Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00869

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00869

Afslag på sletning af artikel om overfald

Artiklen indeholdt blandt andet oplysninger om, at klager var blevet overfaldet, mens hun var beruset.

Henset til, at klager selv havde omtalt overfaldet i et læserbrev, og at hun var politiker, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkystens afslag på at slette artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagefrist og klageforløbet

[Klager] klagede den 27. december 2012 til Pressenævnet over indholdet af JydskeVestkystens artikel ”Myndighederne kan ikke genkende [Klager]s historier” af 30. oktober 2009.

Pressenævnet afviste ved kendelse af 2. januar 2013 i sag nr. 12-70-00401 at tage stilling til, hvorvidt JydskeVestkysten i artiklen havde tilsidesat god presseskik, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Klagefristen for at klage var i 2009 fire uger og var således overskredet (klagefristen er pr. 1. januar 2014 ændret til 12 uger).

De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.

I forbindelse med justeringen blev punkt B.

8 blandt andet indsat, hvorfor [Klager] nu kan få behandlet spørgsmålet om artiklens tilgængelighed på jv.dk.

Til JydskeVestkystens synspunkt om, at klager har udvist en sådan passivitet, at hun har fortabt muligheden for at få vurderet artiklen i relation til punkt B.

8, bemærker Pressenævnet, at artiklen fortsat er tilgængelig på jv.dk.

Klagen behandles herefter.

Pressenævnet tager imidlertid kun stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen fra 2009 burde være imødekommet af JydskeVestkysten efter punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik, idet fristen for at klage over, at god presseskik i øvrigt skulle være tilsidesat i forbindelse med offentliggørelse af artiklen i 2009 som nævnt er overskredet.

Nævnet tager således ikke stilling til, hvorvidt hændelsen er korrekt beskrevet, herunder hvorvidt det er korrekt, at [Klager] ”blev hjulpet til Haderslev Sygehus.

Hun blev vejledt om at henvende sig, når hun blev ædru, læser han [politikommissæren] op fra døgnrapporten.

”

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det vedrørende punkt B.

8 blandt andet, at oplysninger om offentlige personer som politikere kan være relevante længe efter publiceringen.

På den anden side kan der være tilfælde, hvor man ud fra en presseetisk vurdering bør imødekomme et ønske om at få fjernet oplysninger.

Den konkrete sag

Indledningsvis bemærkes, at artiklen indeholder oplysninger om, at [Klager] var spirituspåvirket, idet artiklen omtaler hende som ”en beruset kvinde”, og det fremgår, at ”hun var svært påvirket”.

[Klager] har imidlertid ikke dokumenteret, at disse oplysninger var ukorrekte, ligesom Pressenævnet ikke på det foreliggende grundlag kan tage stilling til, om videregivelsen af de pågældende oplysninger fra politiet var uberettiget.

Hertil kommer, at [Klager] selv havde udtalt sig om episoden i et læserbrev i avisen den 28. oktober 2009, og at det må lægges til grund, at [Klager] på tidspunktet for omtalen i 2009 var opstillet som kandidat til kommunalvalget, hvorfor hun som politiker må tåle en mere nærgående omtale end andre.

På denne baggrund finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke har imødekom anmodningen om sletning af artiklen på jv.dk, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at artiklen ikke er afindexeret eller anonymiseret.

[Klager] har klaget over JydskeVestkystens afvisning af at fjerne en artikel ” Myndighederne kan ikke genkende [Klager]s historier” offentliggjort den 30. oktober 2009 på jv.dk, der vedrørte en hændelse den 23. oktober 2009, hvor [Klager] var involveret.

[Klager] mener, at JydskeVestkysten ved afvisningen har tilsidesat god presseskik.

1 Sagsfremstilling

I dagene forud for offentliggørelsen af den pågældende artikel af 30. oktober 2009 på jv.dk beskrev [Klager] og JydskeVestkysten den omtalte hændelse.

Den 28. oktober 2009 bragte jv.dk [Klager]s læserbrev ”JEG LEVER ENDNU!

” .

Af indlægget fremgik blandt andet følgende

”[…]

I fredags [den 23. oktober 2009] blev jeg overfaldet særdeles groft verbalt.

Ord som fascistsvin m.m. Desværre endte det ud i, at jeg blev skubbet kraftigt.

3. gang jeg blev skubbet, var jeg så uheldig at ramme ryggen hårdt ind i en skarp kant.

Lige ind på min gamle arbejdsskade.

Jeg endte på sygehuset, hvor jeg blev både røntgenfotograferet og scannet.

Heldigvis fandt lægen, efter mange timers undersøgelse, frem til, at der ikke var en ny skade og at den gamle ikke var brudt op.

Kun barske knubs.

[…]”

Den 29. oktober 2009 bragte jv.dk artiklen ”DF-politiker overfaldet: Blev skubbet og kaldt fascistsvin”

”HADERSLEV: »Jeg lever endnu«, skriver byrådskandidat [Klager] fra Dansk Folkeparti på avisens hjemmeside.

Hun fortæller om et overfald, hun var udsat for sidste fredag [den 23. oktober 2009] og natten til lørdag [den 24. oktober 2009].

Her var hun i byen med en veninde for at danse.

¬På Torvekroen blev hun først verbalt overfaldet af en mand, der blandt andet kaldte hende »fascistsvin«.

¬– Han blev ved med at følge efter mig og ville diskutere politik.

Det afslog jeg.

Men han blev ved og begyndte at skubbe til mig.

Jeg tilkaldte hjælp, så tjeneren fik fat i en udsmider.

Så skubbede han så kraftigt, at jeg faldt ind i noget hårdt, fortæller [Klager].

[Klager] fik så ondt, at hun var bange for at en gammel arbejdsskade fra dengang, hun var lastbilchauffør, var brudt op igen.

Så hun kontaktede politiet og ville tage en taxa til sygehuset.

¬– Taxachaufføren mente, at jeg ikke var egnet til at køre med.

Han var bange for, at jeg havde brækket ryggen.

Til sidst kom hun med en ambulance.

På sygehuset blev hun både røntgenfotograferet og scannet.

¬– Lægen var bange for, at jeg havde fået en skade på nervesystemet.

Det var heldigvis bare alvorlige knubs.

¬

Tør ikke anmelde det¬ Politiet talte kort med hende natten til lørdag, og hun blev bedt om at henvende sig igen.

Men nu tør hun ikke.

¬– Det var en bekendt.

Så efter moden overvejelse vil jeg lade være med at anmelde det, siger [Klager].

¬[…]”

Jv.dk bragte den 30. oktober 2009 den artikel ”Myndighederne kan ikke genkende [Klager]s historier”, som [Klager] ønsker fjernet .

Af artiklen fremgår følgende

”MØLBY: Hverken politiet eller brandmyndighederne kan genkende [Klager]s udlægning af de sager, hun har været indblandet i.

¬ – Kan hun selv bestemme, om overfaldet i weekenden skal efterforskes?

¬– Hvis der foreligger et overfald, så kan hun ikke selv bestemme det, siger vicepolitiinspektør Knud Kirsten.

¬Sagen ligger nu hos vicepolitikommissær Jens Peter Rudbeck.

¬– Klokken 03.39 havde vi kontakt med pågældende på Nørregade 52.

En taxachauffør var blevet kontaktet af en beruset kvinde, der påstod sig overfaldet.

Hun var svært påvirket.

Hun blev hjulpet til Haderslev Sygehus.

Hun blev vejledt om at henvende sig, når hun blev ædru, læser han op fra døgnrapporten.

¬– Vi har ikke talt med hende, siden hun blev vejledt ude på gaden, tilføjer han.

¬Jens Peter Rudbeck kender også til voldsanklagen mod [Klager]s eksmand.

– Jeg vil ikke begynde at udtale mig om konkrete sager om byråds-politikere eller -kandidater, siger han.

[…]”

[Klager] anmodede den 9. oktober 2015 JydskeVestkysten om at fjerne artiklen fra jv.dk, hvilket avisen afslog den 12. oktober 2015.

Yderligere oplysninger

[Klager] har fremlagt en kopi af sin journal af 24. oktober 2009 fra Aabenraa Sygehus.

Heraf fremgår det, at hun blev røntgenfotograferet, CT-scannet og fik udleveret tabletter ”Kodipar og Ibumetin samt Panodil og morfin” .

[Klager] klagede den 27. december 2012 til Pressenævnet over indholdet af artiklen ”Myndighederne kan ikke genkende [Klager]s historier” .

Pressenævnet afviste ved kendelse af 2. januar 2013 i sag nr. 12-70-00401, [Klager] mod JydskeVestkysten, at behandle [Klager]s klage over artiklen, da klagefristen var overskredet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun har været uden fast bopæl siden en brand i 2012 og derfor først nu har indgivet klage vedrørende punkt B.

8 i de vejledende regler.

[Klager] ønsker, at artiklen på jv.dk bliver fjernet, idet hun anser den som ødelæggende for sin fremtid som forfatter og som menneske.

Hun ønsker ikke at blive udstillet på internettet som en fordrukken ”sut”, der er så beruset, at lægerne ikke ville behandle hende.

Det er ikke korrekt.

Hun har henvist til vicepolitikommissærens udtalelser

”– Klokken 03.39 havde vi kontakt med pågældende på Nørregade 52.

En taxachauffør var blevet kontaktet af en beruset kvinde, der påstod sig overfaldet.

Hun var svært påvirket.

Hun blev hjulpet til Haderslev Sygehus.

Hun blev vejledt om at henvende sig, når hun blev ædru, læser han op fra døgnrapporten.

¬– Vi har ikke talt med hende, siden hun blev vejledt ude på gaden, tilføjer han.

”¬

[Klager] har anført, at hun ikke blev vejledt på gaden, men på hospitalet.

Politiet vil ikke udlevere de dokumenter, der ligger til grund for politiets udtalelser, hvorfor hun alene kan dokumentere, at en del af historien er usand.

[Klager] har anført, at hun ikke kom på Haderslev Sygehus, men på Aabenraa Sygehus, hvor hun den 24. oktober 2009 modtog behandling.

Lægejournalen dokumenterer, at hun blev behandlet på Aabenraa Sygehus, hvorfor politiets oplysninger om, at hun blev afvist på grund af fuldskab, ikke er korrekt.

Hun har henvist til sin journal fra 24. oktober 2014, hvoraf det videre fremgår, at hun fik morfin, hvilket man ifølge klager ikke ville behandle en beruset person med.

[Klager] har fremvist en mail fra en sagsbehandler hos Aabenraa Sygehus, der oplyser, at ”ingen oplysninger, der indikerer, at du blev overflyttet fra Haderslev Sygehus til Aabenraa” Sygehus den 24. oktober 2009.

[Klager] har herudover anført, at det insinueres, at hun ikke er bekendt med lovgivningen i forhold til at indgive anmeldelse for vold.

Såfremt der havde været et vidne til stede i 2009, så havde det været omtalt, og så havde politiet ikke været i tvivl.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har anført, at der ikke er nogen forældelsesfrist på at få vurderet en klage i relation til punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik.

[Klager] har dog udvist en påfaldende passivitet i forhold til at klage over artiklen fra 2009.

Dels reagerede hun ikke, da artiklen sammen med hendes version af forløbet blev offentliggjort i papirudgaven dagen efter offentliggørelsen på nettet.

Dernæst nævner klager, at hun først opdagede artiklen i 2012, hvilket er overraskende for en lokalpolitiker i valgkamp på tidspunktet for offentliggørelsen i 2009.

Alligevel går der næsten yderligere tre år fra 2012 til 2015, før hun anmoder om at få slettet artiklen.

I øvrigt fortsætter hun med at medvirke til omtale i medierne.

JydskeVestkysten har i den forbindelse henvist til [Klager]s læserbrev ”BYRÅDSVALG.

DF-kandidat vil gerne møde pædagogerne” i JydskeVestkysten 28. august 2009 , artiklen ”Brækket kæbe giver kandidaten talebesvær” , ”Myndighederne kan ikke genkende historien” og klagers læserbrev ” Jeg lever endnu!

” i papirudgaven af JydskeVestkysten 30. oktober 2009 samt Politikens artikel ”Meldt for socialt bedrageri fordi hun tilbød gratis hundeluftning” af 12. januar 2015.

Til anmodningen om at få slettet artiklen, har JydskeVestkysten meddelt [Klager] afslag på anmodningen på baggrund af principielle såvel som konkrete forhold.

Principielt bør alle artikler i danske medier betragtes som løbende historieskrivning med betydning for eftertiden.

Dagbladene er pligtige til at indlevere eksemplarer af den trykte avis til Statsbiblioteket, således at disse er tilgængelige fremover.

Samme overordnede princip bør gælde for de elektroniske arkiver.

Offentligheden bør ikke fratages muligheden for at genlæse danmarkshistorien.

I forhold til det konkrete tilfælde har JydskeVestkysten anført, at artiklen er relevant.

Klager var opstillet som kandidat for Dansk Folkeparti ved kommunalvalget i 2009 i Haderslev, men blev ikke stemt ind.

Hun er en markant person i den lokale, offentlige debat og har markeret sig med læserbreve i JydskeVestkysten med kritik af myndighederne.

Mindre end to uger før valget var den påklagede artikel derfor en væsentlig, lokalpolitisk historie.

Dernæst fremgår det af vejledningen til de presseetiske regler, at det er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes.

For eksempel kan oplysninger om offentlige personer som politikere være relevante længe efter publiceringen.

Oplysningerne i artiklen er faktuelt korrekte og bygger dels på politiets døgnrapport i Haderslev og dels på taxachaufførens oplysninger.

Artiklen oplyser ikke, at hun fik lægebehandling på Haderslev Sygehus, eller om hun blev vurderet beruset af lægerne, men at hun ”blev hjulpet til” Haderslev Sygehus.

Om hun er nået frem til Haderslev Sygehus og derfra er kommet til Aabenraa Sygehus, eller om hun måske er taget direkte til Aabenraa Sygehus, oplyses ikke i artiklen.

De lægejournaler, som [Klager] har vedlagt klagen, forholder sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt hun var påvirket.

Om klager er nået frem til Haderslev Sygehus oplyses ikke i artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Klagefrist og klageforløbet

[Klager] klagede den 27. december 2012 til Pressenævnet over indholdet af JydskeVestkystens artikel ”Myndighederne kan ikke genkende [Klager]s historier” af 30. oktober 2009.

Pressenævnet afviste ved kendelse af 2. januar 2013 i sag nr. 12-70-00401 at tage stilling til, hvorvidt JydskeVestkysten i artiklen havde tilsidesat god presseskik, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Klagefristen for at klage var i 2009 fire uger og var således overskredet (klagefristen er pr. 1. januar 2014 ændret til 12 uger).

De vejledende regler for god presseskik er blevet justeret den 22. maj 2013.

I forbindelse med justeringen blev punkt B.

8 blandt andet indsat, hvorfor [Klager] nu kan få behandlet spørgsmålet om artiklens tilgængelighed på jv.dk.

Til JydskeVestkystens synspunkt om, at klager har udvist en sådan passivitet, at hun har fortabt muligheden for at få vurderet artiklen i relation til punkt B.

8, bemærker Pressenævnet, at artiklen fortsat er tilgængelig på jv.dk.

Klagen behandles herefter.

Pressenævnet tager imidlertid kun stilling til spørgsmålet om, hvorvidt [Klager]s anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering af artiklen fra 2009 burde være imødekommet af JydskeVestkysten efter punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik, idet fristen for at klage over, at god presseskik i øvrigt skulle være tilsidesat i forbindelse med offentliggørelse af artiklen i 2009 som nævnt er overskredet.

Nævnet tager således ikke stilling til, hvorvidt hændelsen er korrekt beskrevet, herunder hvorvidt det er korrekt, at [Klager] ”blev hjulpet til Haderslev Sygehus.

Hun blev vejledt om at henvende sig, når hun blev ædru, læser han [politikommissæren] op fra døgnrapporten.

”

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

I Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide ”Presseetiske regler” fra 2013 hedder det vedrørende punkt B.

8 blandt andet, at oplysninger om offentlige personer som politikere kan være relevante længe efter publiceringen.

På den anden side kan der være tilfælde, hvor man ud fra en presseetisk vurdering bør imødekomme et ønske om at få fjernet oplysninger.

Den konkrete sag

Indledningsvis bemærkes, at artiklen indeholder oplysninger om, at [Klager] var spirituspåvirket, idet artiklen omtaler hende som ”en beruset kvinde”, og det fremgår, at ”hun var svært påvirket”.

[Klager] har imidlertid ikke dokumenteret, at disse oplysninger var ukorrekte, ligesom Pressenævnet ikke på det foreliggende grundlag kan tage stilling til, om videregivelsen af de pågældende oplysninger fra politiet var uberettiget.

Hertil kommer, at [Klager] selv havde udtalt sig om episoden i et læserbrev i avisen den 28. oktober 2009, og at det må lægges til grund, at [Klager] på tidspunktet for omtalen i 2009 var opstillet som kandidat til kommunalvalget, hvorfor hun som politiker må tåle en mere nærgående omtale end andre.

På denne baggrund finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten ikke har imødekom anmodningen om sletning af artiklen på jv.dk, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at artiklen ikke er afindexeret eller anonymiseret.

Afgjort den 15. december 2015