Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015

Udlændingenævnets afgørelse af 10. juni 2015 – Tidsubegrænset opholdstilladelse – Beskæftigelseskravet – Krav om aktuel beskæftigelse eller uddannelse

Udlændingenævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en irakisk statsborger.

Det fremgik af sagen, at ansøgeren siden december 2005 havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført til en herboende flygtning i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.

Det fremgik desuden, at ansøgeren i perioden fra oktober 2013 til juni 2014 havde været i beskæftigelse 37 timer ugentligt, at han fra oktober 2013 til april 2015 havde været under uddannelse som smed, og at han i maj 2015 ikke havde været i lønnet beskæftigelse.

Det fremgik endvidere, at ansøgeren var stærkt ordblind.

Udlændingenævnet fandt , at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse ville kunne meddeles, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at ansøgeren indtil april 2015 havde været under uddannelse som smed og efter det oplyste ikke på afgørelsestidspunktet var under videregående uddannelse, ligesom ansøgeren ikke var i lønnet beskæftigelse i maj 2015.

Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse , at en igangværende erhvervsuddannelse ikke opfylder udlændingelovens betingelse om, at ansøgeren skal være i aktuel beskæftigelse eller under uddannelse, da sidstnævnte alene omfatter videregående uddannelser.

Udlændingenævnet fandt i øvrigt , at der ikke til sagen var oplyst om sådanne særlige konkrete forhold, at der var mulighed for, at ansøgeren kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 14, hvorefter der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse under lempeligere betingelser end normalt, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s handicapkonvention, tilsiger det.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at det ikke sås dokumenteret, at omfanget af ansøgerens ordblindhed var af en sådan karakter, at betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, burde fraviges under henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 14.

Udlændingenævnet henviste herved til , at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger havde gennemført et uddannelsesforløb som smed .

Udlændingenævnet fandt , at det forhold, at ansøgeren efter advokatens opfattelse ville få meget svært ved at få et arbejde, idet ansøgeren ikke var i stand til at læse hverken vejledninger, SMS’er eller e-mails, og at han ikke havde mulighed for at tage en uddannelse, der krævede nogen form for boglighed, ikke kunne føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet fandt således , at det forhold, at ansøgeren efter endt uddannelse ikke havde fundet et job, ikke i sig selv kunne føre til, at det måtte anses for uforholdsmæssigt at stille krav om, at ansøgeren skulle opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse , at der ikke var oplyst om forhold, der bevirkede, at ansøgeren ikke på et senere tidspunkt ville være i stand til at opfylde kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, om aktuel beskæftigelse eller uddannelse, idet alle typer af lønnet arbejde i en uopsagt stilling er tilstrækkelige til at opfylde kravet, og idet ansøgeren tidligere havde været i beskæftigelse i længere perioder.