæssigt til det halve.
Nævnet lagde vægt på, at der i forhold til forsørgertabserstatning til børn er praksis for at nedsætte erstatningen, hvis barnet opholder sig i et land med væsentligt lavere leveomkostninger end i Danmark.
Nævnet fandt, at tilsvarende gør sig gældende for ægtefæller, jf. blandt andet dommene refereret i U1991.
488/2Ø og U2003.
2636Ø, hvor Østre Landsret fandt, at leveomkostningerne i de pågældende lande ikke var så meget lavere end i Danmark, at der skulle ske nedsættelse.
Af dommene følger det således modsætningsvist, at såfremt det kan lægges til grund, at leveomkostningerne i et andet land er væsentligt lavere end i Danmark, kan erstatningen nedsættes.
Dette har nævnet også tidligere haft anledning til at tage stilling til for så vidt angår ægtefæller.
Der henvises i den forbindelse til n.j.nr. 09-520-14957, som er refereret i nævnets årsberetning for 2011, side 34.
Ved den skønsmæssige afvejning af nedsættelsens størrelse sammenlignede nævnet bruttonationalproduktet og købekraftspariteten i henholdsvis Danmark og Thailand.