Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-02415

Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-02415

Ansøger blev den 31-08-2012 udsat for et overfald.

Den 25-10-2012 opgav politiet sigtelsen mod den mistænkte skadevolder og indstillede efterforskningen i sagen.

Den 18-02-2013 modtog Erstatningsnævnet sagen fra politiet, og den 26-11-2013 modtog Erstatningsnævnet en ansøgning om godtgørelse for varigt mén.

Den 10-01-2014 afslog nævnet ansøgningen om godtgørelse.

Den 03-09-2014 afslog nævnet at tilkende ansøger erstatning for advokatomkostninger.

Den 14-09-2014 underskrev ansøger et ansøgningsskema, som politiet modtog den 02-10-2014 og videresendte til nævnet.

I ansøgningsskemaet søgte ansøger blandt andet om godtgørelse for svie og smerte for tiden efter overfaldet den 31-08-2012.

Dette krav var ikke tidligere gjort gældende af ansøger eller dennes advokat.

Erstatningsnævnet lagde til grund, at ansøger allerede den 01-09-2012 var bekendt med kravet om godtgørelse for svie og smerte.

Efter en ordlydsfortolkning af offererstatningslovens § 13, stk. 3, var kravet derfor ”forældet” allerede den 01-09-2014, dvs. før kravet blev fremsat over for nævnet.

Nævnet fandt imidlertid, at fristen efter § 13, stk. 3, tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen efter § 13, stk. 1, jf. stk. 2, løb, dvs. i den konkrete sag fra politiets indstilling af efterforskningen den 25-10-2012.

Da kravet var fremsat mindre end to år efter politiets afgørelse om at indstille efterforskningen, fandt nævnet således ikke, at kravet om godtgørelse for svie og smerte var ”forældet”.

Nævnet tog herefter kravet under behandling.