Offererstatningslovens § 7 - dækning fra anden side, nævnets j.nr. 13-520-02629

Offererstatningslovens § 7 - dækning fra anden side, nævnets j.nr. 13-520-02629

Ansøger blev i 2003 som frivillig vagt ved en fest udsat for et overfald, hvorved han blandt andet pådrog sig en skade på sit ene knæ.

I juli 2005 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at ansøger som følge af overfaldet havde pådraget sig et varigt mén i form af blandt andet knæskaden på i alt 12 %.

Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde pådraget sig et erhvervsevnetab.

I årene efter tilskadekomsten gennemgik ansøger en række operationer i sit knæ, men han kunne fortsat varetage sit arbejde.

I 2011-2012 fik ansøger imidlertid så store gener i sit knæ, at han i foråret 2012 blev sygemeldt fra sit job og herefter opsagt med udgangen af 2012.

Ansøger søgte herefter om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tiden efter sin afskedigelse.

Udover sygedagpenge og siden hen førtidspension modtog ansøger også pensionsydelser fra en privattegnet invalidepension.

Efter en konkret vurdering af betingelserne for pensionsydelsen fandt nævnet imidlertid, at ydelsen ikke var en virkelig skadeserstatning, jf. offererstatningslovens § 7, stk. 1, og erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på, at ydelsen blev tilkendt allerede fordi, ansøgers erhvervsevne var nedsat til under 2/3, og fordi han herefter var berettiget til en fast ydelse, der ikke var afhængig af hans reelle tab.

Nævnet fratrak herefter ikke ydelsen i forbindelse med fastsættelsen af ansøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.