Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-01839
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 13 - 2-årsfristen, nævnets j.nr. 13-520-01839
Ansøger blev den 04-05-2012 udsat for et overfald.
Den 25-06-2013 blev den tiltalte i straffesagen frifundet af retten.
Erstatningsnævnet besluttede, at overfaldet var omfattet af offererstatningsloven, idet nævnet lagde til grund, at overfaldet så var begået af en ukendt skadevolder.
Ved afgørelser af 25-10-2013 og 07-02-2014 tilkendte nævnet ansøger godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for medicinudgifter.
Den 14-08-2014 forelagde nævnet sagen for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på styrelsens vurdering af ansøgers eventuelle varige mén og erhvervsevnetab.
Den 16-09-2014 fremsatte ansøger for første gang et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste over for nævnet.
Kravet vedrørte perioden fra den 05-05-2012 og frem.
Erstatningsnævnet lagde til grund, at ansøger allerede den 05-05-2012 havde indset eller burde have indset, at han havde et krav vedrørende tabt arbejdsfortjeneste.
Efter en ordlydsfortolkning af offererstatningslovens § 13, stk. 3, var kravet derfor ”forældet” allerede den 05-05-2014, dvs. før kravet blev fremsat over for nævnet.
Nævnet fandt imidlertid, at fristen efter § 13, stk. 3, tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen efter § 13, stk. 1, jf. stk. 2, løb, dvs. i den konkrete sag fra endelig dom den 25-06-2013.
Da kravet var fremsat mindre end to år efter, at der var afsagt dom i sagen, fandt nævnet således ikke, at kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var ”forældet”.
Nævnet tog herefter kravet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under behandling.