Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - uddannelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - uddannelse - medhold

J.

nr. 2014-6810-26088

Det var i strid med ligestillingsloven, at kommunen afbrød klagers jobrotationsordning.

Kommunen reducerede klagers jobrotationsordning på grund af barselsorlov.

Jobrotationsordningen betød, at kvinden deltog i uddannelse med løn, og at arbejdsgiveren fik tilskud fra kommunen til ansættelse af en vikar.

Jobcenteret kunne ikke godtgøre, at jobrotationsordningen ikke kunne ske hensigtsmæssigt, hvis ikke bevillingen blev opretholdt, når klager genoptog sin uddannelse efter endt barsel.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med et jobrotationsforløb, hvor jobcentret reducerede jobrotationstimerne, da en af deltagerne i jobrotationen gjorde ophold i sin uddannelse på grund af barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede foretog en reduktion af jobrotationstimerne, der førte til en afbrydelse af jobrotationsordningen på grund af klagers barselsorlov.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med tillæg af renter fra den 29. april 2014, hvor klagen blev modtaget i nævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat i virksomheden X i 2009.

Jobcentret bevilgede den 18. december 2013 jobrotation med i alt 5.934 timer til virksomheden, således at to medarbejdere, klager og Y, kunne deltage i uddannelse.

Klager skulle deltage i uddannelsen til markedsføringsøkonom 37 timer om ugen fra den 5. februar 2014 til den 30. januar 2016.

Jobrotationsordningen medførte, at klager kunne deltage i uddannelsen, mens hun modtog sin sædvanlige løn fra arbejdsgiveren, der modtog jobrotationsydelse til ansættelse af en vikar for klager.

Det fremgår af bevillingen af jobrotation, at klager var kontaktperson for virksomheden.

Ved tillægsbevilling (ophør, forlængelse, ændring af vikar, ny vikar, ændring af timer) af 3. februar 2014 ændrede jobcentret den samlede bevilling fra 5.934 timer til 2871,2 timer.

Klagers faglige organisation rettede den 21. marts 2014 henvendelse til jobcentret i anledning af, at klagers del af bevillingen, der udgjorde 3.832,4 timer til deltagelse i uddannelse under jobrotationsordningen, var blevet forkortet med 3.062,8 timer som følge af, at klager havde meddelt, at hun skulle på barsel midt i jobrotationsforløbet.

Jobcentret skrev den 6. marts 2014 til klagers faglige organisation

"Vedr.

: Skrivelse af 21. marts 2014 - [Klager] bevilling af jobrotationstimer - [virksomheden]

Reduktionen af uddannelsestimer beror alene på, at medarbejderen gør ophold i sit uddannelsesforløb i en længere periode, og der derfor ikke er grundlag for jobrotation, da der dermed ikke er time til time relation.

Vi skelner ikke til årsagen for en sådan reduktion.

Ønsker virksomheden, .

.

., på et senere tidspunkt at indgå i et jobrotationsforløb med pågældende medarbejder, vil der efter al sandsynlighed kunne bevilliges jobrotation, såfremt rammerne for jobrotation er opfyldt.

I jobrotation har vi intet mellemværende med medarbejderne, men alene med virksomheden, som beslutter efteruddannelsesforløb for deres medarbejdere.

Mener [den faglige organisation], at reduktionen af jobrotationstimer er i strid med Ligebehandlingsloven, bør der rettes henvendelse til Ligestillingsnævnet."

Klager skulle på barselsorlov i juni 2014.

Klagen blev modtaget i nævnet den 29. april 2014.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er en overtrædelse af ligestillingsloven, at hun fik reduceret sine timer, således at hun kun kunne få bevilget jobrotation, indtil hun skulle på barselsorlov, og at hun så skulle ansøge om en ny jobrotation, når hun var færdig med sin barselsorlov.

Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet skal træffe afgørelse om, at jobrotationsordningen skal genoptages, når klager er færdig med sin barselsorlov, samt at hun skal tilkendes en godtgørelse for den krænkelse, som hun har lidt.

Uanset hvordan jobrotationsordningen er skruet sammen, fik klager meddelelse om, at reduktionen af timerne alene skyldtes, at hun gjorde et længevarende ophold i uddannelsen.

Klager og arbejdsgiveren havde indgået en aftale, som jobcentret valgte at afbryde på grund af klagers fravær som følge af barselsorlov.

Kvinder har væsentligt større risiko end mænd for at have et længerevarende ophold i et uddannelsesforløb, da kvinder på grund af barsel vil være fraværende i en længere periode end mænd.

Dette fremmer ikke ligestilling mellem kvinder og mænd, da de ikke har lige muligheder for at uddanne sig.

Det fremgår af indklagedes svar, at virksomheden kunne søge om at få bevilget et nyt jobrotationsforløb, når klager havde genoptaget sin uddannelse.

Hvis lovens betingelser fortsat var opfyldt på ansøgningstidspunktet, kunne virksomheden være sikker på at få godkendt et nyt jobrotationsforløb.

Jobcentret, der var bekendt med, hvornår klager var parat til at genoptage uddannelsen, kunne allerede, da klager havde informeret om sin kommende barselsorlov, have bevilget et nyt jobrotationsforløb, således at klager, når hun kom tilbage fra barselsorlov, ikke stod i en usikker situation, og således at arbejdsgiveren havde vidst, at der fortsat var mulighed for dækning af de timer, hvor klager var på uddannelse.

Indklagede afviser, at klager er blevet behandlet i strid med ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet skal afvise klagen, fordi det ligger uden for nævnets kompetence at fortolke på lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Nævnet kan i øvrigt ikke behandle klagen, fordi der bør være mundtlige parts- og vidneforklaringer, særligt af hensyn til at få afklaret jobcentrets praksis på området.

Hvis nævnet finder at have kompetence til at behandle klagen, gør indklagede gældende, at klagen vedrører en form for anticiperet kønsdiskrimination.

Klager havde ikke aktuelt lidt nogen krænkelse på grund af sit køn, og en eventuel kønsdiskrimination ville først kunne konstateres, når klager vendte tilbage efter barselsorlov.

Det havde ikke konkret betydning for klager, at jobrotationstimerne blev reduceret.

Hvis klager ønskede at sikre sig, at hun kunne genoptage uddannelsen, når hun vendte tilbage fra barselsorlov, var det et anliggende mellem hende og arbejdsgiveren.

Jobcentret, der administrerer jobrotationsordningen, har ikke kontakt til de enkelte ansatte, der skal i uddannelse som et led i jobrotation i den pågældende virksomhed.

Jobcentret har kontakt til virksomheden, der samlet ansøger om jobrotation til samtlige medarbejdere, som de ønsker at efteruddanne sig inden for ordningen.

Virksomheden får på den baggrund tilsagn om en samlet pulje timer, der svarer til medarbejdernes samlede antal uddannelsestimer.

Puljen udgør efter en givet sats et totalbeløb (jobrotationsydelsen).

Virksomheden afholder herefter selv udgifterne til uddannelserne samt løn til medarbejderne og vikarerne.

Der er således ikke en arbejdsgiver-/lønmodtagerrelation mellem indklagede og klager.

Jobcentret har dog i den foreliggende sag haft kontakt med klager, fordi hun var kontaktperson for virksomheden.

Da indklagede fik oplysning om, at klager ville gøre et længerevarende ophold i sit uddannelsesforløb, meddelte jobcentret virksomheden, at timetallet for jobrotationen ville blive reduceret med, hvad der svarede til det egentlige fravær på uddannelsen.

Reduktionen af jobrotationstimerne beroede alene på, at klager gjorde et længerevarende ophold i sit uddannelsesforløb.

Jobcentret ser ikke på den underliggende årsag til opholdet i uddannelsen.

Jobcentret reducerer også i timerne på grund af længerevarende sygdom og uafhængig af, om der er tale om en mand eller kvinde.

Det fremgår ikke direkte af bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvordan jobcentret skal forholde sig i en situation, hvor medarbejderen har et længerevarende ophold i uddannelsen.

Jobcentrets praksis om reduktion af timer ved længere tids fravær har udviklet sig på baggrund af blandt andet en formålsfortolkning af loven, vejledende udtalelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt fra kommunens jobrotationsservice.

Der behøver ikke at være fuldstændig tidsmæssig sammenhæng mellem den periode, hvori medarbejderen deltager i uddannelse, og den periode, hvori vikaren er ansat.

Det afgørende er, at der er en time til time relation mellem de beskæftigede på uddannelse og vikaren/vikarerne.

Der er i jobrotationsordningen tage højde for, at der kan være perioder, hvor den beskæftigede ikke er i uddannelse.

Der kan være en pause i uddannelsesperioderne på 1-4 uger, fx ved ferie eller sygdom af kort varighed.

Der er derimod ikke mulighed for at holde pause af længere varighed, uanset om dette skyldes barsel, længerevarende sygdom, militærtjeneste, orlov eller andet.

Hvis jobcentret ikke reducerer i virksomhedens jobrotationstimer som følge af medarbejderens længerevarende ophold i det planlagte uddannelsesforløb, vil det kunne have den konsekvens, at uddannelsestimerne og vikartimerne ikke stemmer overens.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis medarbejderen ikke som forventet vender tilbage til virksomheden.

Der er ikke hjemmel til klagers krav om at kunne genoptage uddannelsen under jobrotationsordningen, når hun er færdig med sin barselsorlov.

Jobrotationsperioden er baseret på de konkrete oplysninger om medarbejderens planlagte uddannelsesforløb, herunder den præcise periode for uddannelsen og timerne i projektet.

Det er ikke muligt at lave en form for rammebevilling eller at sætte jobrotationsprojektet i bero, indtil virksomheden kan underrette jobcentret om, hvornår medarbejderen kan genoptage uddannelsen.

Når medarbejderen er klar til at genoptage uddannelsen, kan virksomheden søge om at få bevilget et nyt jobrotationsforløb.

Hvis lovens betingelser fortsat er opfyldt på ansøgningstidspunktet, kan virksomheden være sikker på, at et nyt jobrotationsforløb godkendes.

Jobcenteret kan ikke indgå aftale med den enkelte medarbejder, men kun med virksomheden.

Det er et anliggende mellem arbejdsgiveren

og klager, hvis klager ønsker at kunne færdiggøre uddannelsen efter endt barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om indklagedes praksis om reduktion af jobrotationstimer, når medarbejderen på uddannelse har et længere ophold i uddannelsesforløbet, er i overensstemmelse med reglerne om jobrotation, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ligestillingslovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning.

Der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for direkte forskelsbehandling, da indklagede som følge af klagers barselsorlov foretog en reduktion af de jobrotationstimer, som klagers arbejdsgiver fik bevilget som følge af klagers uddannelse.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har godtgjort, at tilrettelæggelsen af jobrotationsordningen i forhold til vikarordningen og uddannelsesforløbet ikke kunne forløbe hensigtsmæssigt, hvis ikke bevillingen blev opretholdt til fortsættelse efter barselsorlovens udløb.

Indklagede har herefter ikke godtgjort, at reduktionen i og ophøret af jobrotationsordningen ikke helt eller delvist var begrundet i barselsorloven.

Klager får derfor medhold i klagen, hvorved dog bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at træffe afgørelse om, at jobrotationsordningen skal genoptages efter barselsorlovens afslutning.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 29. april 2014, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<2014-6810-26088>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 1, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12 om klagebehandling

-

§ 1 om lovens formål

-

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

-

§ 3c om godtgørelse