Erstatningsansvarslovens § 3 - svie og smerte, nævnets j.nr. 13-520-02629

Erstatningsansvarslovens § 3 - svie og smerte, nævnets j.nr. 13-520-02629

Ansøger blev i 2003 som frivillig vagt ved en fest udsat for et overfald, hvorved han blandt andet pådrog sig en skade på sit ene knæ.

I juli 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at ansøger som følge af overfaldet havde pådraget sig et varigt mén i form af blandt andet knæskaden på i alt 12 %.

Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde pådraget sig et erhvervsevnetab.

I årene efter tilskadekomsten gennemgik ansøger en række operationer i sit knæ, men han kunne fortsat varetage sit arbejde.

I 2011-2012 fik ansøger imidlertid så store gener i sit knæ, at han i foråret 2012 blev sygemeldt fra sit job og herefter opsagt med udgangen af 2012.

Ansøger søgte herefter om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter sin afskedigelse.

Ansøger anførte i den forbindelse ikke noget om godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet fandt imidlertid af egen drift anledning til at overveje, om ansøger var berettiget til godtgørelse for svie og smerte i sygeperioden fra 2012 og frem.

Nævnet fandt ikke, at det var tilfældet, henset til at der for ansøger allerede i 2005 blev fastsat et varigt mén.