Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - kompetence - ej medhold

J.

nr. 2015-6811-05669

En mand klagede over, at et TV-produktionsselskab ikke anerkendte ham som ophavsmand til to TV-programmer.

Klager mente, at det skyldtes hans etniske oprindelse.

Nævnet fandt, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling i strid med loven om etnisk ligebehandling.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med spørgsmål om krav på licensafgifter og royalties som følge af en tvist om rettigheder til nogle TV-programmer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med spørgsmålet om licensafgifter og royalties.

Sagsfremstilling

Klager og indklagede, der er en virksomhed, der producerer forskellige TV-programmer, har siden 2011 haft en tvist om rettighederne til TV- programmerne A og B.

Klager har haft anlagt retssager mod indklagede både i Danmark og i Sverige.

Klager har blandt andet anlagt forbudssag ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at det skulle forbydes indklagede at anvende titlen og varemærket A samt ophavsrettigheder i forbindelse med produktionen, udsendelse og markedsføringen af programmet A på en konkret TV-kanal.

Klager har i samme sag nedlagt påstand om, at det skulle forbydes indklagede at anvende titlen og varemærket B i forbindelse med produktionen, salget og licenseringen til tredjemand af programmet B på en konkret TV-kanal.

Sø- og Handelsretten afsagde den 22. januar 2015 kendelse om, at klagers anmodning om forbud nægtedes fremme.

Københavns Byret (fogedretten) afsagde den 23. april 2015 dom om, at der ikke var en sådan lighed mellem klagers TV-programmer C og D og indklagedes produkter A og B, at det var sandsynliggjort, at klagers rettigheder var blevet krænket ved, at indklagede havde produceret og solgt disse to TV-program-koncepter.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager henviser til, at indklagede har skjult de kontrakter, som uden klagers viden blev oprettet mellem blandt andet klagers virksomhed og indklagede.

Kontrakterne blev oprettet med henblik på indklagedes udnyttelse og licensering til tredjemand af TV-programmet A, hvilket var et forslag, som klager og hans virksomhed havde skabt i 2003 med den originale titel C.

Klager og hans virksomhed præsenterede i november 2005 programmet for indklagede.

Indklagede har siden 2011 erkendt, at kontrakterne blev oprettet, men indklagede nægter at betale licensafgifter eller royalties til klager eller hans virksomhed for udnyttelsen af programforslaget.

Stockholms Tingsrät har i dom fra 2012 fastslået, at programmet var en "ide" fra klagers virksomhed, men klager blev uretmæssigt pålagt at betale over en million svenske kroner til indklagede i retslige omkostninger.

Samtidig har indklagede betalt millioner af kroner til en svensk medborger X for hendes idé om et programforslag i 2007 - E.

Indklagede har overholdt sine aftaler med den svenske medborger og har respekteret hendes ophavsret som skaber af TV-programmet E, og indklagede har betalt hende royalties.

Selv om det drejer sig om en lignende sag, har indklagede i klagers tilfælde skjult kontrakterne med klagers virksomhed og undgået at betale royalties for deres udnyttelse af klagers og hans virksomheds programforslag C.

Klagers rettigheder som skaber af det originale programforslag blev i modsætning til den svenske medborgers rettigheder ikke overholdt.

Som dokumentation for den påståede forskelsbehandling har klager fremlagt billede af henholdsvis X, der fremstår som værende af nordeuropæisk oprindelse, og klager, der fremstår som værende af afrikansk oprindelse.

Klager mener derfor, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Klager ønsker, at de skjulte kontrakter skal fuldbyrdes, og at indklagede skal betale royalties og licensrettigheder til klager og hans virksomhed på lige fod med den svenske medborger.

Klager ønsker, at hans rettigheder skal respekteres, og at han behandles på lige fod med svenskere og alle andre i Danmark og Skandinavien.

Klager forstår ikke, at indklagede har inviteret ham til at fremlægge et forligstilbud, hvis man ikke mener, at klager og hans virksomhed fortjener en erstatning for indklagedes misbrug af klager og virksomhedens arbejde.

Indklagede har gennem flere år uberettiget tilegnet sig klagers arbejde uden at erhverve licensrettigheder.

Klager nævner også en række konkrete eksempler på forslag, som han har præsenteret, hvorefter indklagede bagefter har udviklet et program.

Svenskeren X havde ikke en lignende situation med indklagede, idet hun uden problemer fik sin kontrakt og betaling for sit arbejde, selv om det drejede sig om en verbal grundidé.

I klagers tilfælde sagde den svenske dommer, at klagers information til indklagede bare var en simpel grundidé, som ikke udgjorde en forretningshemmelighed.

Klager blev dømt til at betale over en million kr. i sagsomkostninger til indklagede på trods af, at både den danske og den svenske retsplejelov siger, at idéer, projekter og selv relativt trivielle informationer kan udgøre en forretningshemmelighed.

Sagen skulle afgøres på grundlag af bevismateriale og uden afhøring af vidner, men alle klagers kompromitterende beviser mod modparten blev fejet af vejen.

Det var indklagedes svenske advokat, der i 2011 oprettede de aftaler med klagers virksomhed, som nu uden nogen bestemt grund holdes skjulte.

Der er klagers opfattelse, at omstændighederne i sagen og forløbet siden 2011 viser, at der ikke er tvivl om, at der er sket forskelsbehandling af klager sammenlignet med svenskeren X.

Udfaldet ville være blevet anderledes, og sagen ville for længst være blevet løst, hvis det ikke var på grund af klagers etniske oprindelse.

Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede henviser til, at forskelsbehandlingsloven ikke finder anvendelse på det påklagede forhold.

Klager har aldrig været ansat eller søgt ansættelse hos indklagede.

Indklagede får jævnligt henvendelser fra tredjemænd om forslag til nye programmer.

Disse programforslag vurderes ud fra en rent objektiv og

professionel bedømmelse af forslagets potentiale.

Afsenderens etnicitet, race, religiøse tilhørsforhold eller lignende forhold har ingen indflydelse på indklagedes vurdering af de tilsendte forslag.

Indklagede har ansat folk med forskellige nationaliteter og af forskellig etnisk oprindelse, og indklagede har ikke udført forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse.

Indklagede har således aldrig udsat klager for hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling.

Klager har i øvrigt ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse.

Det har ingen relevans for klagers sag, at den svenske kvinde X har indgået en royaltyaftale med indklagede som følge af TV-programmet E.

Indklagede henviser videre til, at der siden 2011 har verseret en tvist mellem klager og indklagede om rettighederne til TV-programmerne A og B.

Klager har anlagt retssager i både Sverige og Danmark mod selskaber i indklagedes koncern.

Klager har også anmeldt indklagede til politiet for bedrageri samt klaget til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SKAT.

Indklagedes programmer A fra 2006 og B fra 2010 adskiller sig indholdsmæssigt betydeligt fra klagers programforslag, hvilket er fastslået af dommen fra Stockholms Tingsrätt i 2014.

Klager har ingen juridiske rettigheder hverken til TV-programmet A eller B.

Indklagede har således en retskraftig svensk afgørelse, der fastslår, at de centrale elementer i programmerne ikke stammer fra de centrale elementer i klagers programforslag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven) og loven om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse og afskedigelse med videre må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger på grund af deres etniske oprindelse.

Denne sag vedrører reelt spørgsmålet om klagers ret til licensafgifter eller royalties for de TV-programmer, som han mener at have rettighederne til.

Der ses ikke at være tale om beskæftigelse i forskelsbehandlingslovens forstand.

Ligebehandlingsnævnet finder derfor, at klagen ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Loven om etnisk ligebehandling har til formål at forhindre forskelsbehandling og fremme ligestilling af alle uanset etnisk oprindelse.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.

Begrebet tjenesteydelser skal fortolkes bredt.

Klagen er derfor omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnet finder, at der ikke er omstændigheder i sagen, der underbygger, at indklagedes handlinger eller mangel på samme i anledning af klagers påståede krav på licensafgifter eller royalties, har nogen tilknytning til klagers etniske oprindelse.

Klager har derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede har udsat ham for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hans etniske oprindelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Lov om etnisk ligebehandling

<2015-6811-05669>

-

§ 1, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 4 om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling ved ansættelse m.v.

-

§ 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til at udøve selvstændigt erhverv

-

§ 1 om lovens formål

-

§ 2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 om bevisbyrde