Legislator Case Law & Legislation
W20151152825 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 17. december 2015

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 11528 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 17. december 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Krav om bestået Prøve i Dansk 1 – Sygdom

KEN#LOKDOK23 2015 11528 Valid

Udlændingenævnet omgjorde i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, til en iransk statsborger.

Udlændingenævnet fandt efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at der forelå sådanne særlige forhold, at ansøgeren ikke burde meddeles afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på længden og karakteren af ansøgerens ophold i Danmark, at ansøgeren var blevet tilkendt førtidspension i september 2007, og at kommunen i den forbindelse havde vurderet, at ansøgeren hverken havde fysisk eller psykisk helbred til at deltage i tilbud om danskuddannelse eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag, at ansøgeren ikke magtede at deltage i arbejdsprøvning, idet hun ikke havde nogen form for arbejdsevne, og at hun var diagnosticeret med slidgigt, PTSD og mulig depression.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at sprogcenteret, som ansøgeren tidligere havde været tilknyttet, i december 2015 havde fremsendt oplysninger om ansøgerens deltagelse i danskundervisning, og at det heraf fremgik, at ansøgeren trods deltagelse fra 2006 til 2009 ikke havde udvist progression i undervisningen, idet hun fortsat blev undervist på modul 1, ligesom det antoges, at ansøgeren ikke kunne forbedre sine danskkundskaber, men alene ville kunne vedligeholde det allerede opnåede niveau, såfremt hun skulle henvises til fortsat danskundervisning.

Udlændingenævnet fandt på denne baggrund , at det måtte anses for bedst stemmende med Danmarks internationale forpligtelser, at ansøgeren ikke blev meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark under henvisning til, at hun ikke opfyldte kravet om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. § 11, stk. 14.

Udlændingenævnet tilbagesendte derfor sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen kunne tage stilling til, om de øvrige betingelser for at meddele ansøgeren tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark var opfyldt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →