Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00866

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00866

Kritik for at offentliggøre personfølsomme oplysninger

Klager havde selv henvendt sig til JydskeVestkysten og fortalt sin historie.

Det blev imidlertid aftalt, at avisen skulle vende tilbage i august.

Det gjorde avisen ikke, og i september havde klagers sag hos kommunen taget en anden drejning, og klager ønskede ikke længere at medvirke i artiklen.

Artiklen blev offentliggjort alligevel.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

- Personfølsomme oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

På baggrund af parternes forklaringer lægges det til grund, at der på mødet den 19. august 2015 blev indgået en mundtlig aftale om, at [Klager] inden publiceringen skulle have mulighed for at gennemlæse artiklen.

[Klager] og JydskeVestkysten har derimod afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var aftalt, at artiklen skulle bringes i uge 35 (24.-30. august 2015).

På baggrund af parternes forklaringer og mailkorrespondancen af 1., 2. og 14. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at JydskeVestkysten og [Klager] mundtligt havde aftalt en tidsfrist i uge 35 (24.

– 30. august 2015), inden hvilken journalisten skulle vende tilbage.

Denne tidsfrist blev ikke overholdt, og [Klager] gjorde den 1. september 2015 opmærksom på, at han ikke ønskede at godkende noget, inden han var bekendt med udviklingen i sagen.

Den 2. september 2015 kl.

10.58 og kl.

11.19 gjorde han endvidere JydskeVestkysten opmærksom på, at tingene havde ændret sig, og at ”historien [løb] sin vej”, ligesom han skrev, at avisen ikke havde overholdt aftalen og havde ”haft rigelig tid”.

JydskeVestkystens henvendelser herefter (mail af 2. september kl.

11.33, kl.

12.57 og kl.

14.45 og telefonbesked kl.

15.21 samt mail af 7. og 9. september 2015) henstår ubesvarede.

Ifølge klager fordi han var til lægeundersøgelser.

Da JydskeVestkysten ikke overholdt den mundtlige aftale om en tilbagemelding, og da [Klager] herefter i sine mails af 1. og 2. september 2015 tilkendegav, at han på denne baggrund ikke længere ønskede, at avisen bragte historien, der indeholdt personfølsomme oplysninger bl.a. om hans sygdom, erhvervsevne, bopælsforhold og økonomi, udtaler nævnet kritik af JydskeVestkysten for at bringe artiklen.

Det bemærkes herved også, at artiklens oplysninger om, at kommunen ikke ville udrede [Klager]s erhvervsevne, ikke findes at have en sådan klar almen interesse, at det kan anses for berettiget mod hans ønske at offentliggøre oplysningerne om hans personlige forhold.

I lyset af [Klager]s beskrevne korrespondance med JydskeVestkysten, hvor avisen blev orienteret om, at han ikke ønskede historien bragt længere, finder nævnet heller ikke, at hans manglende svar efter 2. september 2015 kl.

11.19 kan betragtes som et stiltiende samtykke.

Berigtigelse på redaktørens initiativ

Det følger videre af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt B.

7.

For så vidt angår det af [Klager] oplyste om, at artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” indeholder en faktuel fejl, idet han blev opgivet af lægerne i november 2014, og ikke i august 2014, som det fremgår af artiklen, er der ikke fremlagt dokumentation for, at oplysningen i artiklen er forkert.

Da oplysningen endvidere ikke i sig selv er af betydning i sammenhængen, udtaler Pressenævnet ikke kritik på dette punkt.

Offentliggørelse af nævnets kritik

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

[underrubrik]

JydskeVestkysten bragte i september en artikel med personfølsomme oplysninger om en person, der ikke længere ønskede at medvirke i artiklen.

[brødtekst]

JydskeVestkysten bragte i september 2015 artiklen ”Penge på kontoen udelukker udredning”.

Under arbejdet med artiklen aftalte avisen med den omtalte person, at avisen ville vende tilbage i slutningen af august.

Det gjorde avisen imidlertid ikke.

I september skrev avisen en artikel og sendte den til personen.

I mellemtiden havde personens sag hos kommunen taget en anden drejning.

Han ønskede derfor ikke at godkende artiklen.

Det gjorde han avisen opmærksom på, men JydskeVestkysten valgte alligevel at bringe artiklen.

Da avisen ikke længere havde tilladelse fra personen til at bringe de personfølsomme oplysninger – som ikke kunne offentliggøres uden samtykke – udtaler Pressenævnet kritik af JydskeVestkysten for at have tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Afgjort den 15. december 2015

[Klager] har klaget over artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” bragt i JydskeVestkysten Tønder (herefter JydskeVestkysten) den 12. september 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

Den 11. august 2015 henvendte [Klager] sig på JydskeVestkystens redaktion i Tønder med en historie om, at Tønder Kommune ikke ville udrede hans erhvervsevne, og at han ikke kunne få lov til at skifte sagsbehandler i kommunen.

Han mødtes herefter den 19. august 2015 med en journalist fra avisen.

JydskeVestkystens journalist skrev ved mail af 1. september 2015 følgende til [Klager]

”Hej [Klager], Jeg har ikke glemt dig og går i gang med at skrive i dag.

Der var ikke tid i sidste uge [24.

– 30. august 2015] pga.

festival osv.”

[Klager] svarede samme dag følgende

”Nå, ok.

Det troede jeg faktisk.

Sagen ligger lige nu på Laurids Rudebecks [borgmesteren i Tønder Kommunes] bord, efter at jeg har været i telefonisk kontakt med Statsforvaltningen.

Så jeg vil kende hans svar inden jeg godkender noget.

”

Journalisten svarede den 2. september 2015

”Jeg bliver færdig med artiklerne i dag, og så sender jeg dem til dig.

[…]”

Hertil svarede [Klager] samme dag kl.

10.58

”Borgmesteren har ændret tingene, således at jeg slipper for de to sagsbehandlere.

Så der løb historien sin vej.

[…]”.

Journalisten svarede hertil samme dag

”Det må jeg tilføje i mine artikler.

Jeg kan ikke have brugt så meget tid på det for ingenting.

Sender artiklerne til dig indenfor en time.

”

[Klager] svarede kl.

11.19

”Arh.

Det er 22 dage siden jeg henvendte mig.

Jeg vil ikke være til grin.

For mig giver det ingen mening at have fået sin vilje for derefter at brokke sig over det.

Jeg skal ikke blande mig i jeres prioriteringer.

Sætter I festival eller andre ting højest, er det jeres valg.

Aftalen var, at jeg ville høre fra dig mandag eller tirsdag i sidste uge.

Det er ikke specielt sjovt, når man har blotlagt sit liv at det sker.

Så det er ikke mig, der har et problem.

I har haft rigelig tid.

”

Journalisten skrev herefter kl.

11.33 : ”Meld lige tilbage, når du har læst begge artikler”.

JydskeVestkystens journalist sendte igen kl.

12.57 en e-mail til [Klager] med følgende ordlyd: ”Hej [Klager], har du modtaget artiklerne og hvad siger du?

” Kl.

14.45 skrev journalisten følgende

”Hej [Klager], jeg er her kun en time endnu i dag.

Jeg er væk til mandag [den 7. september 2015] og vores plan var, at artiklerne skulle med i weekendens aviser.

Vil gerne høre fra dig.

Jeg tænker, at historien om at man ikke kan få mere end seks ugers udredning stadig er relevant.

Historien omkring sagsbehandlerne har jeg skrevet lidt om.

”

JydskeVestkysten har fremlagt en opkaldsoversigt, der viser, at journalisten den 2. september 2015 kl.

15.21 ringede til [Klager]s telefonnummer.

Opkaldet varede 41 sekunder.

Journalisten skrev igen den 7. og 9. september 2015 .

Af journalistens e-mail af 9. september 2015 fremgår følgende

”[…]

Jeg har ikke hørt fra dig endnu.

Jeg har snakket med min chef Jens, og vi er blevet enige om, at vi kun bringer den ene artikel – den med udredningen (og dermed bringer vi ikke den med sagsbehandlerne).

”

Den påklagede artikel

JydskeVestkysten bragte herefter den 12. september 2015 på side 9 artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ”.

Af artiklens brødtekst fremgår følgende

”Syg: Selv om [Klager] er så syg, at selv den mindste aktivitet er en belastning, har Tønder Kommune ikke udredt ham med hensyn til hans fremtid i forhold til arbejdsmarkedet.

Grunden er, at [Klager] har mere end 10.000 kr. i banken.

TØNDER: Hver morgen, når [Klager] vågner, begynder hovedpinen.

Bare det at tænke et par tanker sætter smerterne i gang, og de stiger i takt med, at dagen skrider frem.

Det at gå en tur eller cykle er altid ensbetydende med svær hovedpine, og skulle han finde på at foretage sig lidt mere end det, kommer kvalmen og trætheden også.

32-årige [Klager] bor i dag hos sine forældre i Tønder.

I august sidste år blev han opgivet af læger på flere hospitaler, og han fik den besked, at han aldrig vil få det bedre, og at han ikke kommer til at arbejde igen.

Desuden er hans tilstand livsforkortende.

Gik til kommunen

Han henvendte sig til Tønder Kommune i januar for at få afklaret, hvad der skal ske med ham i forhold til arbejdsmarkedet.

- Men kommunen har ikke villet udrede min erhvervsevne, fordi jeg har mere end 10.000 kroner på kontoen, fortæller [Klager].

Han har fået forklaret, at når man har mere end 10.000 kroner, så er man ikke berettiget til kontanthjælp.

Det betyder samtidig, at kommunen ikke må bruge mere end seks uger på en udredning.

- Min sagsbehandler havde forstået, at der slet ikke kunne finde nogen udredning sted, siger [Klager], der dog i juni - fem måneder efter sin henvendelse til kommunen - fik at vide, at man nu vil bruge seks uger på en udredning - hvilket i første omgang betyder, at han skal undersøges hos en neurolog.

- Samtidig fortæller de mig, at seks uger i langt de fleste tilfælde ikke er nok.

Førtidspension

[Klager] siger, at han ikke selv har et konkret mål for, hvad udredningen skal ende med, for som han siger, så er det jo kommunens opgave.

Han tror dog ikke på, at han nogensinde kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, så han nævner selv en førtidspension som en mulighed - hvilket lægerne også har sagt mellem linjerne.

- Jeg kan godt forstå, at man ikke må have penge, hvis man skal have kontanthjælp.

Men jeg forstår ikke, at det forhindrer folk i at få afklaret deres situation, at de har sparet op.

”

Under artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” var bragt en mindre artikel med rubrikken ” Seks uger er sjældent nok ”.

I denne artikel blev teamlederen på kontanthjælpsområdet i Tønder Kommune interviewet.

Teamlederen udtalte sig om, i hvilket omfang kommunen kunne vejlede og opkvalificere kontanthjælpsmodtagere, herunder hvornår der kunne indstilles til førtidspension.

[Klager] er ikke omtalt i denne artikel.

Efter artiklen var offentliggjort klagede [Klager] til redaktøren af JydskeVestkysten, der ved mail af 14. september 2015 svarede følgende

”[…]

Det er en klar fejl fra vores side, at tidsfristen for redaktionens tilbagevenden til dig ikke blev overholdt.

Da du derefter gør opmærksom på, at du er sluppet for to sagsbehandlere, som åbenbart var et problem, dropper redaktionen den specifikke historie om den del, men mener stadig, at historien om, at man ikke kan blive udredt med mere end 10.000 kroner på kontoen, er principiel og vigtig at få frem.

Derfor forsøger redaktionen med gentagne mails og telefonopkald at få dig til at godkende citater og fakta i dén historie, men disse henvendelser reagerer du ikke på, som jeg har fået det fortalt.

Og derfor beslutter redaktionen så at bringe den.

Jeg vil gå så vidt som at give dig ret i, at man godt kan diskutere, om vi burde have gjort dét.

Du kunne til gengæld ordret have skrevet til redaktionen, at du ønskede at trække dig fra hele historiekomplekset.

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” er bragt mod hans vilje, selvom han er den eneste kilde i artiklen.

Det var i strid med en klar aftale mellem ham og JydskeVestkysten, at avisen valgte at bringe artiklen uden hans samtykke og uden at orientere ham først.

JydskeVestkysten bragte artiklen, selvom han oplyste, at historien ikke længere var aktuel, da avisen bragte den en måned senere.

På mødet den 19. august 2015 blev det aftalt, at JydskeVestkysten skulle sende artiklen til gennemsyn senest den 25. august 2015.

Da det ikke skete, fritstillede avisen ham, således at de ikke kunne bringe historien.

Den ansvarshavende redaktør har den 14. september 2015 bekræftet, at der var en aftale.

Siden den 25. august 2015 har kommunen også ændret forholdene til klagers fordel.

Journalisten blev to gange meddelt, at han ikke længere ønskede at medvirke i historien, fordi borgmesteren havde ændret tingene.

Det må være tilstrækkeligt.

Derfor stoppede han også med at besvare journalistens e-mails.

Han har intet sagt om, at han gerne ville vente.

Ingen historier er uden en tidsmæssig bagkant.

På grund af en række krævende undersøgelser havde han ikke mulighed for at tjekke mails fra 2. september 2015 og frem til publiceringen af artiklen, hvilket han havde fortalt til JydskeVestkystens journalist den 19. august 2015.

Ifølge klager har der ikke været nogen opkald eller beskeder på hans telefon fra JydskeVestkysten, og der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at journalisten har forsøgt at komme i telefonisk kontakt med ham.

De to vinkler på historien – vinklen om, at [Klager] ikke måtte skifte sagsbehandler hos kommunen og vinklen om, at Tønder Kommune på trods af [Klager]s alvorlige sygdom ikke har villet udrede hans erhvervsevne, fordi han har mere end 10.000 kr. på sin bankkonto – er hinandens forudsætninger.

JydskeVestkysten kunne derfor ikke nøjes med at bringe vinklen om, at Tønder Kommune ikke ville udrede [Klager]s erhvervsevne.

Artiklen indeholder faktuelle forkerte oplysninger.

[Klager] havde over for JydskeVestkysten oplyst, at han blev afsluttet på hospitalet i november 2014, og at han først havde dokumentation for hospitalet i december 2014.

Det er ukorrekt, at han blev afsluttet i august 2014, som det fremgår af artiklen.

Ved gennemsynet af artiklen, faktatjekkede han den ikke, da han havde oplyst, at han ikke ønskede at medvirke.

Endelig har [Klager] anført, at det var aftalt, at han ikke skulle agere kilde på, hvad kommunen kunne og ikke kunne, men at der ville blive anvendt en uafhængig ekspertkilde.

Interviewet med teamlederen på kontanthjælpsområdet i Tønder Kommune er bragt som en selvstændig artikel med rubrikken ” Seks uger er sjældent nok ”, og kommunen må i øvrigt snarere betragtes som en partskilde end som en uafhængig kilde.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har afvist, at artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” er bragt imod [Klager]s vilje.

[Klager] blev ikke lovet offentliggørelse på et bestemt tidspunkt, men fik at vide, at journalisten ville bestræbe sig på at skrive artiklerne i uge 35 (24.-30. august 2015).

Til det svarede [Klager], at det ikke hastede, da det var en sag, han havde levet længe med.

Det blev aftalt, at det var hensigtsmæssigt, at han læste artiklerne igennem, inden de kom i avisen, så han evt.

kunne rette faktuelle fejl.

Dagen efter samtalen, den 20. august 2015, skriver [Klager] i en mail til journalisten, at som han ser det, er der to historier i sagen;

den ene, at han ikke kunne få lov til at skifte sagsbehandlere i kommunen og den anden, at Tønder Kommune på trods af [Klager]s alvorlige sygdom ikke ville udrede hans erhvervsevne, fordi han havde mere end 10.000 kroner på sin bankkonto.

Da [Klager] den 2. september 2015 fik tilsendt artiklerne til gennemsyn for faktuelle fejl, oplyste han, at den ene problemstilling var løst, idet han havde fået lovet nye sagsbehandlere i Tønder Kommune.

Efter JydskeVestkystens opfattelse, gav [Klager] dermed udtryk for sin opfattelse af den vinkel, der vedrørte, at han ikke kunne få lov til at skifte sagsbehandlere i Tønder Kommune, men ikke den anden.

Redaktionen valgte at droppe historien om sagsbehandlerne.

Selvom [Klager] har synspunkter om, hvordan JydskeVestkysten burde have udformet artiklen, er den nærmere udformning af artiklen en redaktionel prioritering, som alene foretages af redaktionen.

Der er ikke brudt indgåede aftaler eller reglerne for god presseskik ved at bringe historien om muligheden for at blive udredt af kommunen, idet begrundelsen for at bringe denne vinkel stadig eksisterede, selvom [Klager] havde fået lov til at skifte sagsbehandler hos Tønder Kommune.

[Klager] har i øvrigt ikke på noget tidspunkt sagt fra over for denne del af historien.

JydskeVestkysten forsøgte adskillige gange både telefonisk og pr. mail at få kontakt med [Klager], men uden svar.

Journalisten skrev igen den 7. september 2015, men fik ikke svar.

Journalisten meddelte beslutningen om at bringe artiklen vedrørende muligheden for at blive udredt af kommunen den 9. september 2015, så [Klager] på forhånd var bekendt med, at artiklen ville blive bragt.

For så vidt angår indholdet af artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ”, har JydskeVestkysten oplyst, at redaktionen ikke kan afvise, at [Klager] har oplyst til avisen, at han blev opgivet af lægerne i november 2014, selvom det af artiklen fremgår, at han blev opgivet af lægerne i august 2014.

JydskeVestkysten retter gerne denne fejl, såfremt der fremsendes dokumentation for, at der er tale om en fejl.

Endelig har JydskeVestkysten anført, at [Klager] ikke er brugt som ekspertkilde, og at man i øvrigt har spurgt ind til reglerne hos teamlederen på kontanthjælpsområdet i Tønder Kommune.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

På baggrund af parternes forklaringer lægges det til grund, at der på mødet den 19. august 2015 blev indgået en mundtlig aftale om, at [Klager] inden publiceringen skulle have mulighed for at gennemlæse artiklen.

[Klager] og JydskeVestkysten har derimod afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det var aftalt, at artiklen skulle bringes i uge 35 (24.-30. august 2015).

På baggrund af parternes forklaringer og mailkorrespondancen af 1., 2. og 14. september 2015 lægger Pressenævnet til grund, at JydskeVestkysten og [Klager] mundtligt havde aftalt en tidsfrist i uge 35 (24.

– 30. august 2015), inden hvilken journalisten skulle vende tilbage.

Denne tidsfrist blev ikke overholdt, og [Klager] gjorde den 1. september 2015 opmærksom på, at han ikke ønskede at godkende noget, inden han var bekendt med udviklingen i sagen.

Den 2. september 2015 kl.

10.58 og kl.

11.19 gjorde han endvidere JydskeVestkysten opmærksom på, at tingene havde ændret sig, og at ”historien [løb] sin vej”, ligesom han skrev, at avisen ikke havde overholdt aftalen og havde ”haft rigelig tid”.

JydskeVestkystens henvendelser herefter (mail af 2. september kl.

11.33, kl.

12.57 og kl.

14.45 og telefonbesked kl.

15.21 samt mail af 7. og 9. september 2015) henstår ubesvarede.

Ifølge klager fordi han var til lægeundersøgelser.

Da JydskeVestkysten ikke overholdt den mundtlige aftale om en tilbagemelding, og da [Klager] herefter i sine mails af 1. og 2. september 2015 tilkendegav, at han på denne baggrund ikke længere ønskede, at avisen bragte historien, der indeholdt personfølsomme oplysninger bl.a. om hans sygdom, erhvervsevne, bopælsforhold og økonomi, udtaler nævnet kritik af JydskeVestkysten for at bringe artiklen.

Det bemærkes herved også, at artiklens oplysninger om, at kommunen ikke ville udrede [Klager]s erhvervsevne, ikke findes at have en sådan klar almen interesse, at det kan anses for berettiget mod hans ønske at offentliggøre oplysningerne om hans personlige forhold.

I lyset af [Klager]s beskrevne korrespondance med JydskeVestkysten, hvor avisen blev orienteret om, at han ikke ønskede historien bragt længere, finder nævnet heller ikke, at hans manglende svar efter 2. september 2015 kl.

11.19 kan betragtes som et stiltiende samtykke.

Berigtigelse på redaktørens initiativ

Det følger videre af de vejledende regler, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt B.

7.

For så vidt angår det af [Klager] oplyste om, at artiklen ” Penge på kontoen udelukker udredning ” indeholder en faktuel fejl, idet han blev opgivet af lægerne i november 2014, og ikke i august 2014, som det fremgår af artiklen, er der ikke fremlagt dokumentation for, at oplysningen i artiklen er forkert.

Da oplysningen endvidere ikke i sig selv er af betydning i sammenhængen, udtaler Pressenævnet ikke kritik på dette punkt.

Offentliggørelse af nævnets kritik

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af JydskeVestkysten at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

[underrubrik]

JydskeVestkysten bragte i september en artikel med personfølsomme oplysninger om en person, der ikke længere ønskede at medvirke i artiklen.

[brødtekst]

JydskeVestkysten bragte i september 2015 artiklen ”Penge på kontoen udelukker udredning”.

Under arbejdet med artiklen aftalte avisen med den omtalte person, at avisen ville vende tilbage i slutningen af august.

Det gjorde avisen imidlertid ikke.

I september skrev avisen en artikel og sendte den til personen.

I mellemtiden havde personens sag hos kommunen taget en anden drejning.

Han ønskede derfor ikke at godkende artiklen.

Det gjorde han avisen opmærksom på, men JydskeVestkysten valgte alligevel at bringe artiklen.

Da avisen ikke længere havde tilladelse fra personen til at bringe de personfølsomme oplysninger – som ikke kunne offentliggøres uden samtykke – udtaler Pressenævnet kritik af JydskeVestkysten for at have tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på: pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

-

Personfølsomme oplysninger