Udlændingenævnets afgørelse af 2. december 2015

Udlændingenævnets afgørelse af 2. december 2015 – Afvisning – Afvisning ved indrejsen

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2015 Københavns Politis afgørelse om afvisning ved indrejsen af en somalisk statsborger, jf. udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, idet klageren ikke havde et gyldigt rejsedokument eller visum.

Klageren var i besiddelse af et somalisk pas.

Klageren var rejst fra London til København sammen med sin ægtefælle og barn, der begge var østrigske statsborgere.

Udlændingenævnet fandt , at Københavns Politi med rette havde afvist klageren ved indrejsen i Danmark.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at officielle somaliske dokumenter, herunder pas, efter fast praksis ikke kan tillægges sædvanlig bevismæssig betydning på grund af forholdene i Somalia, hvor der ikke eksisterer en central myndighed med legitimitet til udøvelse af myndighed.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at det var en betingelse for, at ansøgeren kunne indrejse i Danmark, at hun var i besiddelse af et gyldigt pas eller anden rejselegitimation, hvilket hun ikke kunne anses for at have været ved indrejsen.

Udlændingenævnet fandt endvidere , at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at klageren ved indrejsen i Danmark rejste sammen med klagerens ægtefælle, som var østrigsk statsborger, og at klageren skulle have været omfattet af reglerne om fri bevægelse i henhold til Schengen-samarbejdet.

Det indgik i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at klageren efter det oplyste på afvisningstidspunktet skulle have været i besiddelse af et ”Family Member Residence Card”, da hun var bosiddende i England.

Udlændingenævnet fandt desuden , at dette ikke kunne føre til en ændret vurdering, da ”Family Member Residence Card” ikke giver ret til indrejse i Danmark uden et gyldigt rejsedokument.

Udlændingenævnet fandt endelig , at det forhold, at klageren efter det oplyste skulle have rejst i forskellige EU-lande med klagerens somaliske pas, ikke kunne føre til et andet resultat, idet de forskellige lande inden for EU har mulighed for at fastsætte egne regler for indrejse og ophold i det pågældende lands territorium.