Legislator Case Law & Legislation
W20151126425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00858

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 11264 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00858

KEN#LOKDOK23 2015 11264 Valid

Ingen kritik af omtale af arbejdsforholdene for praktikanter

Ekstra Bladet bragte en kritik af, at ulønnede praktikanter skulle lave praktisk arbejde og ikke studierelevant arbejde.

Selvom avisen fejlagtigt gav udtryk for at tre konkrete praktikanter var udsendt af Københavns Erhvervsakademi, udtalte nævnet ikke kritik, da samarbejdet mellem skolen og praktikstedet var ophørt.

Ingen sletning efter B.

8.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens injurielovgivning er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.

Klagen vurderes i forhold til de vejledende regler for god presseskik.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Praktikanternes udsagn

I artiklen ”Ulønnede praktikanter hos kendis” af 26. august 2015 kl.

21.48 kritiseres [Selskab] ApS som praktiksted.

Det oplyses blandt andet, at praktikanter i stedet for PR og marketingrelateret arbejde skulle gøre rent og køre ærinder.

Arbejdet beskrives som ”slavearbejde”.

Pressenævnet finder, at de nævnte beskrivelser, der vedrører faktiske forhold, kan være krænkende for [Klager] og [Selskab].

Beskrivelserne har derfor skullet forelægges klager inden offentliggørelsen.

Ekstra Bladet gjorde ved mail af 26. august 2015 kl.

15.11 [Klager] bekendt med, at praktikanter kritiserede, at de skulle sørge for praktiske ting i stedet for studierelevant arbejde.

[Klager] og Ekstra Bladet har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] under telefonsamtalen den 26. august 2015 anmodede Ekstra Bladet om at oplyse navnene på praktikanterne.

Pressenævnet har ikke en optagelse af samtalen og har ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den korrekte.

Det er Pressenævnets opfattelse, at personer, der bliver anmodet om en udtalelse, som udgangspunkt skal have mulighed for at få overblik over, hvad kritikken vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, før man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig.

Nævnet finder, at Ekstra Bladet i det konkrete tilfælde kunne have oplyst navnene på praktikanterne, således at [Klager] havde bedre mulighed for kunne svare på kritikken.

Kritikken i avisen er imidlertid enslydende fra praktikanterne, og [Klager]s kommentarer til deres kritik af forholdene hos [Selskab] ApS er gengivet i avisen.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet derfor ikke grundlag for at kritisere avisens forelæggelse i dette tilfælde.

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

På baggrund af udskriften af telefonsamtalen mellem Ekstra Bladet og programchef hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) lægger Pressenævnet til grund, at praktikanten [Praktikant 2] var i praktik hos [Selskab] ApS under sin barsel fra KEA.

Hverken hun eller de to andre navngivne praktikanter, [Praktikant 1] og [Praktikant 3], var i praktikophold hos [Selskab] ApS som led i en uddannelse på KEA.

[Klager] har derimod tidligere modtaget andre praktikanter fra KEA.

Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladets omtale fejlagtigt giver indtryk af, at praktikanterne er fra KEA, og at KEA i artiklen ”Skole: Slut med praktikanter hos [Klager]” udtaler sig om de konkrete forhold.

På baggrund af Ekstra Bladets omtale har KEA imidlertid besluttet ikke at sende flere praktikanter til [Selskab].

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladets sammenblanding af forholdene for de konkrete praktikanter med ophøret af det overordnede samarbejde mellem KEA og [Selskab] ApS.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik.

Sletning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Under hensyn til, at nævnet ikke udtaler kritik af artiklerne, finder nævnet heller ikke, at Ekstra Bladet skulle have imødekommet anmodningen om at slette artiklen.

Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik på dette punkt.

KEN#LOKDOK23 2015 11264 Valid

[Klager] har klaget over artiklerne ”Smykke-kendis i modvind: Vil have ulønnet assistent” , ”Ulønnede praktikanter hos kendis skulle rense toiletter og vaske bilen” og ”Skole: Slut med praktikanter hos [Klager]” bragt henholdsvis den 25., 26. og 28. august 2015 på Ekstra Bladets hjemmeside, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] er direktør i [Selskab] ApS.

1 Sagsfremstilling

Ekstrabladet.dk bragte den 25. august 2015 artiklen ”Smykke-kendis i modvind: Vil have ulønnet assistent” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Et opslag om en ulønnet fuldtidsassistent har skabt harme på de sociale medier.

”

Af brødteksten fremgår følgende

” har du været i ulønnet praktik hos [Klager] eller andre fra branchen, og vil du fortælle om det?

Så skriv til [journalistens initialer]@eb.dk

[…] På både hendes blog og på Facebook annoncerede hun for stillingen, der 'er ulønnet, 37 timer ugentligt og minimum 6 mdr' og hvor 'det er ikke nødvendigt med en særlig uddannelse for at søge praktikstillingen'.

Det fik hurtigt folk til tasterne.

[…]

[Klager] skriver også, at hun ofte får studerende ind fra KEA, Københavns Erhvervsakademi.

På KEA bekræfter man, at ulønnede praktikophold er en del af alle deres uddannelser.

Her er den obligatoriske praktik dog kun 10-12 uger og ikke 'minimum 6 måneder', fortæller Mette Harrestrup, programchef for Design på KEA.

De studerende får SU under den ulønnede praktik, der kan ses som en del af pensum.

- Vi holder rigtig meget øje med praktikstederne netop for at undgå, at nogle bliver udnyttet som gratis arbejdskraft.

Hendes opslag holder sig indenfor grænserne, men min interesse er selvfølgelig skærpet nu.

Det er altså ikke et halvt år, det er 10 uger, siger Mette Harrestrup.

[…]

[Klager] svarer ikke på, hvorfor hun ikke besvarer de kritiske kommentarer på Facebook og sin blog, eller hvorfor praktikopholdet hos hende er længere end på KEA's uddannelser.

Hun forklarer dog, at der intet usædvanligt er ved praktikopslaget.

'Det er meget almindeligt med den slags kortvarige praktikophold til gavn for de studerende og erhvervslivet.

Det er vigtigt at understrege, at det IKKE er et almindeligt job, men et praktikophold og dermed kan vi selvfølgelig heller ikke stille de samme krav som til en ansat,‘ skriver [Klager] i en mail.

”

Ekstra Bladet sendte den 26. august 2015 kl.

15.11 en mail til [Klager] og oplyste, at fem tidligere praktikanter var kritiske over for deres ophold hos [Selskab].

I mailen oplyser Ekstra Bladets journalist, at beskyldningerne går på, at praktikanterne skulle hente frokost, hente rensetøj, støvsuge bil og andre praktiske ting.

[Klager] blev blandt andet anmodet om sine kommentarer til spørgsmålene: ”Hvad lærer man af at gøre rent hos dig?

” og ”Hvad siger du til kritikken generelt?

”

[Klager] og journalisten talte sammen over telefonen samme dag kl.

16.27 .

Samtalen varede 25 minutter.

Kl.

21.48 bragte ekstrabladet.dk artiklen ”Ulønnede praktikanter hos kendis: Skulle rense toiletter og vaske bilen.

” Af underrubrikken fremgår følgende

”Flere unge piger fortæller om, hvordan de knoklede gratis hos kendt smykkedesigner - hun afviser alt”

Af brødteksten fremgår følgende

” Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224

[…]

Opslaget fik mange negative kommentarer og blev hurtigt fjernet igen – ifølge [Klager] på grund af et hav af henvendelser.

Hun forsvarede sig tirsdag i en mail med, at ’der på ingen måde [er] tale om et almindeligt job eller udnyttelse, tværtimod er det i praktikantens egen interesse og af samme grund får vi så mange ansøgninger’.

Den version kan fem tidligere praktikanter hos [Klager], som Ekstra Bladet har talt med, dog slet ikke genkende.

Rensede toiletter og gjorde rent ¬ Ikke alle tør stå frem af frygt for deres fremtid i branchen, men en af dem, der står frem og fortæller om sin oplevelse, er 22-årige [Praktikant 1], der nu læser til lærer.

Hun står frem for at advare andre piger mod at søge praktikpladsen.

- Der stod i min kontrakt, at jeg skulle lave marketing og PR.

Det eneste, jeg lavede, var nærmest at gøre rent og opvarte [Klager].

Jeg skulle gøre toiletter rene, støvsuge og pudse montrerne.

Det tætteste jeg kom på PR var, da jeg fik lov til at hænge jakker op til et presse-event, fortæller [Praktikant 1] til Ekstra Bladet.

[Praktikant 1] endte med at sige op efter bare to måneder, og den dårlige oplevelse var medvirkende til, at hun droppede ud af studiet og begyndte at læse til lærer i stedet.

Og det er hun lykkelig for i dag.

- Jeg skulle have været der i otte måneder, men i dag er jeg lykkelig for, at jeg sagde stop i tide.

Jeg ønsker ikke, at nogen skal have det som jeg havde det.

Jeg fik intet fagligt ud af det overhovedet, fortæller [Praktikant 1].

Sagde op efter en måned ¬ Også 26-årige [Praktikant 2] var i ulønnet praktik hos [Klager].

Hun tog praktikken under sin barsel, fordi hun gerne ville lære mere om faget.

Til dagligt læser hun uddannelsen Smykker, Teknologi og Business på Københavns Erhvervsakademi, men blev slemt skuffet over det faglige udbytte i praktikken.

- Jeg brænder så meget for faget og jeg ville virkelig gerne lære noget.

Desværre måtte jeg sige op efter en måned, for det var bare slavearbejde uden fagligt udbytte for mig, fortæller [Praktikant 2].

Ligesom [Praktikant 1] stiller hun også op for at advare sine medstuderende om at søge stillingen og oplevede også, hvordan hun skulle gøre rent, støvsuge, handle ind og rengøre bilen.

- Jeg havde ikke noget imod at gøre de ting, hvis jeg så også bare lærte noget.

Det gjorde jeg bare ikke.

Jeg vil virkelig ikke anbefale det til nogen, siger [Praktikant 2].

Overarbejde og ingen pauser ¬ 29-årige [Praktikant 3] var også i PR/marketing-praktik hos [Klager] uden at få løn eller SU.

Hun søgte praktikken for at prøve noget nyt efter sin barsel.

Hun skulle også hente frokost, rengøre bil og køre ærinder for [Klager], men for hende var det ikke de irrelevante opgaver, der var det værste.

- Det værste er det der med, at de ikke forventer, at man kommer som praktikant.

Man skal ikke lære noget, man skal bare være en arbejdskraft, fortæller [Praktikant 3] til Ekstra Bladet.

Ligesom [Praktikant 1] og [Praktikant 2] står [Praktikant 3] frem for at advare andre piger mod at søge den eftertragtede stilling.

- Vi blev behandlet rigtig dårligt og man blev presset hårdt.

Jeg fik aldrig lov til at gå til tiden og fik næsten ingen pauser, fortæller [Praktikant 3].

[Klager]: Jeg er i chok ¬ Ekstra Bladet har været i kontakt med [Klager], der afviser, at rengøring og ærinder er en del af praktikken.

- Jeg er meget chokeret og jeg føler, at det er en personlig hetz.

Jeg går vildt meget op i at hjælpe praktikanterne med deres opgaver og lærer dem en hel masse, og de laver så mange relevante ting hos mig.

Vi tager et stort ansvar ved at have folk i praktik, siger [Klager] til Ekstra Bladet.

- Men vi har talt med fem uafhængige kilder, der alle giver udtryk for, at det var en del af jobbet.

Du mener simpelthen, at det ikke passer?

- Jeg kan ikke sige andet end, at det er en personlig hetz mod mig.

Vi har rengøringspersonale til at klare den slags, og jeg behøver altså ikke folk til at hente mad til mig, for jeg spiser ikke ret meget.

Jeg forstår heller ikke, hvorfor de ikke bare siger op, hvis de er utilfredse.

- Flere af dem har faktisk også sagt op.

Hvad tænker du om det?

- Det er da super, at de har sagt op, så er det jo ikke rigtigt for dem at være her.

Jeg kan ikke sige andet end, at jeg er dybt chokeret over det her.

”

Ekstrabladet.dk bragte den 28. august 2015 artiklen ”Skole: Slut med praktikanter hos [Klager].

” Af underrubrikken fremgår følgende

”Københavns Erhvervsakademi vil ikke længere sende deres studerende i praktik hos [Klager].

”

Af brødteksten fremgår følgende

”[…]

Onsdag aften skrev [Klager] et indlæg på sin blog, hvor hun uddyber sin side af sagen og svarer igen på de tidligere praktikanters kritik.

Hun har haft flere praktikanter fra Københavns Erhvervsakademi, KEA.

'Jeg går da også ud fra, at hvis ikke KEA mente deres praktikanter fik noget ud af opholdet, så ville de ikke fortsat sende praktikanter ud til os?

!

, skriver [Klager] blandt andet.

[Klager] black-listet ¬ Og netop dét bliver nu konsekvensen.

Efter at praktikanternes oplevelser kom frem, blev sagen drøftet mellem undervisere og programchefen for KEA Design.

De har nu valgt at droppe [Selskab] som praktiksted.

- Det her betyder, og det må du gerne skrive med tyk understregning, at vi ikke sender flere praktikanter til [Klager].

Det er stik imod KEAs værdier.

Vi værner om vores studerende, og vi stoler på dem.

Praktikken er vigtig, men den skal også kunne leve op til vores strenge kvalitetskrav, siger programchef for KEA Design, Mette Harrestrup, til Ekstra Bladet.

Mette Harrestrup forklarer, at KEA gerne samarbejder med [Klager] igen, når de studerendes læring bliver første prioritet på stedet.

Indtil videre er hun dog 'black-listet' på baggrund af pigernes oplevelser.

- Vi sender ikke studerende ud, hvor vi ikke kan forvente, at de får en god behandling.

Og når der er fem uafhængige kilder, der udtaler sig, så vil jeg sige, at der som regel er ild, hvor der er røg, siger Mette Harrestrup.

[…]

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager], men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

”

Yderligere oplysninger

[Klager] skrev den 25. august 2015 følgende på sin blog

”Praktikophold – og IKKE et job!

[…] De [praktikanterne] er her kun 3-6 måneder, ofte meget unge og stiller selvfølgelig en del spørgsmål.

Som vi gør en dyd ud af de netop skal – for de her for at lære.

[…]

For nogle dage siden slog jeg et praktikophold op på de sociale medier – det er blevet misforstået, for det ER og bliver et praktikophold som PR- og marketingspraktikant, ej som personlig assistent for mig.

Det er blevet misforstået og er selvfølgelig ikke korrekt.

Jeg har fjernet indlægget da vi har fået en masse ansøgninger og er i gang med samtaler.

OG så vil jeg understrege – vi tvinger INGEN til at være i praktik, det er vedkommendes eget (lærerige) valg.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun finder artiklerne injurierende, ærekrænkende og skadelige for sin virksomhed.

Ingen af de tre omtalte praktikanter har nogensinde klaget direkte til hende, og intet af det, som praktikanterne har oplyst, har hold i virkeligheden.

Praktikanten [Praktikant 1] var i foråret 2014 i praktik hos [Selskab].

Meningen var, at hun også skulle være ansat som almindelig piccoline og dertilhørende opgaver.

Dvs. et deltids praktikophold – hvor hun kunne lære om PR og marketing – og et deltidsjob som piccoline på almindelige vilkår.

[Praktikant 1] stoppede efter kort tid med følgende begrundelse

”Hej [Klager]

Jeg har tænkt over det hele weekenden, vendt og drejet det hele, og jeg må erkende at jeg ikke tror at jeres virksomhed er det rette sted for mig og jeg ønsker at studere noget helt andet :-) er glad for jeg har lært jer at kende og i morgen afleverer jeg mine nøgler og personalesmykker.

Håber i finder en ny hurtigst muligt.

God aften”

Ifølge [Klager] fremgår det af mailen, at praktikanten valgte en ny studieretning, og ikke stoppede hos [Selskab], fordi hun havde et dårligt praktikophold.

Praktikanten [Praktikant 2] var i praktik hos [Selskab] under sin barsel.

Efter nogle uger måtte begge parter erkende, at det ikke gik med en lille baby derhjemme og egen butik, som var ved at blive afhændet.

Praktikantopholdet blev stoppet efter gensidig aftale.

Praktikanten [Praktikant 3] blev ansat uden tidligere erfaring i branchen, og hun blev efter praktikantopholdet fastansat.

Hun stoppede, fordi arbejdstiderne i butik ikke passede med hendes familieliv.

[Klager] anmodede udtrykkeligt om navnene under telefonsamtalen med Ekstra Bladets journalist den 26. august 2015, men Ekstra Bladet undlod bevidst at oplyse navnene og indholdet af klagerne.

Havde [Klager] fået oplyst, hvem de var, og hvori kritikken bestod, kunne hun have tilbagevist den.

Der er tale om partsindlæg, og der er helt andre og personlige årsager til, at de fremfører kritikken.

Ekstra Bladet efterlyste utilfredse praktikanter og fik, hvad de søgte.

Det er videre misvisende at oplyse, at KEA ikke vil sende flere elever i praktik i hendes virksomhed.

Ingen af de omtalte praktikanter var i praktik hos hende som led i en KEA-uddannelse.

KEA er blevet inddraget, uanset det ikke drejer sig om deres elever.

[Selskab] har heller aldrig modtaget klager fra elever fra KEA.

[Klager] har endelig anmodet om, at artiklerne slettes fra ekstrabladet.dk, og at der bringes et dementi.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har oplyst, at artiklerne alene er bragt på avisens internetside og ikke i papirudgaven.

Artiklen ”Smykke-kendis i modvind: Vil have ulønnet assistent” omtalte det forhold, at [Klager] havde opslået en stilling som ulønnet praktikant på fuld tid.

I artiklen blev [Klager]s bemærkninger til opslaget gengivet samt det forhold, at både KEA og Teknisk Landsforbund oplyste, at ulønnet praktik i branchen var sædvanligt.

I artiklen ”Ulønnede praktikanter hos kendis: Skulle rense toiletter og vaske bilen” citeres de tre ulønnede praktikanter, der har arbejdet hos [Selskab].

Ekstra Bladet har i forbindelse med artiklen interviewet i alt fem tidligere praktikanter, men alene tre ønskede at stå frem ved navn.

Ekstra Bladet har gengivet [Praktikant 1], [Praktikant 2] og [Praktikant 3]s beretninger.

Kritikken var stort set enslydende og gik på, at praktikanterne ikke havde udført fagligt og studierelevant arbejde i [Selskab], men alene praktiske opgaver for [Klager].

De tre praktikanter, der udtaler sig i artiklen, er citeret korrekt.

Ekstra Bladet har vedlagt tre mails af 11. september 2015 kl.

12.56 og kl.

18.08 samt 13. september 2015 fra de tre praktikanter, hvor de hver især bekræfter, at de er korrekt citeret i artiklen.

Den citerede kritik svarede til det, som de to anonyme praktikanter oplyste til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet forelagde kritikken for [Klager], og hun er citeret i artiklen.

I artiklen ”Skole: Slut med praktikanter hos [Klager]” citeres der fra [Klager]s egen blog, hvor hun offentliggjorde et indlæg og svarede på kritikken.

Ekstra Bladet har ikke oplyst i artiklen, at praktikanterne var udsendt som led i en KEA-uddannelse.

Derimod har [Klager] i artiklen ”Smykke-kendis i modvind: Vil have ulønnet assistent” selv oplyst, at hun ofte får studerende fra KEA.

KEA bekræfter generelt, at ulønnet praktik er en del af uddannelserne.

I lyset af, at der har bestået et samarbejde mellem KEA og [Selskab], var det naturligt, at KEA reagerede på den kritik, som fem praktikanter udtalte af praktikopholdet hos [Selskab].

Artiklen har derfor omtalt KEAs reaktion på kritikken, men ikke hvorvidt der konkret var klaget over [Selskab] til KEA.

KEA var gjort opmærksom på, at kun én af praktikanterne var fra KEA, og udtalte sig om de overvejelser, som KEA havde gjort sig i forhold til fremtidige udsendelser af praktikanter til [Klager].

Af Ekstra Bladets telefonsamtale med Mette Harrestrup, KEA, fremgår blandt andet

”Ekstra Bladets journalist: […] Pigerne fortæller om at de skulle gøre rent og hente frokost og ikke lærte noget.

KEA: Er det studerende fra vores uddannelse?

Ekstra Bladet: Ja, der er en af dem, ja.

KEA: Der er en af pigerne?

Ekstra Bladet: Ja, hun står frem med navn, så det er ikke anonymt.

[samtalen afbrydes og fortsætter:]

KEA: Jeg har talt med hendes undervisere [[Praktikant 2]s] og det er rigtig nok hun er faktisk lige kommet tilbage i sidste uge fra barsel.

[Praktikant 2] er enormt troværdig.

Hun er enormt sød, dygtig studerende.

Og når hun siger noget, så kan man godt stole på det.

Men hun har jo gjort det her i sin barsel, derfor har vi som skole og undervisere ikke være opmærksomme på det her for så har hun været på barsel og ude af vores system i det års tid og nu kommer hun tilbage i sidste uge og nu kører sagen her.

Men det her det betyder – det må du gerne skrive med tyk overstregning – vi sender ikke flere praktikanter til [Klager] overhovedet.

[…]”

Ekstra Bladet har anført, at avisen har forelagt oplysningerne for [Klager] både ved e-mail af 26. august 2015 kl.

15.11 og pr. telefon samme dag kl.

16.27 .

Ekstra Bladet har vist en opkaldsoversigt, der viser, at opkaldet til [Klager] varede 25 minutter.

Ekstra Bladet har afvist, at [Klager] under samtalen udtrykkeligt bad om navnene på klagerne og indholdet heraf under telefoninterviewet.

I så fald havde Ekstra Bladet oplyst det.

Heller ikke avisens mail af 15.11 gav [Klager] anledning til at spørge, hvem praktikanterne var.

Under interviewet blev citaterne fra praktikanterne citeret og læst op for [Klager].

Herudover har avisen henvist til, at der er tale om en generel kritik af forholdene.

Ekstra Bladet har gengivet [Klager]s opfattelse i artiklerne i det omfang, hun har ønsket at udtale sig til Ekstra Bladet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens injurielovgivning er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.

Klagen vurderes i forhold til de vejledende regler for god presseskik.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Praktikanternes udsagn

I artiklen ”Ulønnede praktikanter hos kendis” af 26. august 2015 kl.

21.48 kritiseres [Selskab] ApS som praktiksted.

Det oplyses blandt andet, at praktikanter i stedet for PR og marketingrelateret arbejde skulle gøre rent og køre ærinder.

Arbejdet beskrives som ”slavearbejde”.

Pressenævnet finder, at de nævnte beskrivelser, der vedrører faktiske forhold, kan være krænkende for [Klager] og [Selskab].

Beskrivelserne har derfor skullet forelægges klager inden offentliggørelsen.

Ekstra Bladet gjorde ved mail af 26. august 2015 kl.

15.11 [Klager] bekendt med, at praktikanter kritiserede, at de skulle sørge for praktiske ting i stedet for studierelevant arbejde.

[Klager] og Ekstra Bladet har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] under telefonsamtalen den 26. august 2015 anmodede Ekstra Bladet om at oplyse navnene på praktikanterne.

Pressenævnet har ikke en optagelse af samtalen og har ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den korrekte.

Det er Pressenævnets opfattelse, at personer, der bliver anmodet om en udtalelse, som udgangspunkt skal have mulighed for at få overblik over, hvad kritikken vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, før man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig.

Nævnet finder, at Ekstra Bladet i det konkrete tilfælde kunne have oplyst navnene på praktikanterne, således at [Klager] havde bedre mulighed for kunne svare på kritikken.

Kritikken i avisen er imidlertid enslydende fra praktikanterne, og [Klager]s kommentarer til deres kritik af forholdene hos [Selskab] ApS er gengivet i avisen.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet derfor ikke grundlag for at kritisere avisens forelæggelse i dette tilfælde.

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

På baggrund af udskriften af telefonsamtalen mellem Ekstra Bladet og programchef hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) lægger Pressenævnet til grund, at praktikanten [Praktikant 2] var i praktik hos [Selskab] ApS under sin barsel fra KEA.

Hverken hun eller de to andre navngivne praktikanter, [Praktikant 1] og [Praktikant 3], var i praktikophold hos [Selskab] ApS som led i en uddannelse på KEA.

[Klager] har derimod tidligere modtaget andre praktikanter fra KEA.

Pressenævnet finder herefter, at Ekstra Bladets omtale fejlagtigt giver indtryk af, at praktikanterne er fra KEA, og at KEA i artiklen ”Skole: Slut med praktikanter hos [Klager]” udtaler sig om de konkrete forhold.

På baggrund af Ekstra Bladets omtale har KEA imidlertid besluttet ikke at sende flere praktikanter til [Selskab].

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ekstra Bladets sammenblanding af forholdene for de konkrete praktikanter med ophøret af det overordnede samarbejde mellem KEA og [Selskab] ApS.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik.

Sletning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere , dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere , dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Under hensyn til, at nævnet ikke udtaler kritik af artiklerne, finder nævnet heller ikke, at Ekstra Bladet skulle have imødekommet anmodningen om at slette artiklen.

Nævnet udtaler derfor heller ikke kritik på dette punkt.

Afgjort den 15. december 2015

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →