Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.

nr. 2014-6810-41363

En teknisk serviceleder, der led af kroniske smerter efter et piskesmæld, blev afskediget.

I afskedigelsen blev der henvist til fravær som følge hans sygdom.

Smerterne betød, at klager ikke kunne opretholde sit arbejdsniveau, hvis han samtidig skulle arbejde fuldtid.

Arbejdsgiveren havde ikke forsøgt at omplacere servicelederen til en deltidsstilling, nævnet fandt derfor, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ville være en uforholdsmæssig byrde at have klager ansat på nedsat tid.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 270.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en kommune afskedigede en teknisk serviceleder, der havde udviklet en kronisk smertetilstand og kognitive gener efter en piskesmældslæsion.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede afskedigede klager fra stillingen som teknisk serviceleder.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 270.000 kr. med procesrente fra den 22. juli 2014, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev i 2010 ansat som teknisk serviceleder i den indklagede kommunen.

Klager gjorde tjeneste på X, der er et af kommunens fem område-/

rehabiliteringscentre i ældreplejen.

Klager var i maj 2012 udsat for en trafikulykke.

Der blev bevilget en § 56-aftale vedrørende kronisk sygdom på baggrund af følgende lidelser: "Ryg, hofte eller nakke".

Aftalen var gældende for perioden fra den 26. oktober 2012 til den 25. oktober 2014.

Det fremgår af referat af medarbejdersamtale den 21. maj 2013 med fokus på klagers trivsel og varetagelse af arbejdsopgaver, at han i den senere tid havde haft svært ved at overskue arbejdsopgaver og virkede stresset.

Klager oplevede, at der blev stillet mange krav, og at han ikke trivedes i sit arbejde for tiden.

Klager havde efter ulykken gået til fysioterapi, men han havde det fortsat dårligt med træthed, hovedpine, susen for ørerne samt ondt i nakke, lænd og knæ.

Det fremgår videre, at klager fra den 25. marts 2013 skulle varetage pedelopgaver på Y to timer hver torsdag.

Det var kun opgaver svarende til to timer og ikke ansvar for håndværkere.

Der blev talt om, hvordan klager kunne skaffe sig et bedre overblik, herunder at det kunne være muligt mandag morgen at planlægge, hvad hver især skulle lave i den kommende uge, således at klager uddelegerede opgaveløsningen.

Der blev den 5. juni 2013 holdt samtale med klager på grund af flere henvendelser angående, at han klagede over arbejdet, talte dårligt om kommunen, om ledelsen og om planlægningen af arbejdsopgaver.

Klager havde angiveligt klaget til mange, også frivillige, tilknyttet Y.

Klager fik at vide, at det ikke var i orden.

Han skulle optræde ordentligt og venligt, og hvis han var utilfreds med noget, skulle han henvende sig til sin leder.

Klager skulle koncentrere sig om planlægning af opgaverne, og han skulle eventuelt overgive ansvaret for nogle af opgaverne til sin kollega.

Det fremgår af neurokirurgisk speciallægeerklæring af 28. oktober 2013, at klager i maj 2012 var forsædepassager i en holdende bil, der af en anden bil blev påkørt bagfra.

Klager pådrog sig ved ulykken en kraftig forvridning i halshvirvelsøjlen og lændehvirvelsøjlen samt en lettere hjernerystelse.

Klager havde efterfølgende udviklet en kronisk smertetilstand.

Tilstanden havde været uændret gennem det sidste år og var nu

stationær.

Det virkede helt realistisk, at klager ikke kunne klare at arbejde på fuld tid, som tilstanden var nu, specielt med de mange kognitive problemer, som klager havde.

Det virkede dog realistisk, at klager ville kunne klare at arbejde på nedsat tid.

Det fremgår videre af speciallægeerklæringen, at klagers tilstand havde været uændret gennem det seneste år.

Klager havde stadig udtalt hovedpine, koncentrations- og hukommelsesproblemer, ordmobiliseringsbesvær, øget irritabilitet og nedsat toleranceevne, lysoverfølsomhed, konstant hyletone for begge ører, især på venstre side, fokuseringsproblemer, konstante nakkesmerter med vekslende styrke, sovende fornemmelse i fingre, især svarende til 4. og 5. finger, samt en følelse af nedsat styrke i armene med det resultat, at han ofte tabte ting ud af hænderne.

Klager havde endvidere smerter i lænden med hyppige aflåsningstilfælde.

Klager havde desuden følelse af ikke at kunne tømme blæren fuldstændig

ved vandladning.

Klager havde hyppige knæklyde i begge knæ.

Derudover led klager af udtalt træthed og var psykisk påvirket på grund af den ændrede situation.

Generne bevirkede, at klager havde svært ved at klare rengøringsaktiviteter hjemme.

Han var ophørt med havearbejde og havde reduceret sociale aktiviteter væsentligt.

Klager havde svært ved at have mange bolde i luften, også når han var sammen med venner.

Klager havde indtil nu passet sit arbejde på en § 56-ordning som teknisk leder på plejehjem, men følte, at dette var for psykisk belastende.

Klager følte ikke at kunne klare at arbejde på fuld tid længere.

Ved den objektive undersøgelse fandt speciallægen nedsat hørelse for fingerknitren på venstre side, nedsat bevægelighed i halshvirvelsøjlen til 60° i alle planer, ømhed af samtlige torntappe i halshvirvelsøjlen samt af nakkefæster, muskulatur langs med halshvirvelsøjlen og skulderågsmuskulaturen især på venstre side, nedsat berøringsfølesans svarende til venstre hånds 5. finger, nedsat bevægelighed i lænden især ved foroverbøjning med finger-gulv-afstand 20 cm.

Det fremgår af referat af medarbejdersamtale den 11. november 2013, at klager fortsat havde problemer på baggrund af ulykken året før.

Han havde svært ved at overskue opgaver, kunne ikke klare uro, og han havde behov for at hvile, når han kom hjem.

Klager havde været hos speciallæge, som havde udtalt, at det nok ville være svært for klager at klare et fuldtidsjob.

Klager ville gerne gå ned i tid.

Ved omsorgssamtale i begyndelsen af 2014 blev det drøftet, at klager siden foråret 2012 havde haft en del sygefravær.

Klager havde de seneste par måneder kun været på arbejde i omkring halvdelen af arbejdstiden.

Klager skulle til rehabliteringssamtale den 17. februar 2014, hvor det skulle drøftes, om han kunne få et fleksjob.

Klager blev orienteret om, at man ikke selv kunne planlægge sin tid, men den nuværende ordning fik lov til at fortsætte efter den 17. februar 2014.

Ved samtale den 4. marts 2014 blev klagers sygefravær på ny drøftet.

Klager oplyste, at han havde ansøgt om fleksjob, men havde fået afslag, da han ikke var syg nok.

Da klager fortsat ikke kunne klare at arbejde mere end cirka halv tid, ville han blive indstillet til opsigelse.

Klager blev ved brev af samme dag indstillet til opsigelse fra stillingen som teknisk serviceleder.

Det fremgik af brevet, at klager siden 2012 haft en del fravær grundet trafikuheld.

Siden sommeren 2013 havde klager haft meget fravær i form af § 56-aftalen.

Klager havde fået afslag på anmodning om fleksjob.

Klager fik ved brev af 20. marts 2014 den endelige opsigelse til fratræden med udgangen af juli måned 2014.

Begrundelsen for opsigelsen var klagers sygefravær og de driftsmæssige problemer, dette gav for afdelingen.

Klagen er indgivet til Ligebehandlingsnævnet den 17. juli 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager henviser til, at afskedigelsen er indirekte diskrimination som følge af handicap.

Klager blev opsagt med udtrykkelig henvisning til sin sygdom, der, jf. speciallægeerklæringen, må anses for at være et handicap.

Det fremgår af erklæringen, at klagers tilstand er stationær.

Retspraksis har fastslået, at langvarig sygdom i henseende til forskelsbehandlingsloven skal sidestilles med handicap.

Der var ved samtalen den 14. januar 2014 ikke nogen præcis tilkendegivelse af, hvad indklagede forestillede sig, at situationen skulle udvikle sig til, men der syntes at være en vis modvilje mod klagers ønske om reduceret arbejdstid: "Orienteret [klager] om, at man ikke selv kan planlægge nedsat tid, men at nuværende ordning får lov til at fortsætte til efter 17.2.2014".

Ved samtalen den 4. marts 2014 blev det konstateret, at klager ikke kunne få fleksjob, og den lakoniske konklusion var, at klager ville blive indstillet til opsigelse.

Indklagede har ikke opfyldt sin pligt til at træffe foranstaltninger, som må anses for hensigtsmæssige for at give klager adgang til at udøve beskæftigelse.

Det er lægeligt dokumenteret, og af klager anført over for indklagede, at beskæftigelse på nedsat tid ville kunne fastholde klager på arbejdsmarkedet, men indklagede har ikke forholdt sig til dette.

Klager arbejdede alene frem til den 1. november 2013.

I perioden fra den 1. november 2013 til udgangen af februar 2014 var klager i alt seks gange kaldt på overarbejde.

Klager mødte på arbejde kl.

6.30, mens de andre serviceledere mødte kl.

7.00.

Når de andre serviceledere mødte kl.

6.30, var det overarbejde for dem, mens klager var på almindelig vagt.

Klager havde derfor mindre overarbejde end de andre serviceledere.

Klager bestrider ikke, at indklagede måtte anvende ekstern arbejdskraft, men dette skete ikke på grund af klagers sygdom, men på grund af opgavens karakter.

Hverken klager eller den anden medarbejder havde de formelle faglige kvalifikationer til at omlægge 400 kvm.

grund, herunder at fælde syv træer, anlægge ny græsplæne og plante 100 m.

hæk.

Denne opgave blev derfor udført af en professionel anlægsgartner.

Klager er uforstående overfor, at han ikke skulle være kompetent til sit arbejde, da han udførte flere opgaver, der ikke hørte til de normale opgaver for en pedel.

Klager havde således udskiftet lofter, renoveret vægge og gulve samt brudt betongulve op.

Klager var derfor både egnet, kompetent og disponibel, og han kunne derfor varetage centrale funktioner i stillingen med enkelte skånehensyn.

Indklagede har ikke dokumenteret, at der blev gjort forsøg på at omplacere klager til en stilling på deltid.

Det kan ikke udelukkes, men er tværtimod meget sandsynligt, at klager ville have kunnet bestride sit hidtidige arbejde, hvis der fra indklagedes side var blevet truffet sådanne foranstaltninger, som kunne være egnede til at fastholde klager på arbejdspladsen.

Det er udokumenteret, at det ville have været forholdsmæssigt indgribende for indklagede at omlægge arbejdet, så der blev plads til klager.

Der var i klagers arbejdsfunktion fem områder med en heltids- og en deltidsmedarbejder.

Hvis det ikke var muligt for indklagede at etablere et jobskifte på dette snævre område, ville der have været talrige muligheder i kommunen for at finde et andet arbejde på deltid til klager.

Indklagede afviser, at afskedigelsen af klager er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Afskedigelsen af klager var hverken direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af handicap.

Klagers deltidssygemelding skabte store problemer for indklagede, og det var en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at skulle tilbyde ham et deltidsjob.

Klager var ikke egnet, kompetent og disponibel til at udføre sit job som serviceleder på fuld tid.

Afskedigelsen var ikke begrundet i klagers handicap, men i de driftsmæssige problemer, som deltidssygemeldingen gav.

Indklagede havde både sørget for, at klager kunne arbejde på nedsat tid, at han fik frataget arbejdsopgaver, og at der ikke var for meget uro omkring ham.

Der er fem område-/rehabiliteringscentre i kommunen.

De fem centre er placeret med 18 til 27 km.

afstand i mellem sig.

På hvert af centrene er der ansat en fuldtidsansat teknisk serviceleder og en teknisk servicemedarbejder på halv tid i fleksjob.

Klager var en af de fem fuldtidsansatte

tekniske serviceledere.

Klagers leder har oplyst, at der stilles følgende særlige krav til en teknisk serviceleder

Det er ikke usædvanligt, at de tekniske serviceledere bliver pålagt overarbejde fem til ni gange om måneden på alle ugens dage.

Klager blev ofte pålagt overarbejde i akut opståede tilfælde, så som opsætning af nødkald og snerydning m.v., før han var udsat for trafikulykken i maj 2012.

Den tekniske serviceleder skal desuden sammen med den tekniske servicemedarbejder kunne varetage følgende arbejdsopgaver

På grund af klagers sygefravær var der flere opgaver, som klager og hans kollega tidsmæssigt ikke kunne nå at udføre.

Den tekniske servicemedarbejder havde ikke kompetence til at løse alle opgaver selv.

Derudover var det i flere tilfælde nødvendigt at få hjælp til udførelse af normale og akutte opgaver fra servicelederne og servicemedarbejderne på de andre centre.

Det var ikke altid, at medarbejderne på de andre centre kunne hjælpe, da de selv havde opgaver, der skulle udføres.

Indklagede måtte derfor i nogle tilfælde købe ekstern arbejdskraft til opgaver som blandt andet omlægning af græsplæne og hæk.

Disse opgaver ville klager kunne have varetaget i en fuldtidsstilling.

Dette forårsagede nogle

driftsmæssige problemer.

De andre serviceledere havde en del mere overarbejde end klager, der så vidt muligt blev friholdt for overarbejde, da han var sygemeldt.

Den almindelige daglige arbejdstid for de tekniske serviceledere var fra kl.

7.00 til kl.

14.30.

Hvis de mødte før kl.

7.00, var der tale om tilkald til f.eks. snerydning, og arbejdet blev registreret som overarbejde.

Det var efter klagers eget ønske, at hans almindelige daglige arbejdstid var placeret fra kl.

6.30 til kl.

14.00 i stedet for fra kl.

7.00 til kl.

14.30.

Klager var derfor ikke på tilkald indtil kl.

7.00, men varetog sine almindelige

arbejdsopgaver.

Stillingen som teknisk serviceleder er ikke egnet til deltid, hvilket indklagede fik bekræftet i den tid, hvor klager arbejdede på deltid efter ulykken i 2012.

Indklagede havde tre sygefraværssamtaler med klager.

Det fremgik klart af samtalerne, at klager på daværende tidspunkt havde svært ved at overskue og klare alle sine opgaver på arbejdet.

Klager kunne ikke håndtere, at der var for meget uro omkring ham.

Klager kunne ikke arbejde på fuld tid og blev deltidssygemeldt.

Indklagede måtte lade nogle arbejdsopgaver løse af andre, fx opsættelse af nødkald og havearbejde.

Indklagede havde desuden en tjenstlig samtale med klager den 5. juni 2013.

Baggrunden for den tjenstlige samtale var, at flere samarbejdsparter og kolleger havde klaget over klager, da han gik og talte dårligt om kommunen, om ledelsen og om planlægningen af arbejdsopgaver.

Klager blev under den tjenstlige samtale pålagt at ændre denne adfærd og fremover gå til ledelsen og gøre opmærksom på, hvis der var noget at være utilfreds med.

Jobcentret gav afslag på fleksjob, da klager ikke var syg nok.

Klager udtrykte efter afslaget på fleksjob ønske om at gå ned i tid.

Det er indklagedes vurdering, at jobbet som teknisk serviceleder ikke kan varetages på nedsat tid.

Det er en fuldtidsstilling, der ikke kan deles op i to deltidsstillinger, da stillingen kræver, at servicelederen, som den ansvarlige i teamet, har et stort overblik og kontrol med de mange opgaver og de samarbejdsparter, som teamet har.

Servicelederen skal desuden stå til rådighed ved akut opståede problemer uden for arbejdstidens almindelige placering, hvilket giver en del overarbejde.

Klagers leder havde undersøgt, om der var nogen af hendes lederkolleger, der havde mulighed for at ansætte klager på fuld tid.

Dette var ikke tilfældet.

De servicelederstillinger, der fandtes i kommunen, var allerede besatte og var alle fuldtidsstillinger.

Lederen undersøgte også i personaleafdelingen samt på intranettet, om der var ledige deltidsstillinger.

Indklagede anså ikke klager for at være handicappet på opsigelsestidspunktet.

Det fremgår af speciallægeerklæringen, at klager havde en kronisk

smertetilstand, men det var ikke denne, der gjorde, at klager ikke kunne arbejde på fuld tid.

Det fremgår ikke, at klagers gener i form af koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, ordmobiliseringsbesvær, øget irritabilitet og nedsat toleranceevne var stationære eller langvarige.

Uanset om klager er handicappet eller ej, ville det være en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at skulle tilbyde ham et deltidsjob.

Stillingen kræver, at servicelederen, der er den ansvarlige i teamet, har et stort overblik og kontrol med de mange opgaver, som skal udføres.

Servicelederen skal stå til rådighed ved akut opståede problemer uden for almindelig arbejdstid, og det må forventes, at der forekommer overarbejde.

Da teamets servicemedarbejder er ansat på halv tid i fleksjob, er det ikke muligt at give denne flere timer eller mere ansvar.

Det er derfor vigtigt, at der er en leder på fuld tid, der har ansvar for den samlede drift på stedet.

Hvis klager skulle ansættes på deltid, skulle der oprettes en overtallig stilling, hvilket indklagede ikke havde økonomisk mulighed for ved siden af det eksisterende team med en fuldtidsansat teamleder og en deltidsansat i fleksjob.

Lønudgifterne til den tekniske servicegruppe er finansieret dels af et fast budget dels af den huslejeindtægt, som opkræves af beboerne i ældreboligerne.

En overskridelse af det faste budget vil betyde en stigning af huslejen i ældreboligerne, hvilket i givet fald skal godkendes af beboerne og pårørenderådet.

Indklagede forventede en ny organisering af den tekniske ejendomsservice, herunder besparelser i 2015.

Det var derfor ikke muligt at oprette en ekstraordinær stilling.

Klagers sygefravær skabte driftsmæssige problemer, da der var flere opgaver, som klager og hans kollega ikke kunne nå at udføre.

Den tekniske servicemedarbejder havde ikke kompetence til at løse alle opgaver.

Derudover var det i flere tilfælde nødvendigt at få hjælp til normale og akutte opgaver fra de tekniske serviceledere og servicemedarbejdere fra de andre centre.

Hvis medarbejdere på de andre centre ikke kunne hjælpe, fordi de selv havde opgaver, der skulle udføres, måtte indklagede indkøbe ekstern hjælp.

Dette forårsagede nogle driftsmæssige problemer.

Da indklagede ikke var i stand til at tilbyde klager et deltidsjob, og da han ikke kunne varetage et fuldtidsjob på grund af sit helbred, så indklagede sig nødsaget til at afskedige klager på grund af de driftsmæssige problemer, som hans deltidssygemelding medførte.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved afskedigelse ikke må forskelsbehandle en lønmodtager på grund af dennes handicap.

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse.

Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren herved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C- 337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.

Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager i maj 2012 var udsat for et trafikuheld, som medførte en kraftig forvridning af hals- og lændehvirvelsøjlen.

Klager havde som følge heraf kroniske smerter og kognitive gener i form af blandt andet koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Disse gener medførte, at klager ikke kunne varetage sit arbejde som teknisk serviceleder på fuld tid.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der var tale om en så langvarig begrænsning i klagers mulighed for at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da han i marts 2014 blev afskediget fra stillingen som teknisk serviceleder.

Afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, som skyldtes hans smertetilstand og kognitive gener.

Nævnet finder, navnlig efter indholdet af speciallægeerklæringen af 28. oktober 2013, at indklagede var bekendt med eller i hvert fald burde være

bekendt med, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a gennemfører beskæftigelsesdirektivets artikel 5 og skal fortolkes i lyset af dette direktiv, herunder de indledende betragtninger i direktivet.

Det fremgår af forarbejderne til lovbestemmelsen og af direktivets betragtning nr. 17, at der ikke kræves fortsat ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling med de eventuelt påkrævede tilpasninger.

I direktivets betragtning nr. 20 anføres, at tilpasningsforanstaltninger kan være f.eks. at tilpasse arbejdsmønstre og opgavefordeling.

Ved EU-Domstolens dom af 11. april 2013 er det i præmis 55 fastslået, at også nedsættelse af arbejdstiden kan udgøre en tilpasningsforanstaltning.

Beskæftigelsesdirektivets angivelse af hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger er ikke udtømmende.

Af direktivets betragtning nr. 21 fremgår, at der ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssigt stor byrde, navnlig bør tages hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet dermed, og til virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentlige tilskud eller anden støtte.

Når en arbejdsgiver er blevet - eller burde være blevet - bekendt med en arbejdstagers handicap og det heraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger.

Indklagede har bevisbyrden for, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde, hvis de i stedet for at afskedige klager havde tilbudt ham en stilling på nedsat tid enten inden for samme stillingsområde eller ud fra en bredere vurdering af arbejdsområderne hos indklagede.

Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at stillingen som serviceleder ikke ville kunne varetages på nedsat tid, har indklagede ikke godtgjort, at indklagede forud for opsigelsen har foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af mulighederne for at omplacere klager til en deltidsstilling inden for indklagedes organisation.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 270.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde, lønnens størrelse og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 270.000 kr. til klager med procesrente fra den 22. juli 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2014-6810-41363>

-

 Skal have et stort overblik og kontrol.

-

 Skal kunne håndtere mange forskellige opgaver og problemstillinger samtidig.

-

 Stor samarbejdsevne - som teknisk serviceleder skal man kunne samarbejde godt i hverdagen med forskellige ledere, personalegrupper, beboere og leverandører/håndværkere.

-

 Skal være imødekommende og tolerant.

-

 Stå til rådighed ved akut opståede problemer udover arbejdstidens alm. placering.

-

 Skal kunne påtage sig overarbejde (herfor gives rådighedstillæg).

-

 Holde udendørsarealer - planlægning af grønne arealer, græsslåning, hækkeklipning m.v.

-

 Holde fællesarealer ved plejeboliger og ældreboliger.

-

 Holde P-plads og stier.

-

 Snerydning.

-

 Tilsyn og rengøring af hjemmeplejens otte biler samt tage dem på værkstedet.

-

 Opsætning og nedtagning af nødkald ude hos borgeren.

-

 Syn ved ind/fraflytning af boliger sammen med ejendomskontoret.

-

 Indvendig vedligeholdelse, aflæsning af vand, el og varme.

-

 Kontakt til eksterne håndværkere/entreprenører.

-

 Tilsyn med brandalarmer og afprøvning af disse.

-

 § 1, stk. 1, og stk. 3, om Ligebehandlingsnævnets kompetence

-

 § 9, stk. 1, om klagebehandling

-

 § 12 om klagebehandling

-

 § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

 § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling ved afskedigelse

-

 § 2a, om arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse

-

 § 7, stk. 1, om godtgørelse

-

 § 7a om delt bevisbyrde