Legislator Case Law & Legislation
W20151123125 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

J.

nr. 2014-6810-59197

En 63-årig direktør for en erhvervsfond blev afskediget, fordi bestyrelsen havde mistet tilliden til ham.

Hans afløser var 48 år.

Direktøren led desuden af en kronisk sygdom, og havde udtalt til en avis, at han var træt.

Der var ikke oplysninger i sagen, der tydede på, at direktøren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling som direktør i en erhvervsdrivende fond.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev opsagt fra sin stilling som direktør.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 1. januar 2002 en stilling som direktør hos indklagede.

Indklagede er en erhvervsdrivende fond, hvis formål det er at sikre et dynamisk erhvervsliv i X kommune.

Klagers arbejde hviler på en fireårig aftale mellem X kommune og indklagede om udførelse af den lokale erhvervsservice i kommunen.

Det fremgår af en ansættelseskontrakt underskrevet af klager og indklagede i februar 2010, at ansættelsesforholdet er tidsbegrænset og løber til den 31. december 2015 dog med mulighed for at forhandle en forlængelse.

Der blev den 23. oktober 2013 afholdt bestyrelsesmøde i indklagede.

Det fremgår af udkast til beslutningsreferat herfra, at

"Flere hændelser peger i retning af manglende ledelseskraft og personalet er generelt meget frustreret.

Flere samarbejdspartnere har haft oplevelser af manglende engagement og overblik fra ledelsen.

Det blev drøftet hvordan situationen kan ændres.

Resultatet blev, at der ikke ses nogen løsning med den nuværende direktør som daglig leder af det fremtidige set-up.

Der tages skridt til at opsige ansættelsesaftalen med erhvervsdirektør [] i oktober måned.

Klager blev sygemeldt den 25. oktober 2013 først med henvisning til, at han havde influenza/var forkølet og efterfølgende med den begrundelse, at han led af stress.

Den 11. november 2013 blev klager opsagt med seks måneders varsel til fratrædelse med udgangen af maj 2014.

Opsigelsen var begrundet med, at bestyrelsen havde mistet tilliden til, at klager fremover var den rette til at videreføre indklagede med de nye udviklingsopgaver, som ventede.

Begrundelsen blev efterfølgende uddybet med, at det var bestyrelsens vurdering, at klager i en længere periode ikke havde udfyldt den igangsættende rolle i indklagede, som bestyrelsen forventede.

Klager var på opsigelsestidspunktet 63 år.

Klager havde på opsigelsestidspunktet ledelsesansvaret for tre personer.

A var sekretær og bogholder og er fortsat ansat i indklagede.

B var erhvervskonsulent og var ansat i perioden fra 1. marts 2013 til 28. februar 2014, og C var jobkonsulent og ansat i en 2-årig projektstilling, der udløb den 30. september 2012.

Hun blev opsagt 1. juli 2012 på grund af dårlig økonomi og forlod dermed indklagede lidt tidligere end oprindeligt planlagt.

Der blev afholdt bestyrelsesmøde igen den 26. november 2013, hvor der blev drøftet ansættelse af en ny erhvervschef, herunder hvilken profil erhvervschefen skulle have.

Det fremgår af referat fra mødet bl.a., at "Stillingsopslaget må gerne appellere til lidt yngre kandidater, der måske ser stillingen som et led i en videre karriere."

Stillingen som erhvervschef i X kommune blev opslået på kommunens hjemmeside med ansøgningsfrist den 19. december 2013.

Den 1. februar 2014 tiltrådte D stillingen som ny erhvervschef i indklagede.

D var 48 år.

Den 13. marts 2014 drøftede klagers forbund sagen telefonisk med indklagedes bestyrelsesformand.

Indklagedes forbund bekræftede ved brev af 13. marts 2014 til indklagedes bestyrelsesformand samtalen.

De henviste blandt andet til, at bestyrelsesformanden under samtalen havde oplyst, at der i processen henimod opsigelsen af klager var blevet lagt vægt på, at klager ikke er nogen vårhare, og at det var tanken, at der skulle gennemføres et glidende generationsskifte.

Forbundet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at de henset til disse bemærkninger ville procedere på, at der forelå aldersdiskrimination under en eventuel sag.

Der blev den 15. maj 2014 holdt et mæglingsmøde i sagen, hvor indklagedes formand og den nye erhvervschef deltog.

Da det ikke var muligt at løse tvisten forligsmæssigt, blev sagen indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 6. november 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at opsigelsen er sket i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination.

Han ønsker en godtgørelse.

Klager blev sygemeldt på grund af stress og forholdene på arbejdet.

Bestyrelsesformandens bemærkning ved telefonssamtalen den 13. marts 2014 mellem klagers forbund og indklagede faldt i sammenhæng med drøftelserne om opsigelse af klager.

Klager var i perioden fra starten af 2013 og frem til sommeren 2013 hovedsageligt beskæftiget med at finde et nyt fysisk sted til indklagede, hvor iværksætteri og indtjening ved udlejning kunne gå hånd i hånd.

Resultatet af klagers undersøgelser og forhandlinger var, at fonden blev etableret, og at indklagede erhvervede og overtog et stort bygningskompleks på 7.200 m 2 .

Fortjenesten for dette resultat kunne i høj grad tilskrives klager.

Klager havde i forbindelse med, at han var optaget af at finde lokaler, uddelegeret de arbejdsfunktioner, der kunne uddelegeres.

Han afholdt ugentlige opfølgningsmøder, hvor der blev sparret omkring de udfordringer, som medarbejderne løbende stødte på.

Alle medarbejdere havde desuden fået en supplerende efteruddannelse og var derfor uddannelsesmæssigt godt klædt på i forhold til det daglige erhvervskonsulentarbejde.

A havde desuden 13 års erfaring fra indklagede og var kvalificeret til at løse størstedelen af de daglige opgaver.

Klager stod efter sommeren 2013 i en vanskelig situation, idet kommunen havde finansieret købet af de nye bygninger, men ikke havde afsat midler til drift og ombygning.

Eftersom klager var afventende i forhold til en løsning på finansieringen, kunne klager ikke sikre den nødvendige fremdrift.

Klager havde ansvaret i dagligdagen, og han måtte navigere bedst muligt i den uholdbare situation.

Klager oplevede i øvrigt, at bestyrelsen fremstod som handlingslammet i situationen.

Klager og indklagede har ikke haft drøftelser vedrørende ønsker om nye strategier eller om, hvilke nye opgaver der måtte vente.

Klager har heller ikke forud for opsigelsen fået forelagt kritik fra medarbejdere eller samarbejdsparter eller fået forelagt kritik af sin ledelsesstil, engagement eller overblik.

De opgaver, der er beskrevet i stillingsopslaget vedrørende klagers efterfølger, er identiske med de opgaver, som klager har varetaget i sin stilling

Klager har hos indklagede opnået følgende resultater

Klager har desuden fremlagt en liste over sine aktiviteter i perioden 2011-2013.

Det er korrekt som angivet i avisartiklerne, at klager led af en alvorlig kronisk sygdom, da han var ansat som direktør for indklagede.

Såfremt indklagede havde påtalt, at klager havde virket træt, kunne indklagede have fundet ud af, at klager led af en kronisk sygdom og dermed have taget hensyn til eventuelle begrænsninger, som måtte følge af denne sygdom.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da en afgørelse forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Subsidiært gøres det gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder.

B, der blev ansat som nyuddannet pr. 1. marts 2013, sagde sit job op til fratrædelse pr. 28. februar 2014, fordi han ikke fik den sparring og vejledning fra klager, som han havde behov for.

C havde overfor bestyrelsen udtrykt sin utilfredshed med klager.

Hun følte ikke, at klager bakkede hende op i hendes arbejde.

Lederen E af en underafdeling af kommunens jobcenter var utilfreds med klagers håndtering af underafdelingen som kunde og kommende "lejer" hos indklagede.

Det resulterede i, at samarbejdet kølnedes mellem underafdelingen og indklagede i sensommeren og efteråret 2013.

Jobcentret ved centerchef F var en stor kunde hos indklagede i segmentet "iværksætter afklaring", også her kølnedes forholdet ganske betydeligt med manglende ordre til følge på disse afklaringsforløb.

Indklagede er enig med klager i, at stillingsindholdet i det opslåede job som erhvervschef ligner stillingsbeskrivelsen i klagers job.

Der er dog den forskel, at indklagede nu er blevet ejer af nye lokaler og derfor nu også skulle formidle lokaler til leje samt forestå drift af ejendommen, herunder sørge for at udvikle stedet så de rigtige lejere kom ind.

Det blev ikke på bestyrelsesmødet den 26. november 2013 drøftet, hvilken alder stillingsopslaget skulle appellere til.

Indklagede har ikke i stillingsopslaget specifikt appelleret til yngre kandidater, og alle indkomne ansøgere blev taget i betragtning på lige vilkår uanset deres alder.

Der var tre kandidater i slutfeltet, hvoraf to var i 50´erne og den tredje og sidste kandidat var den person, der blev ansat.

Indklagede ansatte den bedst kvalificerede ansøger.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at han havde forstand på økonomistyring og havde talforståelse.

D var uddannet fra Handelshøjskolen og havde taget en MBA, i øvrigt havde han flere års erhvervserfaring fra både ind- og udland.

Indklagede bestrider, at bestyrelsesformanden ved telefonsamtalen den 13. marts 2014 udtalte, at der i processen henimod opsigelsen af klager var blevet lagt vægt på, at "[klager] ikke er nogen vårhare".

I processen henimod opsigelsen blev der alene lagt vægt på, at klager manglede engagement i sin stilling.

Bestyrelsesformanden redegjorde ved samtalen for personalets frustration over klagers manglende engagement, og han refererede, at personalet havde udtalt, at klager virkede træt, hvortil bestyrelsesformanden tilføjede, at "[klager] er jo heller ikke nogen vårhare".

Udtalelsen blev ikke fremsat i sammenhæng med begrundelsen for opsigelsen af klager.

Den blev fremsat i en anden sammenhæng og var ikke ment som diskrimination af klager.

Indklagede henviser til avisartikler fra februar 2015, hvoraf det fremgår, at klager led af en alvorlig kronisk sygdom, da han var ansat som direktør for indklagede.

Det fremgår af artiklerne, at klager selv har udtalt, at han i årevis var: "træt, træt, træt".

Den af klager fremlagte liste over sin indsats og aktiviteter dokumenterer ikke, at klager har udfyldt en igangsættende rolle under sin ansættelse, ligesom indklagede ikke uden bemærkninger kan tilslutte sig alle punkterne på klagers liste.

Indklagede har indleveret erklæringer fra B, C og fra E og endnu en ansat i X kommune omkring deres opfattelse af klager og dennes fratræden hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

En arbejdsgiver må ikke på grund af alder forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved afskedigelse.

Det er i første omgang klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han i forbindelse med opsigelsen blev udsat for diskrimination på grund af sin alder.

Nævnet finder ikke, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke er noget, der tyder på, at bestyrelsen ved sin beslutning om at opsige klager helt eller delvist har lagt vægt på hans alder, ligesom der ikke på tidspunktet for opsigelsen er noget, der tyder på, at klagers alder har haft betydning for opsigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2014-6810-59197>

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

-

Medlemstallet steg

-

Stigning i antallet af velbesøgte arrangementer

-

Succes med samarbejdsprojektet med Beskæftigelsesudvalget

-

Succes med vejledning af iværksættere og etablerede virksomheder

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2015 11231 Valid

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7a om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →