Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sundhed - kommuner - medhold

J.

nr. 2014-6811-65514

En far klagede over, at han ikke kunne få adgang til sine børns tandlægejournal via tandplejens intranet.

Det var ikke muligt for faderen at logge på intranettet, fordi han ikke havde samme folkeregisteradresse som sit barn, uden at ekskonen havde givet ham tilladelse dertil.

Alene bopælsforælderen havde direkte adgang til intranettet.

Flere kvinder end mænd er bopælsforældre, hvorfor mænd sjældnere vil kunne få adgang til disse oplysninger.

Derfor var der tale om indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Klager fik derfor medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager alene kunne opnå adgang til sine børns tandlægejournal med sin ekshustrus tilladelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at klager ikke kunne få adgang til sine børns tandlægejournal uden sin ekshustrus tilladelse.

Sagsfremstilling

Klager er fraskilt og far til to.

Klager og klagers ekshustru, som er børnenes moder, har fælles forældremyndighed.

Klagers børn har bopælsadresse hos moderen.

Klager og børnenes moder har bopæl i samme kommune.

Det fremgår af den indklagede kommunes tandplejeintranet, at forældre kan logge på med NemID og se sit barns tandlægejournal samt booke og aflyse tider.

Det fremgår også, at det ikke er muligt at logge på, hvis man ikke har samme folkeregisteradresse som sit barn.

Ifølge mail af 4. december 2014 fra tandplejen til klager fik tandplejen pr. 1. december 2014 en ny version af intranettet, som gav mulighed for, at den mor/far, det havde samme folkeregisteradresse som barnet, kunne give tilladelse til, at den mor/far, som ikke boede sammen med barnet, kunne læse barnets journal.

Klager skulle derfor kontakte sin ekshustru og bede hende via intranettet give tilladelse hertil.

Indklagede oplyste, at det alene var klagers ekshustru, der kunne aktivere klager, så han kunne komme på intranettet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling af ham som far, at han modsat moderen ikke har adgang til sine børns tandlægejournal.

Klager ønsker fuld adgang til sine børns sundhedsinformation uden at skulle inddrage sin ekshustru.

På grund af tandplejens håbløse system, hvori der alene kan være én adresse, selvom børnene har to, kan klager ikke få adgang til børnenes journal, uden at klagers ekshustru har givet ham adgang.

Dette selvom klager og hans ekshustru har fælles forældremyndighed og bør have lige adgang til information og beslutninger om børnenes sundhed.

Klagers ekshustru er ikke dansk statsborger og har svært ved at forstå det offentlige system i Danmark, så det er absurd at give hende opgaven med at dele information med klager.

Det er dybt utilfredsstillende og med til at skærpe kommunikationen yderligere i besværlige skilsmisser.

Det må klart være nemmest for alle parter at åbne adgangen for begge forældre, og så lukke adgangen i de få tilfælde, der af uransagelige grunde kan skade barnet.

Klager forstår ikke indklagedes bemærkning om den risiko, der ville være ved at tillade begge forældre adgang, da indklagede blot ville kunne fjerne adgangen igen.

Det er et unødvendigt pres at lægge på forældrene selv at tage beslutningen om, hvilke informationer der skal deles.

Det offentlige bør indrette sig til det desværre normale familiemønster, hvor forældrene ikke lever sammen.

Det tyder på, at der skal laves tekniske, lovmæssige, politiske og administrative beslutninger for, at dette bliver gældende over alt.

Indklagede kan dog tage det første skridt i den retning.

Om ikke andet opfordrer klager til, at indklagede etablerer en proces, hvor der blot ved et telefonopkald eller en e-mail kan tildeles adgang til journalen, når der er tale om delt forældremyndighed, og at indklagede orienterer tydeligt herom.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn eller andre usaglige kriterier.

Indklagede agerer i overensstemmelse med ligestillingsloven.

Forældrenes adgang til systemet beror ikke på en særlig lovhjemmel eller forpligtelse for indklagede, men er etableret ud fra blandt andet effektiviseringshensyn og et ønske om at kunne give forældrene en nem adgang til børnenes journaloplysninger som alternativ til aktindsigt.

Adgangen til intranettet sker via login med NemID, hvor systemet via data fra CPR-registret foretager kontrol dels af relationen forældre-barn og dels af, om forældrene har samme adresse som barnet.

Forælderen får adgang, såfremt begge krav er opfyldte.

Forælderen får ikke adgang, hvis vedkommende har en anden adresse end barnet, medmindre bopælsforælderen forinden i systemet har givet tilladelse hertil.

Det ville sandsynligvis være muligt rent teknisk at omprogrammere intranettet, så begge forældre har adgang til systemet uanset, om de har samme bopælsadresse som barnet.

Indklagede mener imidlertid, at en sådan lempelse vil være i strid med forældreansvarsloven.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 23, at den forælder, som ikke har forældremyndigheden, efter anmodning har ret til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger, medmindre det må antages at være til skade for barnet.

Forældreansvarsloven er kønsneutral, men gør forskel på bopælsforælder og samværsforælder.

Selvom der er fælles forældremyndighed, er bopælsforælderen tillagt kompetencen til på egen hånd at træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets liv, jf. forældreansvarslovens § 3.

Dette omfatter blandt andet beslutninger om barnets daglige velbefindende, herunder behandling m.v. i tandplejen, såfremt der ikke er tale om væsentlige lægelige indgreb, der forudsætter enighed mellem forældre, som har fælles forældreyndighed.

Barnets journal indeholder i høj grad følsomme personoplysninger, som generelt skal beskyttes fra uvedkommendes kendskab og er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven og forældreansvarsloven.

Derudover kan en ellers helt uskyldig oplysning om, hvor og eventuelt hvornår et barn modtager tandbehandling, potentielt få alvorlige følger for barnet og/eller bopælsforælderen.

Hvis begge forældre fik ubetinget adgang til systemet, kunne indklagede risikere at give adgang til oplysninger, som efter omstændighederne ikke burde tilgå en forælder uden forældremyndighed, og tandplejen ville i praksis ikke kunne håndtere begrænsninger i adgangen til oplysningerne for pågældende forælder i henhold til forældreansvarsloven § 23.

Klager kan muligvis have ret i, at en automatisk adgang for begge forældre ofte vil være uproblematisk, men sker der misbrug, kan indklagede ikke efterfølgende ved at lukke adgangen rette op på eksempelvis et overfald eller en kidnapning, der måtte være muliggjort af, at en forælder uberettiget havde fået kendskab til behandlingstid- og sted samt bopælsadresse, institution og skole via automatisk systemadgang.

Hensynet til barnet og bopælsforælderens personlige sikkerhed må i den forbindelse veje tungest i forhold til, at en samværsforælder med forældremyndighed eventuelt ulejliges unødigt ved at bede bopælsforælderen om adgang til systemet.

Indklagede hverken kan eller vil tildele en samværsforælder adgang til intranettet på baggrund af oplysninger om eller eventuelt dokumentation for, at vedkommende har del i forældremyndigheden.

Årsagen hertil er, at afgørelser om forældremyndighed kan ændres, og at tandplejen i praksis ikke har mulighed for at følge op på, om der som følge af en ændring uberettiget kan stilles oplysninger til rådighed.

Som systemet er indrettet, har indklagede ikke mulighed for individuelt at tildele eller fratage forældre adgang, og indklagede har ingen intention om, at en sådan funktionalitet etableres.

Hvis en sådan adgang alene skulle bero på indklagede, ville det som udgangspunkt indebære en forpligtelse for indklagede til løbende at følge op på, om betingelserne for adgangen til stadighed er til stede.

Der vil endvidere være en vis administration forbundet med en forvaltningsretlig efterprøvelse af, om adgang i det enkelte tilfælde bør tildeles/tilbagekaldes.

Dette er i strid med intentionen om en effektivisering af systemet som selvbetjeningssystem.

Indklagede er efter klagen til Ligebehandlingsnævnet blevet opmærksom på, at der i nogle tilfælde ligger data i CPR-registret over forældremyndigheden.

Det lader til, at der foreligger registrering vedrørende børn født i 2004 eller senere samt børn/unge, hvor der er sket ændringer i forældremyndigheden i 2004 eller senere.

Indklagede har ved manuelt opslag konstateret, at klager har del i forældremyndigheden over sine børn.

Det er for så vidt uheldigt for klager, at han indirekte bliver ramt af en regel, som vedrører forældre uden del i forældremyndigheden.

Indklagede mener dog ikke, at den forskel, som reglen medfører i adgangen til intranettet, er begrundet i usaglige hensyn eller går videre end nødvendigt ud fra gældende lovgivning og de foreliggende, praktiske muligheder.

Det bemærkes, at samværsforælderen kan få adgang til systemet, hvis bopælsforælderen giver tilladelse hertil.

Det er uafklaret, om det er i overensstemmelse med forældreansvarsloven at give bopælsforælderen en sådan beslutningskompetence, men indklagede finder, at det er den bedst mulige løsning.

Bopælsforælderen har selv adgang til oplysningerne i systemet og formodes at være bevidst om risikoen ved at tillade samværsforælderen at få adgang i de tilfælde, hvor der kan være en fare herved.

Hvis bopælsforælderen afviser at give adgang, eller hvis samværsforælderen ikke ønsker at bede bopælsforælderen om at få adgang, har samværsforælderen under alle omstændigheder mulighed for at søge tandplejen om aktindsigt.

Samværsforælderens betingede adgang til intranettet betyder således ikke, at forælderen afskæres fra oplysninger, som pågældende er berettiget til at få indsigt i, men kan have betydning for, i hvilken form og hvor hurtigt forældrene får adgang til oplysningerne.

Samværsforældrene er ikke i nogen henseende dårligere stillet, end hvis indklagede ikke havde valgt at etablere den elektroniske adgang til intranettet for forældrene.

Klager fik i starten af december 2014 i forbindelse med sin henvendelse til tandplejen oplyst om muligheden for at få aktindsigt i journaloplysningerne.

Klagers aktindsigtsanmodning blev efterfølgende opfyldt via elektronisk post samme dag, som tandplejen modtog anmodningen.

Indklagede har efterfølgende konstateret, at klager siden 7. januar 2015 har haft adgang til systemet via tildeling af rettigheder fra børnenes moder, og klagers individuelle interesse i klagesagen må herefter anses for at være af hypotetisk karakter.

Indklagede vil nu afklare mulighederne for at få ændret programkoden i kontrolfunktionen, så det indledningsvist kan kontrolleres, om forældrene er registreret som forældremyndighedsindehaver i CPR-registret.

En sådan ændring vil betyde, at der alene vil blive foretaget den kontrol, der er i systemet nu, af børn, hvor oplysningen om forældremyndigheden ikke foreligger.

Inden en sådan ændring skal det afklares, om oplysningerne om forældremyndigheden opdateres tilstrækkeligt hurtigt til, at oplysningerne herom er troværdige og ikke indebærer en risiko for, at fortrolige og/eller følsomme oplysninger uberettiget videregives.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte mene, at tandplejens intranet og administrationen heraf er problematisk i forhold til ligebehandlingsreglerne, vil indklagede formentligt lukke helt for forældreadgangen, såfremt en teknisk løsning ikke er mulig og hensigtsmæssig eller ligger uden for de økonomiske rammer, som kommunen har sat af til systemet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det er i første omgang den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Det er nævnets vurdering, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, der tyder på, at der er tale om indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at langt flere kvinder end mænd er bopælsforældre, hvorfor langt flere mænd end kvinder er samværsforældre.

Uanset at indklagede har etableret en ordning, der bygger på kriterierne bopælsforælder/samværsforælder, finder nævnet på denne baggrund, at indklagede ikke har godtgjort, at forskelsbehandlingen ikke helt eller delvist var begrundet i kønnet.

Klager får derfor medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2014-6811-65514>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om bevisbyrde