Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm.

- kompetence - ej medhold

J.

nr. 2014-6811-66381

En spansk statsborger kunne ikke købe en ny telefon hos sit mobilselskab, fordi han ikke havde et dansk pas eller kørekort.

Mobilselskabets krav om legitimation var i forhold til en køber fra et andet EU-land knyttet til dennes nationalitet og ikke til den pågældendes etniske oprindelse.

Forholdet, der blev klaget over, var ikke omfattet af den etniske ligebehandlingslov.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager forsøgte at købe en mobiltelefon hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da den ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling

Klager er spansk statsborger og har boet i Danmark i fire år.

Han ønskede at købe en ny iPhone hos et mobilselskab, hvor han i forvejen havde været kunde og havde haft et abonnement i ca. tre år.

Det lykkedes ikke klager at købe den ønskede telefon.

Det fremgår af indklagedes kreditpolitik, at der ved kreditkøb skal fremlægges nærmere beskrevet billed-id.

Det fremgår også, at EU-billed-id i form af pas og kørekort accepteres, og at der ved brug af pas/eller kørekort fra et andet EU-land end Danmark, skal indsendes kopi af pas eller kørekort, de sidste tre lønsedler og den seneste årsopgørelse til kreditsupport før personen kan oprettes.

Klager har indsendt en klage til forbrugerombudsmanden, som i brev af 30. marts 2015 til klager skrev

".

.

.

må vi lægge til grund, at alle - uanset nationalitet og kundeforhold - i forbindelse med tegning af abonnement og kreditkøb af hardware i []s butikker bliver bedt om at forevise gyldigt billed-id samt sygesikringsbevis.

Vedr.

de krav, der stilles til legitimationen, henvises til den ligeledes vedlagte oversigt "kreditpolitik", hvoraf bl.a. fremgår, at også EU billed-id i form af pas eller kørekort accepteres som gyldig legitimation for borgere fra andre EU lande.

[] har den 12. marts 2015 supplerende oplyst, at der hverken kræves nogen form for legitimation eller foretages nogen kreditvurdering, hvis en kunde ønsker at foretage et kontantkøb af et stykke hardware, fx en telefon, uden samtidig tegning af abonnement.

På denne baggrund, og da du har oplyst, at du ikke ønskede at købe telefonen som led i eller i forbindelse med en abonnementstegning, må vi lægge til grund, at der enten er opstået en misforståelse under besøget i butikken, eller at telefonen ikke skulle betales kontant.

For god ordens skyld bemærkes derfor, at det er vores opfattelse, at de krav, der stilles i []s kreditpolitik om lønsedler og årsopgørelse mv. i forbindelse med kreditkøb, må anses for sædvanlige og sagligt velbegrundede i forbindelse med en eventuel kreditværdighedsvurdering og i øvrigt af ikke diskriminatorisk karakter"

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling, fordi han ikke er dansk statsborger og dermed på grund af sin etniske oprindelse.

Klager blev i forbindelse med betalingen bedt om at vise sit kørekort.

Da ekspedienten fandt ud af, at han ikke er dansk, blev han bedt om et dansk pas eller (dansk) kørekort, hvilket han ikke har.

Klager havde både sit spanske billed-id og sit spanske kørekort med.

Han havde ligeledes nummeret på sit spanske pas med og tilbød indklagede dette, da de to andre former for billed-id blev afvist.

Klager fik oplyst, at dette var helt normal procedure.

En dansker kan åbenbart ikke købe en ny telefon hos indklagede uden at have sit pas eller kørekort med.

Klager var derfor nødt til at forlade butikken.

Klager har fast arbejde og har altid betalt sine regninger.

Klager ønskede ikke at købe telefonen på kredit, men ville betale det fulde beløb for telefonen med det samme.

Klagers kæreste, som er dansk, var med i butikken, og der var ikke tale om en sproglig misforståelse, idet hun forstod det samme som klager.

Indklagedes medarbejder gjorde det meget klart, at han ikke kunne købe en telefon i butikken, fordi han ikke havde et dansk pas eller dansk kørekort.

Hvis det er den gældende politik, at EU-billed-id og EU-kørekort kan accepteres som id i butikkerne, var der ingen grund til, at klager ikke måtte købe en telefon.

Dette er ikke en isoleret sag.

Indklagede har gjort dette systematisk siden han flyttede til Danmark.

Hver eneste indvandrer, han kender, har oplevet det samme.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede nægter ikke at handle med personer, der ikke kommer fra Danmark.

Indklagede beder i forbindelse med tegning af abonnement og køb af hardware på kredit alle kunder om at forevise gyldigt billed-id samt sygesikringsbevis.

Det gælder uanset om der er tale om nye eller eksisterende kunder og uanset deres nationalitet.

I forhold til borgere fra andre EU-lande, der ikke kan forevise et gyldigt dansk billed-id, accepteres også EU-billed-id i form af pas eller kørekort.

Indklagede har en trykt instruks, som forefindes ved hver kasse i alle indklagedes butikker.

Alle butiksansatte har pligt til at være bekendt med og følge denne instruks ved oprettelsen af abonnementer, og det fremgår af instruksen, at det kan have ansættelsesmæssige konsekvenser ikke at overholde den.

Kravet er der for at kunne bekræfte kundens identitet og for at kunne lave et kredittjek.

Indklagede har en meget streng kreditpolitik, idet de ofte oplever, at de bliver snydt, således at personer får varer uden at betale, eller at der er personer, der ikke overholder betalingsfristerne og i sidste ende ikke betaler deres gæld til indklagede.

Indklagede er derfor nødt til at foretage en risikovurdering for at sikre deres forretning.

Da indklagede ikke har samme muligheder for at lave et standard kredittjek på udlændinge på samme måde som på danskere, er de nødt til at bede EU-borgere om at fremvise de seneste tre lønsedler samt seneste årsopgørelse med henblik på foretagelse af kreditvurdering samt vurdering af tilknytning til Danmark.

Dette skyldes, at indklagede ønsker at sikre, at kunderne har et længerevarende tilknytningsforhold til Danmark.

Hvis indklagede accepterede at sælge telefoner på kredit til enhver person fra et andet EU-land, ville der være væsentlig højere risiko for, at de lider et økonomisk tab.

Der er på flere punkter en højere risiko forbundet med at sælge en telefon til en person, der ikke har nogen tilknytning til Danmark.

Risikoen for, at der opbygges et højt udlandsforbrug er højere, risikoen for at personen forlader Danmark igen er højere, og risikoen for at indklagede skal forfølge et krav i udlandet er højere.

Selv om det i et vist omfang er muligt at forfølge et krav på tværs af EU´s grænser, så er dette stadig mere en teoretisk end en praktisk mulighed.

Det ville i praksis ikke stå mål med de ressourcer, der skulle bruges på det.

Sikring af et længerevarende tilknytningsforhold til Danmark forud for salg af en telefon på kredit må derfor anses for sagligt over for personer fra andre EU-lande.

Hvis klager som nu oplyst udelukkende ønskede at købe en telefon kontant uden samtidig tegning af abonnement, kræves der hverken legitimation eller en kreditvurdering.

Hvis klager udelukkende henvendte sig i butikken med henblik på kontantkøb af en telefon, kan der ikke have været tale om andet end en misforståelse, når klager er blevet afkrævet billed-id.

En misforståelse, som indklagede ikke skal udelukke, kan skyldes butikspersonalet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Forskelsbehandling alene på grund af nationalitet er ikke omfattet af loven.

Der kan ikke uden videre sættes lighedstegn mellem nationalitet og etnisk oprindelse.

Uanset om der var tale om en misforståelse mellem klager og indklagede om, hvorvidt han ønskede at købe kontant eller på kredit, så gælder der ifølge indklagedes kreditpolitik et særligt krav til legitimation for EU-borgere.

Indklagedes krav relaterer sig således i forhold til en køber fra et andet EU-land til dennes nationalitet og ikke til den pågældendes etniske oprindelse.

Da det forhold, der klages over, derfor ikke er omfattet af den etniske ligebehandlingslov, kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<2014-6811-66381>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, om lovens anvendelsesområde