Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - øvrige - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - øvrige - ej medhold

J.

nr. 2015-6810-13805

En mand klagede over, at et universitet havde udarbejdet en handleplan for ansættelser, hvori det fremgik, at begge køn skulle være repræsenteret i ansøgningsprocessen, før et job kunne besættes.

Handleplanen ændrede ikke på, at det fortsat var den bedste kandidat, der blev ansat i en stilling uanset køn.

Universitetet har fået dispensation til handleplanen af uddannelses- og forskningsministeren.

Klager fik ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede i forsøget på at skabe et bredere ansøgerfelt til stillinger på et universitet blandt andet stillede krav om, at begge køn skulle være repræsenteret i ansøgerfeltet inden der kunne træffes beslutning om at ansætte den bedst kvalificerede til stillingen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagedes handlingsplan for at begge køn er repræsenteret i ansøgerfeltet til forsker- og administrative stillinger, er ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Det indklagede universitet vedtog med virkning fra 1. februar 2015 en handlingsplan, der har til formål at øge ansøgerfeltet til stillinger inden

for forskning og ledelse, herunder indirekte også andelen af kvinder i dette ansøgerfelt.

Ifølge handlingsplanens punkt fire om "bredde i ansøgerfeltet" fremgår det, at

Det fremgår ikke af sagen, om klager har søgt en stilling hos indklagede.

Indklagede havde den 12. november 2014 fået bevilget dispensation fra ligebehandlingsloven til ovennævnte tiltag af Uddannelses- og forskningsministeren.

Klagen blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2015.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede forskelsbehandler mandlige ansøgere.

Indklagede annoncerede på deres hjemmeside i februar 2015, at der fremover ved besættelse af stillinger, skal være mindst én kvindelig ansøger før stillingen kan besættes.

Det er groft diskriminerede overfor kvalificerede mænd og transkønnede personer.

Det er ligeledes groft diskriminerede, at personer, som har de

nødvendige videnskabelige kvalifikationer til at bestride administrative eller videnskabelige stillinger ved universiteter, ikke kan komme i betragtning til disse job, blot fordi, at der ikke er kvinder i ansøgningspuljen.

Ledelsesmæssige- og videnskabelige kvalifikationer har ikke noget med køn at være.

Den bedst kvalificerede bør tilbydes stillingen uagtet køn.

Hvis formålet med handlingsplanen har været at få et bredere ansøgerfelt til administrative og videnskabelige stillinger, burde indklagede også have fastsat regler om, at stillingen først kunne besættes, når der ansøgerfeltet bestod af ældre, handicappede, religiøse eller etniske mindretal.

Tilsvarende kunne indklagede have fastsat regler om, at der også skulle være en transkønnet i ansøgerfeltet.

Indklagede afviser, at handlingsplanen forskelsbehandler ansøgere til stillinger på grund af køn.

Indklagede offentliggjorde handlingsplanen på deres hjemmeside i februar 2015.

Ifølge handlingsplanen vil der fremadrettet blandt andet blive stillet krav om, at der skulle være mindst én ansøger af hvert køn i ansættelsesrunden før stillingen besættes.

Der er således ikke stillet krav om, at der skal være mindst én kvindelig ansøger før stillingen kan besættes af en ansøger.

Der er stillet krav om, at der skal være mindst én af hvert køn før stillingen kan besættes.

Kravet om, at der skal være mindst én ansøger af hvert køn før stillingen kan besættes, berører ikke beslutningen om, hvem der skal ansættes i stillingen.

Der er endvidere mulighed for, at rektor kan give dispensation i konkrete tilfælde.

Rektor vil i disse situationer vurdere, om fakultetet i det konkrete forhold har gjort tilstrækkelig for at tiltrække ansøgere af det underrepræsenterede køn.

Klagen og de faktiske forhold, der begrunder klagen, bygger derfor på forkerte antagelser om handlingsplanens formål og indhold.

Reglen om, at der skal være mindst én ansøger af hvert køn, før stillingen kan besættes, er et led i en større handlingsplan, der har til formål

at skabe større kønsmangfoldighed blandt forskere og ledere på universitetet.

Den pågældende indsats, der fremgår af handlingsplanens punkt fire, har til formål at åbne op for rekrutteringsprocessen og sikre dels, at ansøgere af begge køn kan komme i betragtning til de faste videnskabelige stillinger og dels, at der i det hele taget rekrutteres i mere åbne processer.

Indklagede har af den grund valgt at kalde punkt fire i handlingsplanen for "bredde i ansøgerfeltet".

Baggrunden for at indklagede har valgt at fokusere på denne del af rekrutteringsprocessen er, at det fremgår af de seneste tal fra Ministeriet

for Uddannelse og Forsknings forskerrekrutteringsbase for årene 2011-2013, at stillinger på professorniveau i 62 procent af alle stillingsbesættelser er sket uden konkurrence fra kvindelige forskere.

Det er velkendt, at størstedelen af universiteter i både ind- og udland er præget af en skæv kønssammensætning.

Jo højere man begiver sig op ad forskerstigen, jo mere udpræget bliver skævheden.

Analyser viser, at danske universiteter lagt fra udmærker sig fra ved at kunne tiltrække og fastholde kvindelige forskningstalenter.

Trods den generelt høje procentsats af kvindelige studerende figurerer Danmark således i den dårligste tredjedel i EU's seneste opgørelser.

Det kræver vilje og mange forskellige initiativer fra indklagede for at iværksætte en langsigtet strategi, der motiverer kvinder til at søge professorstillinger over en tidssvarende personale- og familiepolitik til øget bevidsthed om, at universitetet i sine udadvendte aktiviteter (årsfest, æresdoktorer, forskningens døgn m.v) fremstår som en arbejdsplads med rollemodeller for begge køn.

Formålet med tiltaget er således at øge ansøgerfeltet til stillinger inden for forskning og ledelse, herunder indirekte også at øge andelen af kvinder i dette ansøgerfelt.

Tiltaget vedrører alene processen omkring opslag af stillinger, og således intet har at gøre med kriterierne for valget af den endelige kandidat til en given stilling.

Tiltaget ændrer således ikke ved det grundlæggende princip om, at en stilling skal søges besat med den bedst kvalificerede ansøger eller ved at der i bedømmelsen af en ansøger inddrages særlige saglige kriterier, og at der i øvrigt ikke opstilles regler, der afskærer en skønsmæssig afvejning af de relevante saglige hensyn.

Initiativet sikrer således en bredde i ansøgerfeltet forud for det endelige valg og afgørelse af, hvem der skal ansættes i en given stilling, og vil aldrig kunne medføre, at indklagede vil inddrage køn som et kriterie for valget af, hvem der er bedst kvalificeret til stillingen.

Dette betyder, at det underrepræsenterede køn ikke favoriseres i selve ansøgningssituationen og tilbydes stillinger på bekostning af mere kvalificerede ansøgere af det overrepræsenterede køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse med videre (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af loven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser og forfremmelser med videre.

Loven indeholder bestemmelse om, at den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der

fraviger ligebehandlingsprincippet, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske muligheder,

som påvirker adgangen til beskæftigelse og uddannelse med videre.

Uddannelses- og Forskningsministeren har i medfør af den nævnte bestemmelse givet indklagede dispensation til at iværksætte initiativet, som sikrer bredde i ansøgerfeltet afspejlet ved, at der til alle stillinger som adjunkt, lektor og professor skal være mindst én person af hvert køn, som søger stillingen, før den kan besættes.

Ministeriet henviser til, at det i sine overvejelser om, hvorvidt der kan tildeles den ønskede tilladelse, har lagt vægt på, at det er forudsat, at det i hvert konkret tilfælde sikres, at der ses bort fra ansøgere af det underrepræsenterede køn, hvis der er ansøgere af det overrepræsenterede køn, som er bedre kvalificerede efter en konkret vurdering af alle kriterier.

Herefter, og da der ikke er grundlag for at antage, at ordningen ikke administreres efter sit formål, får klager ikke medhold i sin klage.



Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

<2015-6810-13805>

-

 at der til alle stillinger som "faculty" [defineret som professorer, lektorer og adjunkter] skal være mindst én ansøger af hvert køn, før stillingen kan besættes

-

 at der er mulighed for dispensation fra rektor fra ovenstående krav, således at kravet ikke blokerer for ansættelser i situationer, hvor det efter en målrettet indsats viser sig ikke at være muligt at få mindst en person af hvert køn i ansøgerfeltet

-

 § 1, stk. 1, og stk. 1, nr. 3, om nævnets kompetence

-

 § 9, stk. 1, om klagebehandling

-

 § 12, stk. 1, om klagebehandling

-

 § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

 § 13, stk. 2, om dispensation