Legislator Case Law & Legislation
W20151129825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 96-15 om barselsdagpenge - adoption - modtagelse af flere børn - forældreorlov - ret til fravær med barselsdagpenge

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 11298 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse 96-15 om barselsdagpenge - adoption - modtagelse af flere børn - forældreorlov - ret til fravær med barselsdagpenge

KEN#LOKDOK23 2015 11298 Valid

Resumé

Adoptivforældre, som adopterer flere børn samtidigt, har ikke ret til mere fravær med barselsdagpenge end ved adoption af et barn.

Det samme gør sig gældende ved flerbørnsfødsler.

Adoptivforældre har tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet.

Adoptivforældre, som adopterer flere børn på samme tid, har ret til fravær en ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af børnene bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.

Adoptivforældre, som adopterer flere børn på samme tid, har, efter den 14. uge efter modtagelsen af børnene, tilsammen ret til barselsdagpenge i 32 uger ved fravær under forældreorlov.

Det er uden betydning, at børnene ikke har samme alder.

Retten til fravær ved adoption knytter sig til den begivenhed, at der modtages et barn, og at de adoptionssøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Når flere børn bliver adopteret samtidigt, er modtagelsestidspunktet det samme.

I den konkrete sag adopterer et forældrepar et søskendepar med en aldersforskel på 1,5 år ved en samtidig adoption.

KEN#LOKDOK23 2015 11298 Valid

Lovgivning

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) - lovebekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015 - § 8 og § 21

Afgørelse

1.

Baggrund for at behandle sagen principielt

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der er ret til flere orlovsperioder med ret til barselsdagpenge ved samtidig adoption af flere børn, der ikke har samme alder.

2.

Reglerne

Barselslovens § 8, stk. 5, fastslår, at adoptivforældre har ret til fravær, når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i periode skal være i hjemmet.

Barselslovens § 8, stk. 6, fastslår, at adoptivforældre har ret til fravær en ad gangen i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger.

Barselslovens § 8, stk. 7, fastslår, at adoptanter - efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet - har ret til fravær fra arbejdet efter reglerne om forældreorlov i §§ 9 og 10.

Barsellovens § 21, stk. 1, fastslår, at forældrene tilsammen har ret til barselsdagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet.

3.

Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig

163-11: Et adoptivbarn, som adoptivforældrene henter i udlandet, anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.

De formelle betingelser for at rejse hjem med barnet var opfyldt, da formalia omkring selve adoptionen var bragt i orden, og der var udstedt dansk pas til barnet.

Det betød, at retten til fravær fra arbejdet med barselsdagpenge indtrådte dagen efter, at de formelle betingelser for at tage barnet med ud af landet var opfyldt.

4.

Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om klage over Udbetaling Danmarks afgørelse truffet den 7. januar 2014.

Resultatet er

Det er således uden betydning for jeres ret til barselsdagpenge, at I har adopteret flere børn samtidigt, og at børnene ikke har samme alder.

Det betyder, at vi er enige i Udbetaling Danmarks afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at I alene har ret til barselsdagpenge i 32 uger tilsammen ved fravær under forældreorlov efter adoption af jeres børn.

Vi lægger vægt på, at I har adopteret et søskendepar, to piger på henholdsvis 2 og 4 år.

I har hjemtaget børnene på samme tidspunkt.

Det vil sige, at modtagelsestidspunktet er det samme for begge jeres børn.

KEN#LOKDOK23 2015 11298 Valid

•

I har alene ret til barselsdagpenge i 32 uger tilsammen ved fravær under forældreorlov efter adoption af jeres børn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →